search

Nyhedskæmpen Ritzau er såret

Koncernchef Lisbeth Knudsen kræver Ritzau sat fri og overladt til markedet, hvis Berlingske skal være med. Den model er gået rigtig godt i Sverige. Men medieekspert advarer og peger på Storbritannien, hvor Reuters måtte lade sig overtage af finansgigant for at overleve.

Koncernchef Lisbeth Knudsen kræver Ritzau sat fri og overladt til markedet, hvis Berlingske skal være med. Den model er gået rigtig godt i Sverige. Men medieekspert advarer og peger på Storbritannien, hvor Reuters måtte lade sig overtage af finansgigant for at overleve.

FORRETNING. Ritzaus musketered er brudt, og det nationale nyhedsbureau står over for både fyringer og store forandringer. Lavinen begyndte at rulle, da Berlingske Media besluttede at forlade Ritzau-familien. Siden 1947 har bureauet været ejet af den samlede danske presse, der har været pålagt at købe en vis mængde stof. Berlingskes koncernchef, Lisbeth Knudsen, vil have købstvangen afskaffet og Ritzau lavet om til et kommercielt aktieselskab, før Berlingske Media vil overveje at melde sig ind igen.

»Hvis man slipper bureauet fri, så går man fra, at ejerne har købstvang, til at bureauet kan konkurrere frit mod nogle af ejernes interesser,« understreger hun over for Journalisten.

Efter Berlingskes udmelding er JydskeVestkysten og Bornholms Tidende fulgt efter, ligesom Børsen vil genforhandle sin aftale. Også TV 2 overvejer at forlade Ritzau. Tilbage står et amputeret bureau.

Men løsningen ligger måske ligefor. Det svenske nyhedsbureau TT havde indtil 1999 en ejerkonstruktion, der minder om Ritzaus. Men økonomien haltede, og TT blev omdannet til et aktieselskab. Det har ifølge finansdirektør i TT Eva Goliath været en stor økonomisk succes.

»Modellen har været succesfuld med overskud hvert år, siden vi ændrede den,« siger hun.
Samtidig er bureauet vokset. I 2010 havde TT 339 ansatte, hvilket er over 100 flere end i 2006, viser virksomhedens regnskaber.

For at sikre den kraftige vækst har TT haft som succeskriterium at være meget omstillingsparate, fortæller Eva Goliath. TT har ekspanderet kraftigt og leverer i dag blandt andet fotos, færdiglayoutede sider og børsovervågning.

Men de største sidder tungt på magten i TT. De store mediehuse Bonnier og Schibsted ejer hver 30 procent af aktierne. Resten er fordelt mellem mindre medier.
Det afskrækker dog ikke Lisbeth Knudsen, der henviser til, at de store også dominerer i Ritzaus bestyrelse i dag.
»Jeg synes, det er en illusion at forestille sig, at der ikke også i dag er betydeligt mere indflydelse til dem, der betaler mest til festen. Men der er forskel på at sidde som interessent, hvor du i høj grad varetager egne interesser, og så at sidde som aktionær, hvor du skal skabe overskud og varetage virksomhedens interesser,« siger Lisbeth Knudsen.

Storbritannien er et andet godt eksempel på privatiseringen af det nationale nyhedsbureau, fortæller medieforsker ved University of Oxford og adjunkt ved RUC Rasmus Kleis Nielsen.
Britiske Reuters var ejet af medierne i fællesskab indtil 1984. Men de britiske medier manglede penge, og derfor privatiserede de bureauet. For at undgå centralisering af magten besluttede medierne, at ingen aktionær måtte eje mere end 15 procent.

»Det gik rigtig godt i starten. Reuters fik mere fokus på finansverdenen, og man oplevede en vækst i omsætningen – ikke fra medier, men fra finansinstitutter og banker, som købte adgang til finansstof, de skulle bruge i deres arbejde,« siger Rasmus Kleis Nielsen.

Men i 2007 kom Reuters i pengemangel igen. Det endte med, at finansgiganten Thomson overtog bureauet. I dag hedder det Thomson-Reuters. Nyhederne udgør 1 procent af virksomheden, resten tjener bureauet på blandt andet børsovervågning.

»Da de blev købt af Thomson, var det groft sagt i strid med ånden bag Reuters' oprindelige børsnotering og vedtægternes forbud mod ejerskabskoncentration. Det betyder ikke, at man ikke kan drive et nyhedsbureau på markedsvilkår, men det kan have store konsekvenser,« advarer Rasmus Kleis Nielsen, der mener, at Ritzau skal træde varsomt på markedsstien af hensyn til grund­ideen bag bureauet: Nyheder.

»Da der midt i dette årti opstod problemer i Reuters, måtte bestyrelsen vælge: Vil vi spare, eller vil vi sælge? Så fandt de sammen med Thomson. Det betyder, at de stadig kan levere godt nyhedsstof i dag, men hvad sker der næste gang, de er i krise og skal spare? Nu er det et åbent spørgsmål, om de så sparer på nyhederne.«

Kommentarer
0

Husk at skrive dit fulde navn og en gyldig mail-adresse i felterne ovenfor, ellers vil din kommentar blive fjernet. Du kan se Journalistens regler for kommentarer her.
Tak fordi du deltager i debatten!

keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen