Nyhedsjournalister knokler mere end nogensinde

På 10 år er mængden er nyhedshistorier steget med 134 procent, mens antallet af nyhedsjournalister i Dansk Journalistforbund kun er steget med otte procent. Produktionen er i dag i overkanten af det publicistisk forsvarlige, advarer forskere.

På 10 år er mængden er nyhedshistorier steget med 134 procent, mens antallet af nyhedsjournalister i Dansk Journalistforbund kun er steget med otte procent. Produktionen er i dag i overkanten af det publicistisk forsvarlige, advarer forskere.


Selv om antallet af journalister kun er steget med otte procent, bliver der i dag produceret langt flere nyheder end for 10 år siden. I 1999 lavede danske nyhedsjournalister 32.000 nyhedshistorier på en uge. Sidste år var antallet af nyheder mere end fordoblet. Nyhedsjournalisternes produktivitet er med andre ord eksploderet.

Det fremgår af undersøgelsen "Hvor kommer nyhederne fra?" skrevet af medieforskerne Anker Brink Lund, Ida Willig og Mark Blach-Ørsten.

Bogens tal bekræfter mange journalisters fornemmelse af, at de laver betydeligt mere end for 10 år siden. For mange er det slut med daglige deadlines. I stedet skal de afleveres hele tiden, og de samme historier skal versioneres til både print, web, radio og tv.

I Berlingske Media siger koncernchef og chefredaktør på Berlingske Tidende Lisbeth Knudsen, at reporternes produktivitet ikke kan blive højere.

»Vi har øget produktiviteten ganske betydeligt, fordi reporterne i dag både leverer til print, web og web-tv. Derfor tror jeg ikke, at der er meget mere at hente, når det gælder vores multimediereportere – og det er i dag de fleste journalister i Berlingske Media. Til gengæld tror jeg, at vi stadig har mange muligheder for at udnytte det producerede stof på nye måder,« forklarer hun over for Journalisten.

Forskerne bag undersøgelsen udtrykker alvorlig bekymring over, at den øgede produktivitet går ud over kvaliteten.

"Det nuværende produktion ligger i overkanten af, hvad der er publicistisk forsvarligt med de nuværende rammer for dansk medieøkonomi," hedder det i bogen.

Det billede kan Lisbeth Knudsen dog ikke genkende.

»Det udsagn er at blande forskning og personlig karaktergivning sammen. Det klæder ikke projektet. Der laves masser af god journalistik med kvalitet i de danske medier. Sjusk og overfladisk dækning fandtes altså også i den gamle medieverden. Det er fortidsromantik at påstå andet,« siger hun.

Læs hele artiklen i seneste nummer af fagbladet Journalisten.

0 Kommentarer