Nyhedsoverblik

data_usage
chevron_left
chevron_right
07:31 06.09.2022 Kerstin Bruun-Hansen

Nu tager tv-branchen fat om problemer med mangel på arbejdskraft

Sammen med en række repræsentanter for film- og tv-branchen har Producentforeningen nu sparket liv i projektet ’Kvalificeret arbejdskraft i film- og tv-branchen’.

Det sker på baggrund af en analyse fra efteråret 2021, der dokumenterede, at film- og tv-branchen har svært ved at skaffe arbejdskraft. Det fremgår af en pressemeddelelse på Producentforeningens hjemmeside.

På den korte bane er målet med projektet, at branchen skal blive tydeligere på, hvilke kompetencer der efterspørges – bl.a. med konkrete jobprofiler. På den lange bane skal muligheden for et fælles brancheorgan undersøges.

Styregruppen består foruden Dansk Producentforening og Vision Danmark af repræsentanter fra DR, TV 2, Nordisk Film, Mastiff, Danske Dramatikere, Danske Filminstruktører, Dansk Journalistforbund, Det Danske Filminstitut og De 4.

SENESTE NYT

Flere nyheder