SENESTE NYT
TV 2 justerer nyhedsudsendelserne
TV 2
TV 2 foretager med egne ord ”store justeringer” af nyhedsfladen på tv-stationen.
Blandt andet ændrer tv-stationen navn på de daglige nyhedsudsendelser, så de fremover hedder ”news” i stedet for ”nyhederne”.
Derudover vil TV 2, som Journalisten tidligere har beskrevet, begynde at sende fra Odense om aftenen, mens morgen- og dagudsendelserne sendes fra København.
TV 2 lancerer i den forbindelse også et nyt program i den sene flade, der får titlen ’Newsroom’. Programmet skal ifølge TV 2 fortælle dagens historier i et ”nyt og originalt perspektiv”.
Hollywood-forfatteres månedlange strejke ser ud til at slutte
Fagforeningen for Hollywoods manuskriptforfattere (WGA) er nået til enighed med produktionsselskaberne om en foreløbig aftale.
Det skriver nyhedsbureauet Reuters.
Dermed ser en næsten fem måneder lang strejke ud til at nærme sig enden.
Aftalen skal dog først godkendes af WGA’s medlemmer. Fagforeningen repræsenterer omkring 11.500 film- og tv-forfattere.
Der er fortsat ikke indgået nogen aftale for Hollywoods skuespillere, skriver nyhedsbureauet AP. Dermed er det altså kun den ene af branchens to langvarige strejker, der nu nærmer sig en afslutning.
De to strejker har standset størstedelen af Hollywoods tv- og filmproduktion og forsinket serier som ’The Last of Us’ og ’Stranger Things’.
Manuskriptforfatterne i Hollywood har strejket siden 2. maj. Skuespillerne sluttede sig til strejken i begyndelsen af juli.
Begge faggrupper har kæmpet for at få mere i løn.
Journalist nægtet svensk visum – kan ikke modtage pris
BBC-reporter Yusuf Anka vandt torsdag aften den internationale graverpris Global Shining Light Award ved konferencen for undersøgende journalistik GIJC i Gøteborg.
Yusuf Anka kunne imidlertid ikke modtage prisen, fordi Sverige har nægtet ham visum, skriver Journalisten.se.
Yusuf Anka har med stor risiko kortlagt bandegrupperingers virksomhed og interviewet bandeledere i det nordlige Nigeria.
”Han burde selv være her og selv fortælle om sit arbejde og tage imod prisen. Det er meget sørgeligt, at han ikke har fået visum,” siger Daniel Adamson, producent på BBC Eye Africa.
Der var i alt indkommet 419 bidrag fra 84 lande.
Tunesiske myndigheder løslader satiretegner
Den tunesiske tegner Tawfiq Omrane er fredag blevet løsladt, efter at han torsdag blev tilbageholdt af landets offentlige anklagemyndighed.
Årsagen var, at Omrane har udgivet satiriske tegninger, hvor Tunesiens premierminister, Ahmed Hachani, er afbildet.
Det skriver nyhedsbureauet Reuters.
”De afhørte mig under mistanke for at have fornærmet premierministeren. De viste en tegning, som de betragtede som stødende,” siger Omrane til radiostationen Diwan FM.
Hændelsen får dog ikke tegneren til at lægge pennen fra sig, understreger han i interviewet ifølge Reuters.
Omrane er i forvejen kendt for at udgive satiriske tegninger af præsident Kais Saied.
Landets indenrigsministerium har afvist at kommentere sagen.
Offentlige kommunikatørers roller bliver sat under lup
Antallet af kommunikationsfolk i kommunerne vokser, men hvad laver de offentlige kommunikatører? Og er deres primære opgave at bringe objektiv folkeoplysning eller snarere at levere strategisk spin?
Det skal et nyt forsknings- og udviklingsprojekt på DMJX om offentlige kommunikatører nu undersøge. Lektor Karina Villumsen fortæller, at de forventer primært at have fokus på kommunikationsfolket i kommunerne.
”Inden for den seneste forskning har man fundet ud af, at mange kommunikatører er ret bevidste om deres rolle i krydsfeltet fra spin og til borgeroplysning og bevidste om de rammer, de er givet i en offentlig organisation,” siger hun.
Undersøgelsen kommer blandt andet til at bestå af en spørgeundersøgelse og interviews med kommunikationsmedarbejdere.
Ifølge Karina Villumsen må projektet meget gerne tale sig direkte ind i debatten om, hvorvidt der er for mange offentlige kommunikatører.
”Vi vil gerne ind i den diskussion og sige, hvad kommunikatørerne bidrager med, så vi kan få mere synlighed om det,” siger hun.
Venstre kritiserer medier for at dele usløret video af anholdelse
Claus Fisker/Ritzau Scanpix
Venstres politiske ordfører, Morten Dahlin, mener, at det er en uvane, at medierne bringer billeder og videoer af identificerbare politibetjente, uden at det fremgår, hvad der er gået forud for den filmede episode.
Det siger han til B.T., der har talt med den politiske ordfører i kølvandet på den meget omtalte video, hvor chefredaktør hos Danwatch Adam Dyrvig Tatt bliver anholdt på Christianshavn.
”Mediedanmark ser ud til at have sagt, at her er der nogle dumme betjente, som skal hænges ud,” mener Morten Dahlin.
Direkte adspurgt, om B.T. og andre burde have sløret betjentenes ansigter i videoen, svarer den politiske ordfører:
”Nu skal jeg ikke diktere, hvad medierne skal gøre. Men det her bør føre til en debat om, hvad vi kan gøre for at beskytte vores betjente. Vi har oplevet, at der er betjente, der er gået psykisk ned og ikke har været i stand til at passe deres arbejde, fordi videoer af dem er blevet delt i en forkert kontekst.”
Murdoch overlader medieimperium til sin søn
Det bliver Rupert Murdochs søn Lachlan Murdoch, der overtager ledelsen af sin fars medieimperium.
Det står ifølge Fox News klart, efter at den 92-årige mediemogul torsdag meddelte, at han træder tilbage.
Rupert Murdoch træder tilbage som bestyrelsesformand i medievirksomhederne Fox Corp og News Corp og overlader i stedet ledelsen til sønnen Lachlan Murdoch.
”Hele mit professionelle liv har jeg dagligt beskæftiget mig med nyheder og idéer, og det ændrer sig ikke,” udtaler Rupert Murdoch.
”Men tiden er inde til at påtage mig nye roller, velvidende at vi har meget talentfulde afdelinger og en passioneret og principfast leder i Lachlan, som vil blive ene bestyrelsesformand for begge virksomheder.”
De to skifter roller i midten af november, lyder det.
Som blot 21-årig overtog Rupert Murdoch to skrantende australske aviser fra sin netop afdøde far. Murdoch forvandlede familieforetagendet News Limited til en stor, kommerciel succes.
Han begyndte at opkøbe andre aviser. Først i Australien, men senere også i Storbritannien og USA. I 2000 ejede Murdoch over 800 virksomheder i mere end 50 lande med en værdi på over fem milliarder dollar.
P3 siger farvel til ni medarbejdere
Mathias Eis/Ritzau Scanpix
Ni medarbejdere på ungdomskanalen P3 har fået at vide, at deres kontrakter ikke bliver forlænget ved årsskiftet. Det skyldes, at kanalen skal have en ny kurs og en række programmer og podcasts vil derfor ikke blive fortsat efter nytår.
Det fremgår af en mail sendt fra P3-ledelsen til medarbejderne.
Redaktionschef Isabella Hindkjær bekræfter ændringerne over for Journalisten. Helt konkret vil den nye strategi komme til at påvirke fem journalister på tidsbegrænsede ansættelser og fire faste freelancere.
Den konkrete sendeplan for 2024 vil blive præsenteret i morgen på et fællesmøde for medarbejderne på afdelingen.
”Vi har sat en ny strategisk kurs på P3, og det medfører ændringer i vores tilgang til indholdet og også konkrete programændringer i vores podcastportefølje. Når vi laver så store ændringer, så betyder det også, at der er nogle medarbejdere på tidsbegrænsede ansættelser, som ikke vil blive forlænget efter nytår. Det samme gælder for nogle af vores faste freelancere,” siger Isabella Hindkjær om den nye strategi for P3.
Mediemogul trækker sig
Stefan Wermuth/Reuters/Ritzau Scanpix
92-årige Rupert Murdoch stopper som bestyrelsesformand i medievirksomhederne Fox Corp og News Corp og overlader i stedet posten til sin søn Lachlan Murdoch.
Det fremgår af et brev fra Murdoch, skriver Fox News.
”Tiden er inde til at påtage mig nye roller, velvidende at vi har meget talentfulde afdelinger og en passioneret og principfast leder i Lachlan, som vil blive ene bestyrelsesformand for begge virksomheder,” skriver Rupert Murdoch.
Den australskfødte mediemogul, som har bygget et globalt underholdnings- og nyhedsimperium, indtager i stedet en emeritus-titel i begge virksomheder.
Titlen bruges om en person, der er fratrådt et embede på grund af alder eller sygdom.
Rupert Murdoch understreger i sit brev, at virksomhederne ”er ved godt helbred, ligesom jeg er”.
Game of Thrones-forfatter og andre sagsøger ChatGPT
Fagforeningen Authors Guild, der repræsenterer en række prominente amerikanske forfattere som John Grisham, Jonathan Franzen og George R.R. Martin, sagsøger selskabet OpenAI, der står bag chatbotten ChatGPT.
De anklager virksomheden for uretmæssigt at have brugt forfatternes værker til at træne dens populære kunstige intelligens.
Virksomheder med lignende kunstig intelligens som Meta, der står bag Facebook, og Stability AI er blevet ramt af lignende søgsmål.
De mener dog ligesom OpenAI, at deres brug af data fra internettet hører under betegnelsen ”Fair use”, hvilket vil sige, at materiale kan bruges i visse tilfælde, selv om det er beskyttet af ophavsret.
Mary Rasenberger, der er administrerende direktør for Authors Guild, siger i en udtalelse, at forfatterne skal have mulighed for at kontrollere, om og hvis deres værker bliver brugt af generativ kunstig intelligens.
En talsperson for OpenAI siger onsdag, at virksomheden respekterer forfatternes rettigheder og har ”produktive samtaler med mange ophavsmænd i verden, inklusive Authors Guild”.
I søgsmålet hævder Authors Guild, at meget af den data, der er blevet brugt til ChatGPT, stammer fra ulovlige kopier af forfatternes bøger, der har ligget frit tilgængelige på internettet.
Journalister til graverkonference truet på livet
To russiske journalister måtte i går blive væk fra en stor international konference for graverjournalister, der afholdes i Gøteborg i Sverige.
Under sin indledende tale fortalte David E. Kaplan, der er leder af Global Investigative Journalism Network (GIJN), at de to russiske journalister er blevet truet på livet i forbindelse med konferencen. Det skriver journalisten.se.
Mordtruslen indeholdt information om, hvilket hotel de to journalister bor på i Gøteborg, hvordan de er kommet dertil, og hvilke pladser de sad på i flyet.
David E. Kaplan sagde fra scenen, at sagen viser, hvor alvorlig situationen er verden over for undersøgende journalister.
”Men der findes et lys i mørket. Vi er 2.100 undersøgende journalister, der er kommet hertil, og vi kommer ikke til at forsvinde. Tværtimod. Vi bliver flere, og vores netværk vokser. Vi anvender data, AI og nye værktøjer til at afsløre løgne og korruption. De kan ikke stoppe denne globale bevægelse,” sagde David E. Kaplan.
Pressemeddelelse fik lidt for meget gas
Emil Helms/Ritzau Scanpix
En nyhed fra Aarhus Universitet om, at ”rygning kan udløse psykiske sygdomme”, fik den store tur rundt i medierne. Der er bare et problem, og det er, at forskningen bag ikke helt kan leve op til den fængende rubrik på pressemeddelelsen. Det skriver Videnskab.dk.
Pressemeddelelsen er blevet kritiseret af flere forskere, og til Videnskab.dk siger professor Doug Speed, der står bag undersøgelsen, at han er enig i påstanden om, at det er svært at bevise direkte årsagssammenhæng mellem rygning og psykisk sygdom baseret på indlæggelser.
Videnskabsformidler ved Aarhus Universitet Jeppe Kyhne Knudsen, der har skrevet pressemeddelelsen, er ikke enig i, at den blev vinklet for skarpt, men medgiver, at overskriften kunne have fået lidt mindre gas:
”Men vi vil jo generelt gerne have, at der er nogen, der interesserer sig for vores historier. Så nogle gange vinkler man jo lidt skarpt for at få journalister til at skrive om det.”
Og så synes han ikke, at det alene er universitetets ansvar, hvis danskerne får det forkerte indtryk af at læse nyheder om forskningen:
”Jeg synes jo også, det er journalisternes eget ansvar at forholde sig kritisk til tingene, når de skriver en artikel ud fra pressemeddelelsen.”
Markant fald i stress på DMJX
De studerende på DMJX er mindre stressede end tidligere, viser tal fra skolen. Samtidig søger de studerende også mere støtte, siger rektor Julie Sommerlund til mediet Markedsføring.
Det er især i forbindelse med eksamen, at studerende har oplevet stress. Andelen er nu faldet, viser tallene, men hver fjerde studerende melder fortsat om ”stærke stress-symptomer”.
Fra 2021 til 2022 er andelen af studerende, der oplevede stærke stress-symptomer i forbindelse med eksamen, således faldet fra 33 procent til 25 procent.
På linjen Kreativ Kommunikation har man set et fald i studerende med stærke stress-symptomer fra 73 procent i 2021 til knap 27 procent i 2022.
Fra DMJX lyder det, at undersøgelsen om stress hos de studerende i 2022 er lavet under corona-epidemien, ”hvilket skabte øget mistrivsel og stress”.
Radio4 søger alligevel ikke en ”woke” direktør
Ernst Van Norde/Ritzau Scanpix
Radio4 har med en ny jobannonce sat jagten ind på at finde en ny direktør og ansvarshavende chefredaktør, efter at Anne-Marie Dohm for nylig forlod taleradioen.
Af titlen på jobopslaget fremgik det fra i fredags og frem til i dag, at Radio4 søger en topchef, der ”er så woke, at du gør Radio4 til den ultimative markedsudfordrer i radiobranchen”.
Det bliver ikke forklaret i jobopslaget, hvad Radio4 mener med ordet ”woke”, eller hvorfor det kræver en, der er ”woke”, at gøre Radio4 til ”den ultimative markedsudfordrer i radiobranchen”.
Journalisten har de seneste dage forsøgt at få Radio4’s bestyrelsesformand og viceadministrerende direktør, Bjarne Werner Munck, til at forklare jobopslaget. Det har han afvist.
”Jeg har ingen kommentarer til dette. Annoncen flugter fint med vor ny kampagne, som over tid også vil forplante sig i radioens indhold,” skrev han tirsdag på sms.
Alligevel er titlen på jobannoncen i dag ændret, så Radio4 nu søger ”en ikke så forudsigelig direktør” i stedet for en direktør, der er ”woke”.
Det skyldes ifølge Sussi Overgaard, salgsdirektør hos Jobdanmark, der er ansvarlig for jobannoncen, at deres tekstforfatter i første omgang ”fik trykket på publiceringsknappen for hurtigt”.
”Det var ikke forkert at skrive ”woke”. Det var bare et mere passende ordvalg at skrive ”ikke så forudsigelig”,” forklarer Sussi Overgaard.
Men ”woke” og ”ikke så forudsigelig” betyder vel ikke det samme?
”Jeg ved ikke, hvordan jeg skal komme det nærmere,” forklarer Sussi Overgaard og tilføjer, at det simpelthen var en menneskelig fejl, der gjorde, at opslaget med ”woke” i titlen kom ud en korrekturgang for tidligt.
Journalisten har også spurgt Bjarne Werner Munck, hvorfor jobopslaget er ændret. Han er ikke vendt tilbage.
Opdateret kl. 14.55: Forklaring fra Jobdanmark tilføjet.
Putin overtager trykkerier skænket af norsk medie
Dmitrij Muratov. REUTERS/Yulia Morozova
En stribe trykkerier, som den norske mediekoncern Amedia sidste år skænkede til nobelprisvinderen Dmitrij Muratov, er blevet overtaget af den russiske stat. Det skriver Reuters.
Dmitrij Muratov måtte for to uger siden midlertidigt trække sig som chefredaktør for den uafhængige russiske avis Novaja Gazeta, efter at Ruslands justitsministerium stemplede ham som en ”udenlandsk agent”.
Han har anket afgørelsen og går af som chefredaktør, indtil en domstol har taget stilling i sagen.
”Muratov er kategorisk uenig med justitsministeriets beslutning og lægger sag an,” skriver Novaja Gazeta i en meddelelse.
Muratov blev i 2021 tildelt Nobels fredspris for sit arbejde og sin kamp for ytringsfrihed i Rusland. Han deler prisen med Maria Ressa fra Filippinerne.
Novaja Gazeta fik i november sidste år inddraget sin tilladelse til at udkomme i Rusland. Den har imidlertid lanceret en europæisk version af avisen, der bliver udgivet fra et kontor i Letland.
Politiken: Læsernes redaktør skal granske Grarups arbejde
JP/Politikens Hus ved Rådhuspladsen i København. Emil Helms/Ritzau Scanpix
Chefredaktør på Politiken Amalie Kestler har bedt Læsernes Redaktør på Politiken om at undersøge Jan Grarups arbejde for avisen.
Det forklarer Amalie Kestler i en artikel på Berlingske.dk, hvor der bliver sået tvivl om Jan Grarups arbejde som pressefotograf under folkedrabet i Rwanda. Det gælder for eksempel, hvornår Jan Grarup rent faktisk befandt sig i landet.
Politiken har allerede afbrudt samarbejdet med Jan Grarup, når det gælder billeder taget fra krigen i Ukraine, fordi Jan Grarup ifølge Politiken ikke kan anses for at være upartisk i konflikten.
Svenske journalister angrebet af missil i Ukraine
Et tv-hold fra svenske TV4 bestående af en journalist, en fotograf og fixeren Alexander Pavlov blev tirsdag udsat for et russisk missilangreb, mens de var på arbejde i Ukraine.
Missilet ramte TV4’s bil, og fixeren Alexander Pavlov og to politifolk fik mindre skader.
Til TV4 siger journalisten Johan Fridriksson, at reporterne var heldige.
”Til alt held befandt ingen sig i bilen.”
TV4’s nyhedschef, Fredrick Malmberg, siger til det svenske Journalisten, at angrebet ikke kommer til at påvirke kanalens tilstedeværelse i Ukraine.
”Vi har gode sikkerhedsrutiner, som vi følger, og som vi fulgte i dag,” siger han.
YouTube suspenderer populær komikers indtjening
Gus Ruelas/Reuters/Ritzau Scanpix
YouTube suspenderer komiker og skuespiller Russell Brands ret til at tjene penge på sin platform efter anklager om voldtægt og seksuelle krænkelser.
Det skriver The Guardian.
Ifølge en talsperson for YouTube skete suspenderingen med henvisning til det sociale medies retningslinjer for brugeransvar, som betyder, at indholdsleverandører skal handle ansvarligt, også uden for platformen.
”Hvis en brugers opførsel skader vores brugere, ansatte eller økosystem, så handler vi for at beskytte fællesskabet,” lyder det i udtalelsen.
Suspenderingen betyder, at Russell Brand ikke længere kan tjene penge på platformen. Noget, som skuespilleren ifølge Guardian allerede havde forberedt sig på ved at flytte sine videoer over på YouTube-rivalen Rumble. Brand har 6,5 millioner følgere på YouTube og har lavet indhold på det sociale medie i over 10 år.
Krænkelserne skulle være sket i årene mellem 2006 og 2013, samtidig med at Russell Brand arbejdede for BBC, Channel 4 og spillede med i en række Hollywood-film. Brand har afvist alle anklager.
Ultra Nyt modtager Lærerforeningens hæderspris
DR’s Ultra Nyt fik i dag Danmarks Lærerforenings hædersbevis, Stinusprisen, der traditionen tro bliver uddelt på foreningens kongres til en modtager, der har bidraget positivt til folkeskolens udvikling.
Begrundelsen er, at Ultra Nyt med lige dele humor og alvor giver børn adgang til samtalen om store samfundsspørgsmål rundt om middagsbordet derhjemme. Det skriver Folkeskolen.dk.
”De giver dem mulighed for at danne deres egen mening på et oplyst grundlag og muligheden for at se vejen ind i fællesskabet, når det ser allersværest ud,” lød motivationen, fra Gordon Ørskov Madsen, formand for Danmarks Lærerforening, da han overrakte prisen til Christina Johansen, der er redaktør for Ultra Nyt.
TikTok: AI-indhold skal varedeklareres
Bo Amstrup/Boamstrup/Ritzau Scanpix
Den stigende brug af kunstig intelligens på TikTok får nu TikTok til at tilbyde brugerne et værktøj til at deklarere, at der er brugt AI.
Baggrunden for initiativet er, at det kan være svært for brugerne at skelne mellem ægte indhold og kunstigt skabt indhold.
Det er allerede et krav, at TikToks brugere skal deklarere for eksempel fotos, lyd eller videoer, der ligner ægte indhold. Det sker for at forhindre spredning af falsk eller misvisende indhold. Hvis TikTok opdager AI-fotos, som ikke er deklareret, forbeholder TikTok sig retten til at fjerne indholdet.
Elon Musk planlægger at opkræve betaling fra alle på X
Gonzalo Fuentes/Reuters/Ritzau Scanpix
X, tidligere kendt som Twitter, kan være på vej til at opkræve en månedlig betaling fra alle brugere af det sociale medie.
Det skriver nyhedsbureauet AFP på baggrund af en udtalelse fra Elon Musk under et møde med Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, mandag.
Formålet med tiltaget vil i så fald være at bekæmpe de mange bot-konti, som findes på Twitter, lyder det.
Bots er automatiserede konti, som er drevet af et computerprogram i stedet for mennesker. De er udbredte på X, hvor de blandt andet bruges til at udbrede politiske budskaber og hadtale.
Elon Musk købte platformen i oktober sidste år. Siden har han forsøgt sig med en række nye tiltag på platformen.
Blandt andet har han gjort det blå flueben, som er en verificering af brugeren, tilgængeligt for alle, der vil betale omkring otte dollar for symbolet. Det svarer til cirka 56 danske kroner.
Til et møde med Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, gjorde Elon Musk det klart, at næste lignende tiltag kan være på vej.
Her spurgte den israelske leder, hvordan X forholder sig til digital antisemitisme på platformen, og hvordan X kan ”forebygge brugen af bots – hære af bots – der spreder og styrker” antisemitismen.
Her lød svaret fra Musk, at selskabet ”bevæger sig hen mod en mindre månedlig betaling for brugen af X”.
”Det er den eneste måde, jeg kan komme i tanke om, hvorpå vi kan bekæmpe de store hære af bots,” sagde Elon Musk.
DR retter ind efter kritikken af ’Ellen imellem’
I ’Ellen imellem’ var astrofysiker Anja C. Andersen gæst, mens fladjordstilhængeren Ole Lochmann stillede spørgsmålene Christian Børsmose Trip
DR har skærpet sine medvirkende-aftaler, så det tydeligere fremgår, i hvilken sammenhæng den medvirkende indgår.
Skærpelsen skal sikre, at der er tale om en frivilligt, konkret og informeret samtykke, når den medvirkende siger ja til at medvirke – også til satire.
Det skriver Jesper Termansen, lytternes og seernes redaktør i DR, i sin halvårsrapport.
Anledningen til ændringerne i kontrakterne med de medvirkende er programmet ’Ellen imellem’, som for et år siden førte til klager fra tre af de medvirkende.
Jesper Termansen forklarer, at selv om et program er satirisk eller har elementer af satire, har den medvirkende også her krav på at få at vide, ”hvori det satiriske består”.
”Det er vigtige punkter for troværdigheden, at en medvirkende får så megen information, at vedkommende reelt har et oplyst grundlag til at kunne vurdere, hvad man vil stille op til, og hvad man eventuelt ikke vil være med i,” skriver Jesper Termansen.
I et af ’Ellen imellem’-programmerne blev blandt andre astrofysiker Anja C. Andersen interviewet af en helt anden person end den DR-journalist, der sad foran hende. Journalisten fik nemlig alle sine spørgsmål i sin øresnegl fra en såkaldt ’fladjordstilhænger’.
Pressenævnet udtalte i december 2022 kritik af tre af programmerne i serien ’Ellen imellem’.
Pressekortet bliver digitalt i Sverige
Fra og med dette efterår bliver pressekortet digitalt hos vores svenske naboer.
Det svenske journalistforbund har ifølge Journalisten.se truffet beslutningen for at gøre pressekortet mere tilgængeligt, uanset hvor medlemmerne bor.
Den tekniske løsning til det digitale pressekort forventes på plads i oktober 2023.
Der vil fortsat blive udstedt fysiske pressekort i efteråret, som vil være gyldige, indtil kortet udløber, men på sigt vil de digitale pressekort helt erstatte nutidens fysiske pressekort.
TV 2-dokumentar vinder folkesundhedspris
TV 2 og Kompagniet vinder det videnskabelige selskab Dansk Selskab for Folkesundheds såkaldte folkesundhedspris for dokumentaren ’Røgsløret fra tobaksindustrien’.
Det skriver TV 2 i en pressemeddelelse.
Prisen gives til personer, der ”i særlig grad har gjort en indsats for samfundsmedicinen og folkesundhedsarbejdet i Danmark”.
Tidligere har prisen været givet til forskere samt sundhedsfremmende initiativer og institutioner. Men som de første medier modtager Kompagniet og TV 2 nu prisen.
”Når forskere og fagfolk på sundhedsområdet vurderer, at vores dokumentar har haft en særlig betydning, så bliver vi selvfølgelig virkelig glade og stolte,” udtaler Lasse Bjerre, redaktør for dokumentaren på TV 2.
Masser af hjemmesider videresender cookies uden samtykke
Det er ikke tilladt for hjemmesider at videresende oplysninger om brugeren til andre, uden at denne har givet lov til det.
Alligevel ser det ud til, at langt de fleste danske hjemmesider, herunder offentlige, gør det.
Det fortæller resultatet af en undersøgelse, som Digitaliseringsstyrelsen har foretaget af 11.000 danske hjemmesider.
Den viser, at 97 procent af siderne når at sende data videre til tredjeparter som Google og Meta, allerede inden brugeren har nået at tage stilling til, om det er okay. Undersøgelsen omfatter både private og offentlige hjemmesider.
Det ryster digitaliseringsminister Marie Bjerre (V), som kalder resultatet ”stærkt bekymrende”.
Det er tilladt for hjemmesider at videregive såkaldte nødvendige cookies. Men oplysninger om, hvilke hjemmesider du har besøgt, hvilke artikler du har læst, eller hvilke ord du har søgt på, kræver samtykke.
Digitaliseringsstyrelsen vil nu undersøge 200 af de 11.000 hjemmesider nøjere for at blive klogere på, hvad det præcis er for data, der gives videre.
Uanset udfaldet af den undersøgelse vil digitaliseringsministeren have undersøgt, hvordan tilsynet med danske hjemmesider kan styrkes, så reglerne bliver overholdt.
