Nyhedsavisen bliver nu en gratisavis, som de andre. Dagene med store armbevægelser er forbi.

– David Trads søger ly hos de ellers så udskældte 'logebrødre' i Det Berlingske Officin.
– Antallet af redaktionelle medarbejdere bliver beskåret med 40 til omtrent 50. Det er værd at bemærke, at det er nogenlunde samme redaktionelle bemanding, som JP/Politikens gratisavis 24timer har.
– Sidetallet er løbende blevet justeret, så avisen heller ikke fremstår som det redaktionelle bombardement, den var i starten. Også på det punkt ligner Nyhedsavisen nu en helt almindelig gratisavis.
– På Fyn har Nyhedsavisen valgt at standse den direkte husstandsomdeling om morgenen. Her bliver avisen også på den front en ganske almindelig trafikavis. Odense-redaktionen lukkes. Der er sikkert ingen, der græder hos konkurrenterne på Fyens Stiftstidende.

Selve det originale islandske koncept – en avis med samme journalistiske kraft som en betalingsavis delt gratis ud derhjemme om morgenen – er med dagens spareplan faldet pladask til jorden.
Ser man på den islandske original Frettabladid, så har den samme redaktionelle bemanding som den betalte konkurrent Morgenbladid og kommer oven i hatten dumpende gratis direkte ind ad brevsprækken.

Konceptet er ikke kun reelt aflivet, fordi antallet af medarbejdere barberes kraftigt, men også fordi selve ideen bag avisen – husstandsomdelingen – står for skud, selv om pressemeddelelsen bebuder, at husstandsomdelingen fortsat lever. Nu er Fyn faldet – hvilket område bliver det næste?

Dermed ikke være sagt, at Nyhedsavisen er slået endegyldigt af banen. Kontaktprisen for annoncører er betydeligt billigere i Nyhedsavisen end hos konkurrenterne, så der er stadig grundlag for at vinde markedsandele. Som man kan læse i dagens udgave af Journalisten, vinder Nyhedsavisen netop nu terræn.

Men det skal dælme gå stærkt.

Frem til udgangen af november 2007 havde investeringen kostet de islandske bagmænd 509 millioner kroner, og avisen taber stadig mere end én million kroner om dagen.
Hvis man skal tro Nyhedsavisens eget salgsmateriale, som er blevet refereret i Berlingske Tidende, så skal der rigtig meget til, hvis den nye ejerkreds med Morten Lund i spidsen skal vende forretningen til et overskud.

Hvis avisen skal holde op med at give underskud til november i år, så skal tre barske forudsætninger være opfyldt.
1. Uden at hæve oplaget på 500.000 eksemplarer skal læsertallet hæves fra 540.000 i december til 800.000. Og det skal vel at mærke ske med en tyndere avis i en situation, hvor der er tre andre gratis- aviser at samle op i trafikken.
2. Samtidig skal annonceprisen for en hel side fordobles fra 17.600 kroner i november til 34.600 kroner, og salget skal samtidig skrues i vejret, så indtægterne stiger til det tredobbelte.
I mellemtiden skal investorerne dog være villige til at ofre et par hundrede millioner af sparepengene for at nå så langt.
3. Og endelig skal omkostningerne per avis sænkes fra 2 kroner til 1,5 kroner.

Derfor er det logisk at beskære bemandingen. Gratisavisernes problem er imidlertid, at både distribution og tryk hver især koster mere end hele den samlede bemanding på avisen.

Derfor er det nærmest umuligt at spare sig til overskud. En reduktion på 50 mand sparer måske 25 millioner kroner på et år, og derfor skal der også ske en mirakuløs vækst i annoncesalg og læsertal, før der kan blive balance.

Der er sikkert jubel i de gamle mediehuse i dag.
Men der er al mulig grund til at føle med de medarbejdere, som hoppede om bord på et spændende projekt, og som trods alt har leveret og stadig leverer original journalistik – om end det endnu ikke er blevet til nogen af de Cavling-priser, som David Trads stillede os i udsigt. Og på trods af, at avisen desværre har slækket på væsentlighedskriteriet.
Mens betalingsaviserne i stigende grad kun henvender sig til den betalingsdygtige del af middelklassen, har Nyhedsavisen haft en ambition om at levere masser af håndskrevet, idebaseret, gratis journalistik til den almindelige dansker.

Er det kun islændinge, der er tossede nok til den slags?