Årets opgørelse over pressefrihedens tilstand i verden kaster lys over særligt to tendenser, der har betydning for pressefriheden verden over.

Det skriver organisationen Reporters Without Borders (RSF), der står bag det årlige pressefrihedsindeks.

I 118 af 180 lande svarer de fleste af respondenterne, at politiske aktører i deres land ofte var systematisk involveret i massiv desinformation eller i propagandakampagner.

Også udviklingen af kunstig intelligens spiller ind på indekset, fordi det er med til at sprede falske historier og billeder.

”Forskellen mellem sandt og falsk, virkeligt og kunstigt, fakta og kunstværker bliver udvisket og bringer retten til information i fare,” står der i rapporten.

”Den hidtil usete mulighed for at manipulere med indhold bliver brugt til at underminere dem, der står for kvalitetsjournalistik, og svækker selve journalistikken,” lyder det videre.

Nordiske lande i top

Indekset viser som vanligt, hvor den frie presse har de bedste og de trangeste kår.

De nordiske lande ligger, som de plejer, i top med Norge på en førsteplads, Danmark på en tredjeplads, Sverige som nummer fire og Finland som nummer fem. Som noget nyt har Irland sneget sig ind på en andenplads.

Europa, særligt inden for EU, er den region, hvor det er nemmest for journalister at arbejde, lyder det. Men også i EU er der store forskelle mellem landene. I Tyskland var der i 2022 et rekordstort antal af sager om vold mod journalister, og i Grækenland er journalister blevet overvåget med overvågningsværktøjer.

Rusland er også selvsagt raslet nedad på indekset og er et af de lande, som der udgår en stor mængde propaganda fra, blandt andet med nærmest speciallavede propagandafabrikker, der skal sprede den officielle russiske fortælling i Ukraine. Samtidig er landet over det seneste års tid begyndt at slå ned på udenlandske journalister, der bliver anklaget for at være udenlandske agenter. Ruslands angreb i Ukraine betyder samtidig, at sikkerhedssituationen for journalister i Ukraine er en af verdens værste.

Mere aggressive myndigheder

De falske historier og propagandakampagner har haft betydning i flere lande, herunder både Brasilien og Senegal, der er gået flere pladser tilbage på indekset i år.

”Ustabiliteten er et resultat af øget aggressivitet fra myndighedernes side i mange lande og voksende fjendskab over for journalister på sociale medier og i den virkelige verden,” udtaler Christophe Deloire, generalsekretær i RSF:

”Den flygtige situation er også konsekvensen af væksten i den falske indholdsindustri, som producerer og distribuerer desinformation og leverer værktøjerne til at fremstille den.”