search

NYHEDSGRAFIKKEN ER DØD!

I slutningen af 1980’erne blev nyhedsgrafikken betragtet som avisernes redning, fordi den talte de unges sprog. Nu erklærer formanden for DJ-grafikerne grafikken for død. “Nyhedsgrafikken har ikke udviklet sig og er ofte fuld af fejl og mangler. Vi trænger til at spørge os selv, hvad vi overhovedet vil bruge den til.”

I slutningen af 1980’erne blev nyhedsgrafikken betragtet som avisernes redning, fordi den talte de unges sprog. Nu erklærer formanden for DJ-grafikerne grafikken for død. “Nyhedsgrafikken har ikke udviklet sig og er ofte fuld af fejl og mangler. Vi trænger til at spørge os selv, hvad vi overhovedet vil bruge den til.”


“Jeg har altid undret mig over, at der ikke var nogen, der skrev om, at der er fup i aviserne hver dag.”
Gert Nielsen sidder i sin kontorstol på Ekstra Bladets redaktion. Han har talt om nyhedsgrafik i halvanden time og er kommet med den ene svada af voldsom selvkritik efter den anden. Men han er langtfra træt endnu. Faktisk har han kun talt sig varm.
“De grafikker, der bliver vist i aviserne, er oftest ufatteligt fulde af fejl. Hvis en almindelig journalist havde lavet så mange fejl, så ville han blive til grin.”
Hårde ord.
Især i betragtning af, at de kommer fra formanden for Visuelt Forum – og dermed også fra formanden for den specialgruppe under Dansk Journalistforbund, som mange af de omkring 50 danske nyhedsgrafikere tilhører.
Og selvom Gert Nielsen udtaler ordene roligt og i en venlig tone, er der ingen tvivl om, at grafikredaktøren fra Ekstra Bladet mener det.
“Nyhedsgrafikken er død i den form, vi kender den i dag. Den er gået i stå og er fuld af fejl og mangler. Vi nyhedsgrafikere skal tage ansvaret for vores eget arbejde, hvis der skal ændres på det.”

Grafik på autopilot
Gert Nielsens udtalelser er ikke kun markante. De støder også voldsomt sammen med det syn på nyhedsgrafik, som florerede, da grafikken for alvor dukkede op i de danske aviser i slutningen af 1980’erne.
Da pegede flere undersøgelser på, at grafikken var dagspressens redning, fordi de unge læsere ville have grafik. Og da Golfkrigen begyndte, slog nyhedsgrafikken for alvor igennem.
Først med hele sider grafik og siden hen mere med informative illustrationer, primært om dramatiske situationer som ulykker.
Gert Nielsen mener, at nyhedsgrafikken stort set ikke har rykket sig siden begyndelsen. Hverken i form eller i indhold.
“Hver gang, der har været en katastrofe som Estonia for eksempel, så kører grafikerne på autopilot og viser den gennem-skårede færge, krydret med ’interessante’ oplysninger som byggeår og bruttotonnage. Hallo, hvad med at fortælle historien? Det er de samme statiske tegninger, som dengang vi startede, og det er ikke godt nok.”
Udviklingen på aviserne har betydet, at en del nyhedsgrafikere ikke længere laver så megen grafik men i stedet laver mere lay-out. Gert Nielsen mener, at nyhedsgrafikken efterhånden er blevet til noget, der bliver brugt som nødløsning. Når der ikke er nogle billeder og ikke nogen ordentlige oplysninger at skrive en artikel på, så kan redaktørerne få den idé, at en grafik kan redde deadline. Som om nyhedsgrafik bliver produceret ud af den blå luft.
“Redaktørerne siger:” ‘Vi ved ikke noget som helst om, hvad der er sket – lad os få en grafik,”” forklarer Gert Nielsen.

Ved ikke nok
Et af problemerne ved dagens nyhedsgrafik er ifølge Gert Nielsen, at grafikerne får deres oplysninger fra journalister.
Da nazisterne i Greve havde fået savet i deres rækværk, og nazisternes leder Jonni Hansen havde kørt ind i de savende aktivister, ville Gert Nielsen lave en grafik, der viste forløbet. Han forsøgte først at få sine oplysninger fra en journalist, der kom tilbage på redaktionen efter at have været på stedet. Men det var ikke nogen nem opgave.
“Hvor mange savede i rækværket?,” spurgte Gert Nielsen.
“Det ved jeg ikke.”
“Hvor stod de?”
“Det ved jeg ikke.”
“Hvilken bil kørte Jonni Hansen i?”
“Det ved jeg! Det var en Volvo.”
“Hvilken farve havde bilen så?”
“Rød tror jeg, men kan du ikke bare lave det i sort/hvid?.”
Ifølge Gert Nielsen ikke en usædvanlig dialog. Det endte med, at han selv tog ned til Greve og fotograferede området omkring nazi-borgen.
“Journalister og grafikere lægger jo ikke mærke til de samme ting – forståeligt nok. Men når det er journalisterne, der skal levere oplysningerne til en grafik, så bliver det som regel noget skidt, der er fuldt af fejl. Og det kan man se dagligt i aviserne.”
Det mener Gert Nielsen er bekymrende. Ikke mindst fordi nyhedsgrafik har en stor troværdighed, og fordi der ikke kommer rettelser i avisen, hvis der er fejl i en grafik.
“Man kunne så spørge sig selv, hvad vi overhovedet skal bruge nyhedsgrafik til. Der er for eksempel mange mennesker, der går rundt med forkerte forestillinger om, hvad der skete ved ulykken på Roskilde Festivalen, fordi nyhedsgrafikken i alle aviserne var misvisende. I Danmark kan du stort set ikke se en nyhedsgrafik, uden at der er alvorlige fejl i den,” konstaterer Gert Nielsen.
Men han er ikke færdig.
For Gert Nielsen mener, der er endnu en årsag til, at nyhedsgrafikken har det skidt. Han kalder det alibi-grafik.
Som når der for eksempel til en artikel om krigen på Balkan bliver placeret et kort over Bosnien, der viser en bys geografiske placering – og over det svæver et fly og en eksplosion.
“Hvad skal man med det? Hvad fortæller det? Og bliver det overhovedet læst? Nej, det tror jeg ikke.”
“Der kommer næsten ikke nogen nye nyhedsgrafikere til, og det er ikke så underligt. Vi er ved at udrydde os selv, fordi det vi laver ikke er godt nok.”

Journalistgrafikere
erGert Nielsen mener, at det er grafikernes egen skyld, at nyhedsgrafikken skranter. Grafikerne skal ikke vente på, at blad-redaktørerne ser lyset og kommer med nye ideer til området. De skal selv tage initiativet.
En af de fremtidsvisioner, Gert Nielsen har, har han fra USA.
På avisen New York Times sidder 35 nyhedsgrafikere, og avisen vinder masser af priser for deres nyhedsgrafik.
Mange af grafikerne er uddannede journalister, der har lært at tegne. Og det, synes Gert Nielsen, er interessant.
“De har rigtig, rigtig godt styr på researchen. Mange af dem tager ud på de steder, de skal beskrive og finder selv de oplysninger, de har brug for. Det kræver selvfølgelig mange flere ressourcer, men til gengæld bliver resultatet meget bedre. Man kan bruge grafikken til noget.”
Gert Nielsen vil også gerne have grafikerne i Danmark ud af huset. Som da han selv gik hele vejen op og ned ad Nørrebrogade dagen efter den seneste store ballade, hvor biler blev brændt og butikker plyndret.
“Her spurgte jeg i hver eneste forretning, om de havde fået ødelagt deres vinduer, ødelagt andet inventar, eller om de havde fået stjålet noget. Vi bragte så en grafik, zoomet helt ind på Nørrebrogade fuld af detaljer.”
Han bruger også nettet til research, og han er også begyndt selv at ringe rundt for at få oplysninger til sine grafikker.
“Vi trænger til at træde et skridt tilbage og spørge os selv – hvordan skal vi lave vores nyhedsgrafik bedre? Jeg tror på, at vi viser grafik for at give overblik og forklare om, hvad der er sket. Og hvis jeg har ret i det, så skal vi altså til at tænke mere journalistisk – researchen skal være i orden.”

Sekvensgrafik
Gert Nielsen mener også, at grafikerne skal lade sig inspirere af andre måder at fortælle på.
“Statiske billeder, som vi laver nu, kan være ret kedelige. Vi får en masse oplysninger, som skal presses ind i ét billede. Det fjerner det sjove i oplevelsen for læseren.”
Film og tegneserier er blandt Gert Nielsens inspirationskilder. Han tror, at grafiske sekvenser vil vinde frem.
“Man kan sætte sig i historiefortællerens stol og fortælle i sekvenser med skift mellem nær og fjern og lade læseren opleve undervejs.”
Da Concorden styrtede ned i Paris, ville Gert Nielsen lave en sekvensgrafik, hvor der blandt andet var lydord som ‘pift’ og ‘bang’ med.
Grafikken blev aldrig til noget, men den slags nyhedsgrafik er der normalt heller ikke megen begejstring for.
“Jeg ville fortælle præcist, hvad der var sket, men folk mener ikke, at det er passende. Især ikke når der er mennesker, der er døde. Det er fordi, det er de ’seriøse’ morgenaviser, der har defineret nyhedsgrafikken i årevis, at der er denne intellektuelle modstand mod at bruge noget så folkeligt som lydord og talebobler.”
Hvis udviklingen går i retning af det mere journalistiske, som Gert Nielsen håber, så tror han også på, at nyhedsgrafikken med tiden vil være med til at give nye vinkler på stoffet.
“Hvis nyhedsgrafikerne havde vist læsere og seere, at halvdelen af Kursk ville have stukket op af vandet, hvis ubåden stod lodret, ville det have understreget det absurde i, at de russiske myndigheder ikke kunne komme ned til den.”
“Den slags er fremtiden. Nyhedsgrafikken kan være med til at give nye vinkler på stoffet, hvis det er researchet godt nok. Men det kræver, at vi selv tager ansvaret.”
“Og selvom jeg siger, at nyhedsgrafikken er døende, så kan en god gang hjertemassage, et elektrochok og et skud adrenalin sagtens vække den til live igen. Hvis du er nyhedsgrafiker, er det bare om at finde nogle gode historier og så ellers gå i gang med at formidle dem til læserne. Når det gennembrud kommer, så varer det ikke længe, inden mange flere journalister laver nyhedsgrafik. Vi kan ikke undvære det, fordi verden bliver mere og mere visuel.”

Kommentarer
0
Denne artikel er lukket for kommentarer.
keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen