Danmark får formentlig snart en ny offentlighedslov, og forslaget har fået heftig kritik fra journalister. Men et af de elementer, der faktisk har fået ros fra pressen, er et nyt forsøg med de såkaldte postlister.

Det risikerer nu at blive så amputeret, at det bliver fuldstændig ligegyldigt, mener Åbenhedstingets Nils Mulvad. Han mistænker endda Justitsministeriet for at køre forsøget i sænk med vilje.

Åbne postlister handler kort fortalt om, at lister over ind- og udgående post skal være omfattet af fuld åbenhed. Det betyder ikke, at al post er åbent, men at det skal være muligt for borgere og journalister at se lister over al post, fx med overskrifter. Man kan så søge aktindsigt i den post, man gerne vil se, og så bliver sagen behandlet, som de plejer.

I dag er der allerede indført åbne postlister i fx Norge, men også i flere lokale forvaltninger i Danmark har man frivilligt valgt at åbne op. I forslaget til en ny offentlighedslov er det et krav, at Justitsministeriet skal sætte et forsøg i gang for at finde ud af, om åbne postlister skal være lovpligtigt i hele den danske forvaltning.

Nu kan forsøget blive spild af penge

Men ministeriets embedsmænd udvander forsøget – og har måske endda et mål om, at forsøget fejler, så åbne postlister ikke bliver gennemført. Sådan lyder kritikken fra Åbenhedstinget, en sammenslutning af forskere, embedsmænd og journalister.

Nils Mulvad er journalist, lektor på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole og formand for Åbenhedstinget.

»Justitsministeriet lægger op til at indsnævre forsøget med åbne postlister. Men det vil betyde, at hele forsøget bliver spild af både tid og penge. Så får vi ingenting ud af det,« siger han til Journalisten.

Åbenhedstinget har sendt et notat og en række spørgsmål til Folketingets Retsudvalg, som har sendt det videre til Justitsministeriet. Det er ministeriets svar, der har fået Nils Mulvad til at fare frem.

Her står nemlig, at forsøget kun kommer til at omfatte postlister i traditionel forstand – og ikke de sagslister, der går forud for et dokument. I fx Norge får journalister og borgere automatisk overblik over den sag, et brev indgår i, når de får adgang til det via postlisten.

"I lyset af bl.a. den arbejds- og ressourcebelastning, som i givet fald villevære forbundet hermed, finder Justitsministeriet, at der ikke er grundlagfor at udvide den foreslåede forsøgsordning som foreslået af Åbenhedstin-get til bl.a. at omfatte myndigheders sagsoversigter," lyder det.

»Det er håbløst forældet«

Nils Mulvad mener, postlisterne bliver meningsløse, hvis det ikke er til at vide hvilken sammenhæng, det enkelte dokument indgår i.

»Det er håbløst forældet. Al erfaring med postlister – både i Danmark og Norden – viser, at hvis de skal kunne bruges til noget, skal de hænge sammen med resten af systemet. Det er hverken en dyr eller besværlig løsning, for systemet findes allerede i det offentlige,« siger han.

Justitsministeriet lægger op til, at forsøget omfatter ét ministeriums departement, den centrale forvaltning i en region samt en større kommune. Ordningen skal være på benene senest et år efter, den nye offentlighedslov måtte være trådt i kraft.

I strid med grundlaget for loven

Men Nils Mulvad mener ikke kun, forsøget kan blive meningsløst og spild af penge. Han mener også, regeringen er i færd med at bryde den aftale, der ligger til grund for hele den nye lov. Loven bygger på anbefalinger fra Offentlighedskommissionen, som gennem syv år har forhandlet sig frem til en rapport. Der var uenighed om meget i udvalget, men noget af det, alle kunne støtte, var et forsøg med åbne postlister.

Men Nils Mulvad mener, der i rapporten fra Offentlighedskommissionen var lagt klart op til, at postlisterne skulle hænge sammen med andre databaser – fx journallister – så journalister og borgere får sagens sammenhæng med, når de finder et brev i postlisten.

I kommissionens rapport lyder det:

”Kommissionen forudsætter, at forsøgsordningen etableres således, at der anvendes den mest hensigtsmæssige, tidssvarende teknologi. Der er i øvrigt forskellige måder, hvorpå en postliste kan føres, men kommissionen skal dog fremhæve, at en postliste med fordel vil kunne integreres med et dokumenthåndteringssystem, f.eks. ESDH. Kommissionen forudsætter i øvrigt, at der – i forhold til de forvaltningsmyndigheder, der vil blive omfattet af ordningen – vil blive afsat tilstrækkelige økonomiske midler til, at forsøgsordningen kan afvikles inden for hensigtsmæssige rammer.”

Og lidt senere:

”Det er således kommissionens opfattelse, at den forsøgsordning, der skal etableres, i mange henseender vil kunne kombineres (teknologisk) med bl.a. journallisten.”

Danske forsøg med postlister bliver overset

Hvorfor er det i strid med det, ministeriet lægger op til?

»Der står, at det skal anvendes med den mest hensigtsmæssige og tidssvarende teknologi, og der bliver lagt op til, at man fx bruger journallister sammen med postlisterne. Hvis du bare lader postlister stå alene, kan de ikke rigtig bruges til noget,« mener Nils Mulvad.

Mulvad har selv forsket i postlister ved forskningscenteret DICAR. Arbejdet føres i dag videre af Update, der er en del af DMJX. Mulvad var bl.a. involveret i projekter med flere kommuner samt Nordjyllands Amt, der indførte postlister.

»I Nordjyllands Amt indførte man åbne postlister omkring år 2000. Listerne var lagt op ad amtets sagslister, så man kunne få se de sager, brevet havde med at gøre. Vi lavede også forsøg med hvilke oplysninger, der skulle anonymiseres. Vi har gjort en masse gode erfaringer rundt om i landet, og derfor er det absurd, at Justitsministeriet ikke vil lave et ordentligt og tidssvarende forsøg.«

Du kan læse en rapport om forsøget i Nordjyllands Amt her.

Frygter gedulgt dagsorden fra embedsmændene

Men Nils Mulvad frygter, at Justitsministeriet har en gedulgt dagsorden: At forsøget mislykkes, så ideen om åbne postlister i Danmark kan skrottes som noget, ingen gider bruge.

»I midtfirserne lavede man forsøg i tre kommuner med åbne postlister. Myndighederne orienterede ikke medierne om det, og så kunne man bagefter konkludere, at der ingen interesse var. Men journalisterne vidste ikke, forsøget var i gang. Det her forsøg kan også ende med, at ingen kan bruge det til noget, og så kan man sige ”nå, det var der ingen interesse for”.«

Er du overrasket over Justitsministeriets svar til Retsudvalget?

»Ja, det er jeg faktisk. Det her er noget, der trods alt har været bred enighed om at prøve. Derfor ser jeg svaret som et ekstremt offensivt modtræk fra Justitsministeriets side. Det er overraskende, fordi de på så mange andre områder i debatten om offentlighedsloven har spillet offensivt ud. Man skulle ikke tro, de ville åbne alle flanker – men det gør de altså.«

Journalisten har været i kontakt med Justitsministeriet for at spørge justitsminister Morten Bødskov (S) til forsøget med åbne postlister. Kommunikationskonsulent Pia Brügger oplyser, at ministeren ikke har tid i dag. Hun henviser til ministeriets svar til Retsudvalget.

Ideen om åbne postlister er som nævnt indført i Norge som del af deres offentlighedslov. Da Journalisten besøgte Norge i 2011, var netop postlisterne noget, som både embedsmænd, politikere og journalister roste meget. Du kan læse reportagen fra Norge og Finland her: I åbenhedens fodspor.