1/7 fra fotograf på Jyllands-Posten til freelance fotograf

Hvorfor skifter du en tryg tilværelse ud som fastansat gennem 23 år med et liv som freelancer?
Det var også et uventet spring. I forbindelse med de nedskæringer, der var på avisen, hvor der blev aftalt forskellige fratrædelsesordninger, gik det op for mig, at det også gjaldt mig. Jeg havde bare ikke forestillet mig, at jeg skulle forlade avisen.

Hvad var du ikke tilfreds med på Jyllands-Posten?
Mit arbejde gennem de fleste år har handlet meget om samarbejdet med journalister i nogle af verdens brændpunkter. Det har ændret sig de seneste par år. Enhver idiot kan i dag få et billede i en avis. I dag sender man kun én person ud. I det samspil mellem to kolleger, der rejser, får man oftest noget, der journalistisk er langt mere end dobbelt så godt. Det er en kedelig udvikling, men ikke umiddelbart noget, jeg kan lave om på. Så var det heller ikke en uvæsentlig faktor, at man ville få løn i over et år. Jeg tænkte, at hvis jeg skal noget andet i mit liv end at være på Jyllands-Posten, så er det nu.

Kan du huske præcist, hvornår det slog dig, at du skulle forlade JP?
For et år siden stod jeg på en opgave til åbningen af Århus Festuge. Politiet stod og dirigerede rundt med os. Da tænkte jeg: Du er 55 år. Det er, hvad du har opnået, at stå og blive hundset rundt med af politiet. Da det under fyringsrunden så gik op for mig, hvem de andre var, der smuttede, tænkte jeg, at så er jeg også smuttet.

Hvad kommer du til at savne fra din tid på JP?
Jeg tror, at jeg kommer til at savne samspillet med nogle af de journalister, jeg arbejdede bedst sammen med. Kolleger, som jeg har rejst i tykt og tyndt med rundt om i verden. Og så vil jeg savne min egen fotoafdeling, som nærmest er en familie. Og så kommer jeg til at savne samarbejdet med eleverne, hvor man altid kunne være den gamle, der gav gode råd.

Hvad er du mest stolt af i din karriere?
Det er noget af den lærdom, jeg har givet videre til de yngre kolleger.

Hvordan vil du fortsætte med at lære fra dig?
Dem, jeg kender, vil jeg da prøve at holde kontakt til. Det er sjovt at have med unge mennesker at gøre i begyndelsen af deres karriere. De sluger al viden, men de har også en enorm viden. På en computer spiller de jo som koncertpianister.

Hvis jeg må give et godt råd? Hvis du nogensinde skal stille det spørgsmål til en fotograf, som fotografen allerhelst vil svare på, så skal du spørge: Hvilket billede ville du helst have taget?

Må jeg så ikke spørge om det?
Jo, det var da et dejligt spørgsmål. Så ville jeg have taget det billede, der er taget af Jorden fra den første månelanding, hvor man ser Månens overflade i forgrunden.

Hvorfor det?
Så havde jeg nemlig også været på Månen./

Karriere: Fotograf på Jyllands-Posten siden 1986. Har været udsendt til alverdens brændpunkter og krigszoner og været med på JP Explorer fra begyndelsen. Oprindeligt uddannet reklamefotograf. Tidligere ansat på Frederiksborg Amts Avis, Politiken og Berlingske. Formand for Cavling-komiteen.