Tv-nyheder har udviklet sig fra respektfuld, ukritisk overlevering af den politiske dagsorden til kritisk, vedkommende og underholdene tv, tæt på seeren. Men fortsætter udviklingen kan det afspore journalistikken, advarer medieforsker Stig Hjarvard i ny bog.

• Det går for hurtigt og er overfladisk. Ikke som i gamle dage, hvor der var tid og grundighed.
Tv-nyheder har i årevis måttet høre på meget kritik.
Men faktisk har vi på mange områder en langt bedre nyhedsdækning nu end før. I hvert fald, hvis man skal tro medieforsker Stig Hjarvard fra Københavns Universitet. Han har netop udgivet bogen »TV-nyheder i konkurrence«, der er den største
samlede analyse af tv-nyheder efter TV 2 i 1988 dukkede op og brød monopolet på nyhedsformidling med billeder på.
»Der er jo en tendens til at fremhæve fortidens nyheder som et højdepunkt, hvorfra det bare er gået ned ad bakke. Men reelt har vi bevæget os fremad på en lang række områder. Faktisk mener jeg, at vi overordnet set har bedre nyheder nu end vi nogensinde har haft,« siger Stig Hjarvard.
Udgangspunktet er DR’s nyheder fra 1960’erne, hvor tv endnu var ungt. Ældre mænd med tykke briller kiggede alvorligt ud på seeren og fortalte om verdens gang.
Dengang fungerede tv-nyheder ifølge Hjarvard som et bindeled mellem det politiske liv og borgerne.
»Det var i høj grad de politiske institutioner, der satte dagsordenen for, hvad der foregik i nyhederne.«

Ingen kritiske spørgsmål
Men formen var absolut også anderledes. Et eksempel fra bogen er et indslag fra DR-nyhederne i 1969, hvor daværende arbejdsminister Lauge Dahlgaard optræder i et 4,12 minutter langt nyhedsindslag. Indslaget består kun af interviewet, og interviewet indeholder ingen kritiske spørgsmål. Seeren får heller ingen baggrundsviden, og der er ingen forsøg på at konkretisere problematikken.
»Sammenlignet med dengang må man jo sige, at vore dages dynamiske, hurtige og underholdende nyheder viser, at man er i en konkurrence-
situation. Her spiller oprettelsen af TV 2 en stor rolle. Og det har også medført, at man er blevet bedre til at fortælle nyheder. På den måde er tv blevet mere voksent,« siger Hjarvard.
Men konkurrencen og TV 2 var ikke de eneste, der trak tv-nyhederne i en mere selvstændig retning.
»Allerede før monopolbruddet udviklede TV-Avisen gradvist en tradition for en selvstændig og kritisk politisk journalistik. Men den fik det svært i konkurrencen, fordi den ikke levede op til kravet om nærhed,« vurderer Stig Hjarvard.
Han mener, at blandt andet for meget misforstået respekt for kilderne var med til at forhindre en kritisk, alsidig journalistik i de gode, gamle dage.
Overdreven respekt florerer bestemt ikke mere. Kilder behandles anderledes kritisk og klippes hårdere. Der er flere kilder og mange flere almindelige danskere optræder i indslagene.
Fra 1984 til 1997 voksede antallet af almindelige mennesker i nyhedsindslag med optrædende kilder, fra 26 procent til 57 procent. Flest hos de kommercielle og færrest hos DR2. Men tendensen er den samme for alle.
Desuden orienterer journalister sig i stigende grad efter, hvad modtagerne vil have og ikke så meget efter, hvad der foregår på Christiansborg.
»Politikerne har dermed mistet kontrollen over hvilke meningssammenhænge de optræder i. De byder sig til, for at få tid i tv, og optræder i quizzer og hyrer pr-bureauer for at virke interessante.«
Mediet har taget magten og sætter sin egen dagsorden.
»Tv bestemmer selv nu, og fortæller selvstændigt. Det er selvfølgelig udemærket som udgangspunkt. Men det behøver ikke at betyde, at nyhederne er mere kritiske. Det betyder jo reelt bare, at de har gjort sig fri af den politiske dagsorden og har plads til at være mere underholdende. Hvad tv-nyheder i dag så også er.«

Svær balance
Og med underholdningen kommer også problemerne. For selvom Stig Hjarvard mener, at tv-nyhederne langt hen ad vejen er gode, finder han ikke udviklingen uproblematisk.
»Journalister i dag er gode til at underholde. Men det gælder om at afveje væsentlighed over for nærhed og underholdning. I 90’erne er vi gået gradvist over til at prioritere nærhed og underholdning højere og højere. TV-Avisen tog tidligere udgangspunkt i de politiske institutioners dagsorden, når de skulle lave et indslag. Nu tager man udgangspunkt i, hvad der på forhånd interesserer modtageren, eller også finder man en case-person, der kan bruges til at gøre det politiske mere væsentligt.«
Det er ifølge Stig Hjarvard ikke et problem i sig selv, men måden, det bliver brugt på er problematisk.
»På trods af TV 2’s positive medvirken til at udvikle nyhederne, laver de politisk populisme i mange af deres nyhedsindslag. De har en fast skabelon, de fortæller efter. Den enkelte borger bliver udsat for overgreb ovenfra, som er bureaukratiet og det politiske liv. Det er nemt at forstå, og det giver seeren en fornemmelse af, at tv-stationen er med seeren og virker som en advokat over for systemet,« siger Stig Hjarvard.
Han mener, at den måde at fortælle på giver anledning til apati hos borgerne, fordi den giver en fornemmelse af, at det politiske system som udgangspunkt er ufornuftigt. Og at der er nogen, der har rottet sig sammen mod borgerne.
»Hvis journalisterne brugte en lidt mere alsidig måde at fortælle på, ville folk måske ikke føle sig så fulde af afmagt. Man kunne måske også indimellem fortælle, at det nytter at arbejde for en sag, i stedet for kun at fortælle om overgreb på den enkelte borger.«

Andre emner
Men det er ikke kun formen, der har ændret sig. De emner, der fortælles om i nyhederne, har skiftet karakter. Det er for eksempel lang tid siden, Hans Bischoff sad med sine klodser og fortalte danskerne om betalingsbalancen.
»Der er ikke mange historier om nationaløkonomi mere, ligesom en række andre traditionelle Christiansborg-emner er forsvundet. Det er sket fordi, de er svære at gøre nære og dermed interessante for seeren. Også udlandshistorier prioriteres lavere, fordi de er svære at gøre nære.«
Til gengæld bliver der lavet flere historier om emner som sundhed, kriminalitet og socialstof, fordi de er nemme for seeren at leve sig ind i.
»Det er i sig selv fint nok, fordi det fastholder seeren og gør nyheden forståelig. Problemet er, at vi er ved at have nået grænsen for hvor nært, vedkommende og underholdende vi kan gøre stoffet, uden vi samtidig giver køb på, at det også er væsentligt, hvad der skal fortælles. Det er sjældent, at et indslag om kriminalitet har den store væsentlighed. Man kunne bruge krimistoffet til at give et socialt portræt af nogle forhold, eller til at belyse noget om retsmæssige forhold. Men det er jo ikke det, det bliver brugt til. Det bliver brugt til at skabe drama. Og det er der jo i sig selv ikke meget perspektiv i.«

Journalistik som livshjælp
Ændringen i måden at fortælle nyheder på og ændringerne i de emner, der tages op, har været med til at forandre debatten i samfundet.
Journalistikken i nyhederne er i høj grad blevet en »livshjælp« til borgerne, hvor vi får informationer om familieliv, hverdag, karrieremuligheder og så videre. Politik er i dag kun en lille del af det billede. Og diskussionerne i den offentlige debat er anderledes.
»I dag diskuteres ikke, om den nye skattereform giver en ligelig fordeling mellem forskellige samfundsgrupper, men om hvordan den passer hr. Jensen. Det gør det jo vanskeligt at se tingene i lidt større perspektiv. Det er muligvis godt for hr. Jensen, men skidt hvis man gerne vil have en principiel politisk diskussion om, hvordan vi vil have vores land til at se ud.«
Dermed mener Stig Hjarvard, at nyhedshistorierne fortaber sig i en snak om den enkeltes situation.
»Når man bruger cases i dag, er det ikke en typisk konsekvensjournalistik, hvor en case bliver et udtryk for et generelt problem. Der er en kraftig tendens til at lade casen være historien i sig selv. Den enkeltes problem bliver fokus.«

Nærhed er kommercielt
Det er ikke tilfældigt, at nærhed og underholdning gradvist tager over og bliver mere markant i tv-nyhederne. Den kurve følger nemlig nøje kommercialiseringen af de danske tv-nyheder.
Stig Hjarvards undersøgelse viser klart, at jo mere kommerciel en tv-station er, jo højere vil nærheden blive prioriteret. Et eksempel er udlandsstoffet, der er lavest prioriteret på TV3, efterfulgt af TV 2 og højest på DR.
Konkurrencen mellem de danske tv-kanaler er større end nogensinde og derfor vil det også fremover betyde en skærpelse i kampen om seere til nyhederne.
»Jeg er ikke i tvivl om, vi snart vil overskride grænsen og se nyheder, der fascinerer og underholder, men reelt ingen væsentlighed har.«
Det vil igen betyde en ændring af emnevalget. Kriminalstof vil blive opprioriteret endnu en gang. Der vil blive mere stof om kendte. Det pudsige og kuriøse vil vinde frem, og sportsbegivenheder vil i endnu højere grad dominere i de almindelige nyhedsudsendelser.
»Desuden vil forbrugeren og den enkelte borger blive sat endnu mere i centrum for nyhedsudsendelserne. Og jeg tror, det vil blive altafgørende, om en historie har en case. Det afgørende vil ikke være, hvor vigtig en historie er, men hvordan den kan fortælles.«

Forskelle mere udtalt
Den udvikling vil få konsekvenser. For den vil også medføre en kraftig opdeling af seerne. De skel, der eksisterer i samfundet i dag, vil blive mere udtalte.
»DR’s 18.30-udsendelse er lidt lettere tilgængelig end udsendelsen klokken 21.00, og publikum er også et andet. Derfor begynder udsendelsen klokken halv syv ofte med en historie, der er nær, men ikke nødvendigvis så væsentlig. Det kan være udmærket, for forskellige mennesker skal have forskellig kost. Problemet opstår, hvis målgrupperienteringen bliver så udtalt, at der bliver sat helt forskellig dagsordener forskellige steder i samfundet. Hvis vi skal forestille os demokratiet som et sted, vi skal have en fælles politisk diskussion, så er det ikke godt med alt for forskellige forudsætninger. Mennesker med et lavt nyhedsforbrug risikerer let at blive manipuleret, når de ser nyheder, der ikke nødvendigvis er styret af væsentlighed, men af om man tilfældigvis har kunnet finde en case til en historie.«

Seerne siver
Stig Hjarvard har svært ved at se, hvordan vi skal imødegå udviklingen, der er med til at underholde frem for at give væsentlig information. Men han lader det i høj grad være op til journalisterne selv.
»Mediet har jo i høj grad overtaget journalistikken. Journalistikken bliver lavet til mediet, på mediets præmisser. Tv-stationerne er ikke længere til for at journalistikken kan fortælle om samfundet, men for, at de kan tjene penge. Derfor er det vigtigt, at alle journalister forholder sig kritisk til den her situation med den stærke konkurrence, hvor journalisterne bliver spændt for en seertalsvogn. Der skal debatteres internt om, hvor langt man kan gå i kampen om seerne, uden at sætte moral, etik og journalistiske principper over styr. Det bliver i høj grad op til den enkelte.«
Derudover mener Stig Hjarvard, at public-service-kanalerne skal sikres solide økonomiske vilkår for at kunne klare sig i den kommercielle konkurrence.
»Men uanset hvilke skridt der tages, må vi nok se i øjnene, at der fremover kommer til at sive en del seere over på de kommercielle kanaler. Udfordringen for public service-kanalerne ligger i fortsat at fortælle væsentlige historier, og samtidig holde på seerne. Det er og bliver en balancegang mellem at fortælle væsentlige nyheder og underholde. Og her må væsentligheden ikke tabe.«

»TV-nyheder i konkurrence«
af Stig Hjarvard
Forlaget Samfundslitteratur
240.00 kroner