Nyt ambassadørkorps skal hjælpe tv-folk i produktionsmiljøet

Tillidsfolk er en sjældenhed i produktionsselskaberne. Derfor har Film- & TV-gruppen lavet et nyt korps af ambassadører, som skal være bindeled mellem medlemmerne og DJ. »Vi har et kommunikationsproblem,« sagde formanden på generalforsamlingen
03.03.2016 · 11:52

Fastansættelser, overenskomster og tillidsfolk er tæt på at være en by i Rusland i junglen af produktionsselskaber i tv-branchen.

Derfor opretter DJ et korps af ambassadører, der skal fungere som bindeled mellem DJ og de cirka 1.250 medlemmer af Film- & TV-gruppen.   

»Vi har det store problem i Film- & TV-gruppen, at rigtig mange medlemmer ringer til mig og siger, hvorfor gør I ikke noget for mig, der har stress, eller hvorfor hjælper I os ikke med kontrakter? Folk ringer til mig med alle mulige problemer. Det gør mig lidt ked af det, for DJ har faktisk de her tilbud. Medlemmerne ved bare ikke, at de findes,« sagde formand Johannes Pico på gruppens generalforsamling onsdag aften.

»Vi har et kommunikationsproblem. De tilbud, som DJ har, skal kommunikeres bedre ud. Derfor har vi sat gang i det her forsøg med et ambassadørkorps, så vi kommer mere ud til medlemmerne, og folk føler, at de bliver hørt og inddraget. Ambassadørerne kan så melde tilbage til DJ, hvis der er nogle problemer, og få gjort noget ved det,« sagde Johannes Pico.

De første ni ambassadører har været på det første kursus i DJ, og et nyt korps af ambassadører bliver oprettet i slutningen af marts. Tanken er at uddanne så mange ambassadører, at der altid er en i nærheden og som minimum en på alle større produktionsselskaber.

»Tanken er, at ambassadørerne skal klædes på som en slags superbrugere af DJ, der skal hjælpe med at udbrede deres viden ude blandt kollegerne. Men de har også den funktion, at de skal kunne fortælle os om, hvad der rører sig derude i branchen,« sagde DJ-næstformand Tine Johansen, da hun fik ordet på generalforsamlingen.

Hun anerkender, at kommunikationsproblemet peger tilbage på DJ.

»Jeg har noteret mig kommunikationsproblemet. Vi skal måske nok være bedre til at prale af det, vi kan. Når der bliver efterspurgt nogle ydelser, som vi allerede har, så peger pilen tilbage på mig og DJ,« sagde Tine Johansen.

Der var mødt godt 25 medlemmer op til generalforsamlingen, hvor der var stor interesse for at blive valgt som en af de ni menige medlemmer af bestyrelsen. Et kampvalg blev dog aflyst, mens referent Lone Amtrup var gået ud af lokalet på Gammel Strand for at kopiere stemmesedler. Det skete, fordi to kandidater trak sig og godt ville nøjes med at være suppleanter.

Derfor ser Film- og TV-gruppens nye bestyrelse ud som følger:

Formandskab

Formand Johannes Pico, redaktionschef og instruktør

Næstformand Camilla Kristina Pedersen, tilrettelægger

Menige bestyrelsesmedlemmer

Jesper Munk, klipper

Lærke Vindahl, instruktør og producer

Pari Khadem, makeupartist

Kirstine Jacobsen, tilrettelægger

Marie Louise Taarnskov, tilrettelæggerstuderende

Camilla Metelmann, tilrettelægger (nyvalgt)

Anna Stecher, producer (nyvalgt)

Judy Wium, tilrettelægger og VJ (nyvalgt)

Louise Andreasen, klipper (nyvalgt)

Suppleanter

Kirstine Sideroff Larsen, tilrettelægger

Julie Rode Nygaard, tilrettelægger

Sabine Andersen, tilrettelægger (nyvalgt)

Kommentar

Seneste jobopslag

Reporter til DR Nyheder på Messenger

DR
Ansøgningsfrist: 07.01

Digital Storyteller

Dansk Flygtningehjælp
Ansøgningsfrist: 17.12

Kommunikationsmedarbejder/ journalist til Danske Erhvervsakademier

Danske Erhvervsakademier
Ansøgningsfrist: 20.01

Ugeskrift for Læger søger erfaren og ambitiøs journalist

Lægeforeningen
Ansøgningsfrist: 07.01

Bliv pressekonsulent på Københavns Professionshøjskole

Københavns Professionshøjskole
Ansøgningsfrist: 21.12

Initiativrig presserådgiver til Ejendomsforeningen Danmark

Ejendomsforeningen Danmark
Ansøgningsfrist: 06.01

Områdechef for Forskning og Viden på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole

Danmarks Medie- og Journalisthøjskole (DMJX)
Ansøgningsfrist: 02.01

SoMe-stærk kommunikatør med talent for video

ARKIL HOLDING A/S
Ansøgningsfrist: 02.01

Fordelingsansvarlig til Dansk Journalistforbund

Dansk Journalistforbund
Ansøgningsfrist: 10.01

Egnsredaktør

Mediehuset Herning Folkeblad
Ansøgningsfrist: 12.12

Erhvervsjournalist

Mediehuset Herning Folkeblad
Ansøgningsfrist: 12.12

Content specialist

Zoologisk Have København
Ansøgningsfrist: 13.01

Bladredaktør søges til barselsvikariat

Astma-Allergi Danmark
Ansøgningsfrist: 02.01

Journalist

SOS International
Ansøgningsfrist: 14.12

Samvirke søger Danmarks bedste madredaktør

COOP
Ansøgningsfrist: 28.12

P3 Nyheder søger nyhedsvært

DR
Ansøgningsfrist: 14.12

Digital redaktør

Planetarium
Ansøgningsfrist: 12.12

Presse- og kommunikationsrådgiver til Finans Danmark

Finans Danmark
Ansøgningsfrist: 13.12

Pressechef til Finans Danmark

Finans Danmark
Ansøgningsfrist: 13.12

Vi søger en erfaren kommunikationskonsulent

GULDBORGSUND KOMMUNE
Ansøgningsfrist: 12.12