1/4 fra underviser på Danmarks Journalisthøjskoles åbne uddannelser/UPDATE og freelancer til kommunikationsmedarbejder hos ulands-organisationen IBIS.
Hvorfor skifter du nu?
Da jeg så stillingsopslaget, tænkte jeg, at det lige var min stilling. Jeg har både lavet kommunikation og ulands-arbejde. Og så tror jeg, at min undervisningserfaring er rigtig vigtig. Det er ikke meningen, at jeg skal skrive alt for IBIS. Jeg skal også rådgive og undervise internt, så alle bliver bedre til selv at kommunikere på en klar måde.
Du skal arbejde 30 timer på IBIS. Hvad skal du lave ved siden af?
Jeg fortsætter som freelancer ved siden af, og jeg skal blandt andet være med til at lave to blade på Amager, som er en del af et kvarterløfts-projekt. Det er en måde at arbejde med de samme skævheder som hos IBIS, bare i en dansk sammenhæng. Det sker for ofte, at fattige folks rettigheder ikke bliver respekteret, også i Danmark. Jeg har selv valgt 30 timer, fordi det er vigtigt at bevare en grad af frihed og en kritisk distance.
Du har været freelancer i flere år. Hvordan bliver det nu at være fastansat?
Det bliver jo anderledes. Der ligger noget i identiteten, og det er en markant forskel, når man går fra selv at kunne bestemme, hvordan hverdagen skal se ud. Men IBIS er en politisk organisation, jeg er meget enig med. Det er ikke bare hattedamer, vi skal ikke redde verden. Folk kan godt redde sig selv, vi skal bare hjælpe med at give dem muligheden. Så det var en unik chance for mig.
Er der for lidt selvkritik i ulands-miljøet?
Ja, det er der klart en tendens til. Hvis folk er syltet ind i deres eget miljø og deres egen sag, så kan det blive vanskeligt for dem at forstå, at alle andre ikke også synes, at netop den sag er den vigtigste i verden.
Er du ikke selv i fare for at blive for selvfed?
Selvfølgelig er jeg det. Det er vi alle på det her felt, og derfor er det godt stadig at have en fod udenfor i virkeligheden. Det er vigtigt ikke at blive for indspist.
Når nu du sætter spørgsmålstegn ved den uretfærdige ulighed, hvorfor bliver du så ikke gravejournalist, sætter dagsordenen og afslører nogle bad guys?
Jeg synes, at det er skønt, at der er nogle, der gør det, og jeg håber, at der er nogle, der vil lave det fremover. Men det behøver ikke være mig. Jeg har nok valgt side, og det hårdtslående daglige nyhedsræs har aldrig været mig. Om jeg på et tidspunkt vender tilbage til den 'rigtige journalistik', det kan jeg ikke sige nu.
Føler du, at du kan gøre en større forskel som kommunikationsmedarbejder?
Ja. Jeg er i en organisation, som gør en forskel i mine øjne. Nu kan jeg være med til at skubbe den i den rigtige retning.
Hvordan gør du den forskel hos IBIS?
Der er et klart behov for, at ulands-organisationer som IBIS kan slå bedre igennem. Konkurrencen om opmærksomhed i medierne er stor, og alle skal være klar til at svare på en mere rimelig og troværdig måde. Helt konkret kan jeg forhåbentlig gøre organisationen bedre til det. /
Karriere: Uddannet fra Danmarks Journalisthøjskole (DJH) i 1983. Herefter blandt andet journalist på Demokraten Weekend og Socialistisk Weekend. Fra 1990 bosat i Afrika i fem år. Løbende freelanceopgaver, blandt andet for Danmarks Radio og IBIS. De sidste tre år tilknyttet DJHs åbne uddannelser som underviser.
1 Kommentar
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
Kære Andreas
En enkelt søgning på Google viser, at Hanne Selnæs har været udsendt for Ibis i tre år, og desuden har hun været formand for organisationen. Hvorfor fremgår det ikke af portrættet?
Disse oplysninger er yderst væsentlige for læserne, så de selv kunne vurdere udsagn som "den kritiske distance" og "det er vigtigt ikke at blive indspist".
VH
Christina Guldbrandt - PS: Jeg har ikke søgt det omtalte job!