Nyhedsavisens fortsatte drift bygger ifølge årsregnskabet på en forventning om en kraftig salgsvækst. En stigning på 5-10 procent er ikke urealistisk, men det er et hårdt marked, kampen skal stå på, lyder det fra et mediebureau.

»Hvis vi ser på første halvår af 2008 i forhold til 2007, så er mediemarkedet steget med to procent, og det er de digitale medier, der fortrinsvis står for den vækst og ikke de trykte medier. Det er et vigende marked, som Nyhedsavisen forventer at få en kraftig vækst på,« siger administrerende direktør for mediebureauet Carat Mads Bredal.

Den nye kapital, som Nyhedsavisen har fået tilført fra selskabet Draper Fischer Jurvetson og Morten Lund, kan give større tillid til Nyhedsavisen blandt annoncørerne, og derfor mener Mads Bredal, at en stigning på fem til ti procent i Nyhedsavisens annoncesalg ikke er urealistisk, til trods for at annoncemarkedet er vigende for trykte medier. Spørgsmålet er præcist, hvor voldsom en vækst Nyhedsavisen kalkulerer med at få fremover.

I mediebureauet OMD er Trading Director Claes Braagaard også skeptisk over for, om Nyhedsavisen kan opnå en voldsom vækst i annoncesalget.

»I mine øjne er det ikke realistisk, hvis de skal tredoble prisen på annoncer,« siger han.

Han hæfter sig dog ved, at Nyhedsavisens regnskab er godkendt uden anmærkninger fra revisoren, og at der ikke er noget overraskende i, at Nyhedsavisen har haft underskud i 2007 og sandsynligvis også får det i 2008.

»Ja, de er kommet ud med et gedigent underskud i 2007, men det er et helt nyt forretningsområde, de bygger op. Det er klart, at det har været dyrt, for det er jo et dyrt område at bevæge sig ind på. Det var et problem, hvis de havde tabt en milliard. Man har brugt flere penge end forventet, men der er også sket nogle ting på dagbladsmarkedet, som ikke var forventet,« siger han og henviser til, at det ikke var ventet, at Det Berlingske Officin ville sætte Dato på gaden, selv om de allerede havde gratisavisen Urban. Det var på den anden side heller ikke ventet, at de etablerede dagblade ville tabe så mange læsere, så hurtigt som det var tilfældet. Et forhold, som fik annoncepriserne til at rasle ned.

Claes Braagaard mener, at det i lige så høj grad er de øvrige spillere på avismarkedet, som går en hård tid i møde, og langtfra kun Nyhedsavisen.

»Det kan lige så vel være en af morgenaviserne eller en regionalavis, der kommer i store vanskeligheder. Det er forkert at se det, som om at det kun er gratisaviserne, der har et problem,« siger han.

Hvis ikke gratisaviskrigen skal koste en eller flere betalingsaviser livet, mener Claes Braagaard derfor, at tiden er mere end moden til, at de etablerede aviser revurderer deres position på markedet. Måske skal nogle af betalingsaviserne overveje kun at udkomme på tryk i ugens sidste fire dage og være netavis resten af tiden. Måske skal nogle af aviserne overveje, om et mindre oplag med en klarere profil kan gøre dem til bedre forretninger.

»Hvis jeg havde svaret på, hvad der præcist skal ske, så sad jeg ikke i Nordvest på en regnvejrsdag, men på Hawaii. Men der er mange spørgsmål, avisledelserne skal stille sig selv. Tingene kommer til at ændre sig radikalt,« siger han.