I dag går det nye onlinebaserede tv-koncept Korridoren i luften. Oscar Film står bag det nye koncept, hvor man vil gøre op med" ligegyldigt, tidsbegrænset tv med værterne i centrum".
Korridoren vil indeholde en lang række portrætter af kendte mennesker som hummel-ejeren Christian Stadil, dynekongen Lars Larsen og mediepersonligheder som Lotte Heise og Ole Michelsen. Hvert portræt varer 1,5- 2 timer, og interviewpersonen vil tale om tunge emner som eksistens, succes og værdier.
Korridoren.tv er et langt mere brugerstyret tv‐koncept end traditionelt tv. Seeren vælger selv, hvilke interviewpersoner han vil høre, og hvilke emner han er interesseret i.
»Korridoren.tv rammer ned i en tom niche i det aktuelle mediebillede, siger tidligere TV 2‐nyhedschef Jens Gaardbo, der medvirker i projektet og til daglig arbejder med medie‐ og kommunikationsrådgivning.
»Jeg er selv gået med i dette, fordi der er et stort element af indhold – hvor meget medieudvikling lige nu handler om platforme og convenience. Der kommer på et tidspunkt en modreaktion på alting, og der er ved at vise sig en efterspørgsel på det, der gør indtryk på andet end øjnene,« siger han i pressemeddelelsen.
I dag vil 20 portrætter af kendte danskere ligge klar på portalen, og hver 14.dag vil nye portrætter blive gjort tilgængelige. Korridoren.tv giver gratis adgang for pressen den første uge med brugernavnet: presse og passwordet: korridoren. Fremover vil Korridoen.tv være brugerbetalt.
0 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.