Nyhedsavisens model fejlede

TILBAGEBLIK. Lad det være sagt med det samme og uden omsvøb:Den avismodel, som jeg fuldt og helt stolede på, da jeg var med til at stifte Nyhedsavisen, fejlede - og det bærer jeg naturligvis et stort medansvar for. Vi, der udgjorde ledelsen i begyndelsen, viste sig ikke at være dygtige nok til at sikre en samlet succes. Det er vores skyld, at det gik galt - ikke andres.
17.09.2008 · 08:08

TILBAGEBLIK. Lad det være sagt med det samme og uden omsvøb:
Den avismodel, som jeg fuldt og helt stolede på, da jeg var med til at stifte Nyhedsavisen, fejlede - og det bærer jeg naturligvis et stort medansvar for. Vi, der udgjorde ledelsen i begyndelsen, viste sig ikke at være dygtige nok til at sikre en samlet succes. Det er vores skyld, at det gik galt - ikke andres.

De, der måtte tro, at jeg derfor i dag går rundt og skammer mig, må jeg derimod skuffe. Vi var iværksættere i ordets bedste forstand. Vi udfordrede det etablerede marked. Vi kæmpede dag og nat. Vi ville simpelthen vinde. Vi vidste alle, at det var omgærdet af en enorm risiko. Vi gik efter den ultimative pris - at blive størst og mest succesrig.
Det var ualmindeligt spændende, men som andre iværksættere har prøvet før os, ja, så mislykkedes projektet. Sådan går det ofte, når man virkelig prøver noget nyt. Ikke hver gang - heldigvis, for så ville Danmark være et fattigt land.
I dag er det selvfølgelig nemt for 'bagsæderyttere' at udstille os, der igangsatte Nyhedsavisen, som lallende idioter - på trods af at vi alle i den oprindelige ledelse havde dokumenteret succes i adskillige andre projekter. Vi begik naturligvis fejl - også store fejl - undervejs. Lad mig her prøve at give et indblik i vores strategi fra foråret 2006 - og pege på nogle af de største problemer, vi enten mødte eller skabte for os selv:
Nyhedsavisen var et meget stort projekt - og de islandske ejere, Baugur-gruppen, var villige til at bruge op til 800 millioner kroner på at udvikle en ny forretningsmodel. Den økonomiske tilgang var den velkendte:
Stort underskud det første år, som halveres i det andet, går i nul i det tredje - og skaber overskud fra det fjerde år. Ud over annoncer i avisen var det hensigten at tjene mange penge på at distribuere andre tryksager med avisen, når vi alligevel seks gange om ugen gik forbi en halv million postkasser.
Vores avis skulle placeres et sted mellem morgenaviserne og gratisaviserne - dybest set ved at overføre kvaliteten og troværdigheden fra betalingsdagbladene og koble det med gratisavisernes evne til at række ud til nye og yngre læsere. I ledelsen var vi overbevist om, at vi kun kunne skabe en succes ved at gå hele vejen - simpelthen udfordre den etablerede medieverden på alle felter på en gang. Derfor valgte vi bevidst - og i total enighed - en aggresiv, polemisk og selvpromoverende stil.
Vi lovede en million læsere fra dag 1. Vi lovede et nyhedssite i top-fem. Vi lovede en halv million aviser i postkasserne inden klokken 7. Vi lovede journalistik i Cavling-klasse. Vi lovede at udfordre TV 2s næsten-monopol på massemedie-annoncer.
Når boet i dag gøres op, er det klart, at vi ikke samlet leverede varen - og det giver sig selv, at det er lærerigt at tænke over, hvad der gik galt? Her er mit bud på Top 5-problemer:

Konkurrencestyrelsens afgørelse umiddelbart inden vores launch om, at vi ikke måtte samarbejde med Post Danmark om at uddele Nyhedsavisen i vores fælles nyetablerede selskab, Morgendistribution Danmark. Afgørelsen var vi nødt til offentligt at slå hen som mindre betydende, men det var katastrofalt, fordi den slog fundamentet for vores planlagte perfekte distribution i stykker. Vi var ikke forberedte på, at aftalen kunne ende med at falde fra hinanden - og pludselig manglede vi i bogstaveligste forstand pludselig titusindvis af nøgler!

Vores launch faldt sammen med historisk lav ledighed, hvilket betød, at vi havde ekstremt svært ved at tiltrække og fastholde de hundredvis af bude, vi skulle bruge om natten - og at udgifterne eksploderede. Ud over at vi pludseligt stod med alle udfordringers moder - at udvikle en distributionsmodel til knap en halv million adresser på fjorten dage - ja, så kunne vi ikke finde medarbejderne.

Den svækkede distribution betød, at det tog os måneder at få styr på at levere de mange aviser, og det belastede vores læsertal så dramatisk, at det naturligvis vanskeliggjorde sælgernes i øvrigt utrættelige indsats for at skabe indtægter.

Vi brugte alt for mange penge og var ikke målrettede nok i den redaktionelle stab i begyndelsen. Vi burde udelukkende have koncentreret vores arbejde om at ramme det rigtige indhold og design, idet vi var for seriøse og triste i begyndelsen. Det var en decideret fejl at satse på et ørkesløst nyhedsbureau. Vores websites funktionalitet var i begyndelsen en joke.

Vores islandske ejere havde for lidt fokus på os, fordi vi udgjorde under en procent af deres samlede investeringer, hvilket betød, at vi - hvor bagvendt det end lyder - ikke følte det nødvendige pres på at spare hurtigere og dybere på de eskalerende udgifter.

De tiltag, som konkurrenterne i JP/Politiken, Berlingske Media, metroXpress, Nordjyske Medier og andre selv igangsatte med blandt andet opkøb af trykkerikapacitet, etablering af 24timer og Dato, talrige juridiske obstruktionsforsøg og andet betød langt mindre end vores selvskabte problemer.
Vi brugte simpelthen for mange penge for hurtigt - nogle, fordi vi var tvunget til at gøre det for at få styr på den livsvigtige distribution; andre, fordi vi ikke var målrettede nok. Baugur holdt deres del af løftet - de investerede næsten alle de penge, de havde stillet i udsigt, i Nyhedsavisen - men den store pengekasse blev simpelthen tømt for hurtigt.
Da jeg forlod min post som chefredaktør med udgangen af januar i år, var det, fordi islændingene trak stikket - og fordi den oprindelige forretningside var slået fejl. Det oprindelige mål - at udfordre morgenaviserne - kunne ikke længere nås, fordi vi havde brugt vores ressourcer for hurtigt. Så enkelt ser jeg det.
For mig var det en lærerig proces - hvor jeg arbejdede sammen med en dedikeret ledelse og stab, hvor alle hver eneste dag knoklede som gale for at nå det fælles mål. Til sidst gik det galt. You win some. You lose some. Mit eget ansvar står jeg naturligvis ved - også selv om jeg forlod Nyhedsavisen for et halvt år siden. /

Af David Trads, tidligere chefredaktør, Nyhedsavisen

Magasin: 

Kommentar

CAPTCHA
Dette er en test for at sikre at du ikke er en robot der blot spammer kommentarsporet.

Seneste jobopslag

Pressemedarbejder

Dansk Flygtningehjælp
Ansøgningsfrist: 25.02

Pressechef til pædagogernes fagforening

BUPL - BØRNE- OG UNGDOMSPÆDAGOGERNES LANDSFORBUND
Ansøgningsfrist: 08.03

Er du DR’s nye digitale madjournalist?

DR
Ansøgningsfrist: 24.02

Kommunikationschef

Økologisk Landsforening
Ansøgningsfrist: 06.03

Kommunikationschef

VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd
Ansøgningsfrist: 04.03

Adjunkt til Kommunikationsuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole

Danmarks Medie- og Journalisthøjskole (DMJX)
Ansøgningsfrist: 01.03

Pressechef med blik for et af Danmarks vigtigste erhverv

Landbrugsstyrelsen
Ansøgningsfrist: 03.03

Kommunikationsmedarbejder

Diabetesforeningen
Ansøgningsfrist: 22.02

Redaktør til Roskilde Festivals mediehus

Roskilde Festival
Ansøgningsfrist: 03.03

Kommunikationsmedarbejder til Bibliotekerne

Hillerød Kommune
Ansøgningsfrist: 20.02

Webredaktør (Barselsvikar) til Kommunikation på Københavns Universitet

Københavns Universitet
Ansøgningsfrist: 04.03

Kommunikationsmedarbejder

Region Hovedstaden
Ansøgningsfrist: 20.02

DR søger to erhvervsjournalister i Aarhus

DR
Ansøgningsfrist: 18.02

Skrivende redaktør til nyt magasin

Efterskoleforeningen
Ansøgningsfrist: 24.02

Marketing- og kommunikationsmedarbejder

Naturhistorisk Museum Aarhus
Ansøgningsfrist: 22.02

Rådgiver søges til Dansk Journalistforbund – Individuel Rådgivning

Dansk Journalistforbund
Ansøgningsfrist: 19.02