1/8 fra forlagsredaktør på Gyldendals Forlag til avisgruppen på Politikens Forlag.

Karriere: Cand.mag. i 1996 med engelsk som hovedfag og driftsøkonomi som bifag. Arbejdede i 1996 sideløbende som korrekturlæser for Familie Journalen. I 1998 forlagsredaktør hos Munksgaards Forlag og i 1999 redaktør i lærebogsafdelingen på Gyldendals Forlag.

Hvad er avisgruppen for en størrelse? Det hedder avisgruppen, fordi mange af de udgivelser, vi har, er skrevet eller redigeret af journalister. Det vil sige, det er forfattere fra Politiken og Jyllands-Posten. Så udgiver vi også Ekstra Bladets bøger. Så de tre avisers forlag er samlet hos os.

Det er altså journalister, der får lov at leve forfatterdrømmen ud? Det kan man sige, de får lov at skrive 'bogen', de altid har drømt om.

Hvorfor er det sjovere at redigere journalistiske bøger end lærebogsbøger? Jeg har jo taget nogle fag på journalisthøjskolen i Århus og er i gang med en diplomuddannelse. Så det journalistiske har været en interesse længe. Og så er det spændende at skulle lave bøger til hr. og fru Hansen i stedet for til de mere fagligt orienterede.

Men er journalister i virkeligheden ikke andenrangsforfattere, der ikke er gode nok til at blive rigtige forfattere? (Jonas Holm griner). Nej, det synes jeg ikke. Journalister kan jo skrive og har som regel flair for både layout og de elementære spilleregler.

Er der noget, journalister ikke er gode til?

Er der noget, de ikke kan finde ud af? Nej, jeg er sgu positivt overrasket.

Nu kommer du fra det akademiske sprogbrug til det journalistiske. Hvordan er det?

Det er en befrielse. Og bøgerne er jo meget bredere, end jeg er vant til. Lige nu sidder jeg og redigerer Morten Sabroe, hvilket er en fornøjelse.

Du virker meget glad for journalister. Er de slet ikke irriterende?

Nu er jeg jo lige begyndt. Men jeg kan da godt mærke, at der er en meget høj kadence, hvilket er lidt stressende. Der er ikke faste kaffepauser, men man kommer og går, som det passer en. Arbejdet bliver gjort, men så er man en fri fugl for resten af pengene.

Er det ikke svært at kommentere på journalister, der jo lever af at skrive? Nej, journalister er meget lettere at arbejde med end akademikere. Journalister er jo vant til, at der bliver redigeret i deres ting – også uden, at de bliver spurgt – hvor jeg er vant til at ringe til folk, hvis jeg vil ændre et komma. Og hvor forfatterne på Gyldendal bliver rasende over, hvis jeg retter uden at sige det, så lægger journalister ikke mærke til det, eller også er de ligeglade. Det skal bare være færdigt.

Er der et stigende marked for journalistiske forfattere? Det synes jeg. Der er rigtig meget salg i idéen om 'en rigtig historie' eller en biografi. Det vil folk gerne læse. Journalister kommer med en troværdighedsaura, som læserne falder for, samtidig med at de tit har et lidt kunstnerisk skær, så det har helt sikkert tiden for sig.

Men er journalister ikke mere fakta-narkomaner end kunstnere? Jeg skal da nogen gange hjælpe lidt med at kæle for æstetik og form, så det bliver lidt mere legende. Den endegyldige sandhed findes jo ikke, så man kan lige så godt spille på, at det er en fortolkning af en 'true story', at det er et glimt af den. /ar