Nyt forlag: Der er et marked for journalistiske fortællinger i langt format

BT’s tidligere chefredaktør Olav Skaaning Andersen har fået nyt job som direktør i det nystiftede forlag Momenta, der satser på biografier og journalistiske fortællinger i langt format. ”Det kunne eksempelvis være skatteskandalen i bogform,” siger han
  • Klaus Vedfelt
    "Jeg ville elske, hvis vi kunne lave en bog om nyere historiske begivenheder a la Peter Øvigs ’Blekingegadebanden’ eller noget på det niveau," siger Olav Skaaning Andersen.
28.04.2017 · 13:55

I november fik Olav Skaaning Andersen en fyreseddel som chefredaktør på BT, da avisen slankede ledelsen i forbindelse med fusionen med på Metroxpress.  

For få uger siden kunne han så annoncere sit nye job som direktør på det nystiftede forlag Momenta, der drives i et partnerskab med forlaget Modtryk. Det nye forlag vil have fokus på at udgiver journalistiske fortællinger i bogformat i form af biografier, portrætter, og bøger om livsstil, samliv, samfund, debat og historie.

”Jeg ville elske, hvis vi kunne lave en bog om nyere historiske begivenheder a la Peter Øvigs ’Blekingegadebanden’ eller noget på det niveau. Det kunne eksempelvis være skandalen om Skat i bogform. Den historie ville jeg da super gerne udgive, hvis vi har skribenten og kilderne til det. Ambitionerne er store, men vi er et lille forlag, som starter i det små,” siger Olav Skanning Andersen til Journalisten.

Han understreger dog, at skandalen om de forsvunde milliarder i Skat til udenlanske spekulanter ikke er en historie, som forlaget aktuelt arbejder på. Og han vil endnu ikke løfte sløret for nogen af de bogprojekter, som allerede er sat i søen. Momenta forventer at kunne udgive de første par bøger inden udgangen af 2017, mens andre af de igangsatte projekter arbejder med en deadline i 2019.

Stor interesse fra kilder og skribenter

Efter offentliggørelsen af forlaget den 3. april har der været stor interesse og mange henvendelser, forklarer Olav Skaaning Andersen.

”Jeg har fået mange og meget konkrete henvendelser fra skribenter, kilder og eventuelle hovedpersoner, der har en god historie eller en spændende ide til et bogprojekt. Også fra folk på meget interessante poster.”

På hvilken måde vil Momenta forsøge at skille sig ud som forlag?

”Mens andre forlag har mange varer på hylderne, så er vi et lille forlag, der kun koncentrerer os om én ting, nemlig faglitteratur. Vi laver kun fortællinger på et faktuelt grundlag om ting, der har rod i virkeligheden,” siger Olav Skaaning Andersen og tilføjer:

”Alle vores bøger vil have afsæt i virkeligheden, og vi vil gerne udgive de stærke og gennemresearchede journalistiske fortællinger. Enten personlige historier eller konkrete og vigtige samfundsmæssige historier, der er godt fortalt,” siger Olav Skaaning Andersen, der selv har en fortid som dokumentarist hos DR, hvor han blandt andet lavede dokumentaterer om dopingmisbrug i cykelsporten.

Der er masser af biografier og portrætbøger derude hos andre forlag, hvad kan I tilbyde, som de andre ikke kan?

”Jeg har stor respekt for vores konkurrenter, og der er ingen tvivl om, at det er et hårdt marked. Men der er et marked og et behov for velskrevne journalistiske fortællinger i langt format,” siger han

”Vi er tæt på den enkelte bog, forfatterne og journalisterne, og vi tror meget på, at der er behov for historier, der fortælles i større og længere formater end det, som magasiner og aviser kan tilbyde. De har færre og færre ressourcer, fordi de også skal tage sig af de hurtige ting, der giver klik og kunder i butikken, men det giver mindre tid til de mere krævende og lange formater, som vi gerne vil udgive,” siger Olav Skaaning Andersen.   

Skønlitterære forfattere og journalistiske fortællinger?

Selv om forlaget Momenta vil satse på journalistisk fortællinger, så søger Olav Skaaning Andersen ikke kun skribenter med en journalistik baggrund.

”Vi søger ikke kun journalister som skribenter. Det er ikke alle historier, der skal være samfundsrelevante på den højstemte måde, det er også fortællinger om mennesker. Jeg udgiver ikke skønlitteratur, men jeg går efter alle, der kan fortælle den gode historie. Og der kan mere traditionelle forfattere også byde ind.”  

Olav Skaaning Andersen medgiver, at det kan risikere at skabe problemer at udgive journalistiske fortællinger skrevet af skønlitterære forfattere, fordi de ikke har kravene til research, dokumentation og hvordan man citerer folk under huden på samme måde, som journalister har.

Det skabte eksempelvis en del røre, da forfatteren bag den svenske fodboldsuperstjerne Zlatan Ibrahimovics meget anmelderroste selvbiografi ’Jeg er Zlatan’ indrømmede, at citaterne i bogen var opfundet af ham selv.

Forfatteren David Lagercrantz har en baggrund som både journalist og skønlitterær forfatter. Men han valgte ifølge eget udsagn at skrive bogen som en roman og en litterær illusion af Zlatan Ibrahimovic, der voksede op i Malmøs ghetto Rosengården med sin far, der mere havde øl end mad i køleskabet.  

Det fremgår bare ikke af bogen, at citaterne ikke er Zlatans egne. Der står derimod "fortalt til David Lagercrantz". Og i ghostwritede biografier er citaterne traditionelt gengivet ret ordret fra hovedpersonen selv.  

”Det bedste eksempel er jo biografien om Zlatan Ibrahimovic, som alle hylder som en helt fantastisk biografi. Men vi ved også, at der er elementer i den, som flinkt sagt er skønlitterære. Men kan man parre en kildetype som Zlatan med en skønlitterær forfatter, så kan man få noget meget interessant ud af det, hvor man bruger litterære virkemidler til at fortælle en faktuel historie. Man skal bare være åben om genren og sørge for at lave en klar varedeklaration,” siger Olav Skaaning Andersen.

”Der er også mange film om historiske personer, der ikke fra ende til anden er en historie, som er én til én med virkeligheden, men en fortolkning af den. Det ved folk godt, når de går i biografien. Og folk skal jo læse bøger, fordi de er godt fortalt, og fordi man får lyst til at læse dem, og ikke fordi de har fået lektier for,” siger Olav Skaaning Andersen.  

Kommentar

Seneste jobopslag

Studerende til kommunikationsenhed i europæisk topklasse

Lægemiddelstyrelsen
Ansøgningsfrist: 29.10

SoMe specialist til Skattestyrelsen

Skattestyrelsen
Ansøgningsfrist: 26.10

Ambitiøs kommunikationschef

Kalundborg Kommune
Ansøgningsfrist: 05.11

Designchef til Zetland

Zetland
Ansøgningsfrist: 10.11

Netavisen Pio søger skarp politisk journalist

Netavisen Pio
Ansøgningsfrist: 29.10

Assisterende perspektivredaktør til Børsen

Børsen
Ansøgningsfrist: 29.10

ROBOT STORYTELLERS

Grouleff Communications
Ansøgningsfrist: 25.10

Chefredaktør til Djøfbladet

DJØF
Ansøgningsfrist: 26.10

Skrivende redaktionsleder til FORSKERforum

Dansk Magisterforening
Ansøgningsfrist: 31.10

To studerende søges til Dansk Journalistforbund – DJ Rettighedsmidler

Dansk Journalistforbund
Ansøgningsfrist: 29.10

Adjunkt til TV- og Medietilrettelæggelse på DMJX

Danmarks Medie- og Journalisthøjskole (DMJX)
Ansøgningsfrist: 29.10

Nye undervisere og udviklere til Center for Journalistik på SDU

SDU - Syddansk Universitet
Ansøgningsfrist: 31.10