Nyhedsoverblik

data_usage
chevron_left
chevron_right

Nyt buzzword i jobannoncer giver konsulent kvalme

Ordet ’passioneret’ har vundet større indpas i jobannoncer.

Det viser en optælling, som DM Akademikerbladet har lavet på baggrund af data fra Jobindex.

I første halvdel af 2023 blev ordet ’passioneret’ nemlig brugt i omkring 15.000 jobopslag. Det er næsten en tredobling siden 2016.

Det kan for eksempel optræde i sætninger som ”vi søger en passioneret og kundeorienteret kommunikationschef”, eller ”alle her deler en passion for at gøre en positiv forskel i samfundet”.

Ifølge Morten Ballisager, der ejer Konsulenthuset ballisager, kan ’passioneret’ være det nye plusord, som ’forandringsparat’ og ’motiveret’ tidligere har været det.

”Dette kan være virksomhedernes måde at sige, at vi ikke gider quiet quittere, fordi de ikke er passionerede omkring deres arbejde. Ordet ’passioneret’ giver mig også lidt kvalme. For hvad skal vi med det? Jeg kan være passioneret, når jeg er til fester. Det knytter sig til mine følelser og min privatsfære og ikke til arbejdet,” siger Morten Ballisager til DM.

SENESTE NYT

Flere nyheder