search

Nyt direktør-job til Plummer

Den tidligere DR-general skal stå i spidsen for Danmarks største reklamefilmproducent. Sidste år afviste han at vende tilbage til de store direktørstillinger.

Den tidligere DR-general skal stå i spidsen for Danmarks største reklamefilmproducent. Sidste år afviste han at vende tilbage til de store direktørstillinger.Den tidligere DR-generaldirektør, Kenneth Plummer, tiltræder som ny administrerende direktør i Danmarks største reklamefilmproducent, M2.

Det skriver business.dk.

»Sidste år etablerede vi et tegnefilmsstudie i Bangkok, og der er ingen tvivl om, at vi har ambitioner om at ville ud over landets grænser. Vi har især blik på nærmarkederne. Lige nu laver vi allerede internationale reklamefilm for blandt andet Lego, som er en af vores store kunder,« siger Kenneth Plummer, der skal stå for den daglige ledelse i M2's selskaber.

Direktør-stillingen betyder, at Plummer vender tilbage til de levende billeder.

»Kenneth har en erfaring, der gør ham til den perfekte makker for mig i videreudviklingen af M2. Han er en kvalificeret og erfaren leder, der har en dyb indsigt i branchen fra sin tid i DR, Nordisk Film og Disney,« siger grundlæggeren af M2, Mads Munk.

Direktør-stillingen falder ned i Plummers turban på trods af, at han sidste år afviste at have lyst til at stå i spidsen for et større firma igen. 

Kenneth Plummer forlod stillingen som generaldirektør Danmarks Radio i 2010, efter det kom frem, at han havde tilbudt forfatteren Kurt Lassen fortrolige oplysninger om navne på Plummers konkurrenter til topposten i DR. I bytte skulle Kurt Lassen, der arbejdede på en bog om Plummer, lade være med at skrive om generaldirektørens privatliv.

Plummer har siden september 2011 siddet i bestyrelsen i M2.   

Kommentarer
0

Husk at skrive dit fulde navn og en gyldig mail-adresse i felterne ovenfor, ellers vil din kommentar blive fjernet. Du kan se Journalistens regler for kommentarer her.
Tak fordi du deltager i debatten!

keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen