search

Nyhedsavisen 334 dage efter

Det er knap et år siden, Nyhedsavisen en sen søndag aften drejede nøglen om. Konkurrenterne jublede, budene gik amok, og medarbejderne fandt hurtigt nyt arbejde. Hvem savner egentlig Nyhedsavisen?

Det er knap et år siden, Nyhedsavisen en sen søndag aften drejede nøglen om. Konkurrenterne jublede, budene gik amok, og medarbejderne fandt hurtigt nyt arbejde. Hvem savner egentlig Nyhedsavisen?

STATUS. De åndede lettet op hos konkurrenterne, da Nyhedsavisens karismatiske ejer, Morten Lund, en sen søndag aften for et lille år siden gav op, ringede til trykkeriet og fortalte, at morgendagens avis alligevel ikke skulle sendes i trykken.
De fyrede medarbejdere fra Nyhedsavisen drak godt nok gravøl flere dage i træk, men fik hurtigt nyt arbejde og nye medier at boltre sig i.
Blandt de fastansatte redaktionelle medarbejdere, som var med ombord i løbet af Nyhedsavisens sidste halve leveår i 2008, var tre ud af fire i arbejde i igen inden for tre måneder. I dag er der kun to arbejdsløse.
Det viser en rundspørge, Journalisten har foretaget.

Professor i journalistik ved Roskilde Universitet Jørgen Poulsen savner ikke avisen personligt. Det er nu egentlig mest, fordi han på grund af uregelmæssigheder på kystbanen i Nordsjælland ikke kørte så meget i tog, dengang Nyhedsavisen udkom. Han fik den heller ikke til sin dør. Men han har en klar idé om, hvem der savner den mest.
»Dem, der rejser længst i tog,« siger han, som var det det mest indlysende i verden.

Når man går fra at have fire til tre gratisaviser at læse igennem, bliver man som pendler ganske enkelt færdig med at læse og hurtigere overladt til sit eget selskab og landskabet, der suser forbi. Efter en kort pause tilføjer professoren:
»Og så er det meget tænkeligt, at der er en del af dem, der ikke holder nogen avis og fik den bragt til døren, som savner den,« siger han.
Jørgen Poulsen anbefaler at ringe til Københavns Sydhavn frem for Hellerup. For selv om det er hans indtryk, at den kom i begge områder, så er det nok i et område med mindre prangende husstandsindkomster, at avisen har gjort den største forskel i hverdagen.

NYHEDSAVISENS FØRSTE CHEFREDAKTØR, David Trads, var udfordreren, der erklærede krig mod de etablerede aviser. Han er hjemme på ferie fra sin stilling som korrespondent i USA for Berlingske Tidende, da vi fanger ham på telefonen.
»Ja, selvfølgelig savner jeg den. Det var en fabelagtig arbejdsplads, hvor alle journalisterne gik på arbejde og syntes, at det var megasjovt. Det syntes jeg var vidunderligt. Nyhedsavisen var det mest ambitiøse forsøg på at revolutionere den danske medieverden,« siger han med samme glød i stemmen, som da han fik lønnen betalt af islandske ejere.

De høje læsertal for Nyhedsavisen taler deres eget tydelige sprog, mener han. Nyhedsavisen nåede med 617.000 daglige læsere i februar 2008 at blive landets mest læste avis. Og David Trads mener, at det er Nyhedsavisens fortjeneste, at medierne i dag er mere fokuserede på de hverdagsnære historier.
Et godt eksempel, mener han, er fra den allerførste forside. Vores Liv-redaktionen havde lavet en historie om, at børn skal have lov til at rode. Den idé opstod, fordi journalisterne havde talt med helt almindelige mødre om, hvad der optog dem.
»Det var ikke baseret på eksperter og undersøgelser, men på almindelig sund fornuft,« siger David Trads.

DA NYHEDSAVISENS MEDARBEJDERE en måned efter lukningen holdt farvelfest i et forsamlingshus i Københavns Sydhavn, holdt David Trads en tale for dem, som var ment mest for sjov, men også lidt i alvor. Fagbladet Journalisten havde kort inden skrevet en artikel om, hvordan Nyhedsavisen på flere punkter mindede om en sekt.
I sin tale til de tidligere medarbejdere sagde David Trads, at han da var ked af, at det var blevet opdaget, at Nyhedsavisen var en sekt, for så var den det jo ikke længere. Men nu var det tid til næste fase i sekten. Alt gik som planlagt. I fase to skulle medarbejderne videre ud i resten af medieverden og sprede budskabet.
»Jeg håber ikke, at nogen tog det alvorligt,« skynder David Trads at sige, inden han fortæller, hvad han trods alt håber, at medarbejderne har taget med sig fra Nyhedsavisen.

Hans ene håb og råd var, at journalisterne skulle fortsætte med at lave nær journalistik. Det andet råd var, at medarbejderne skulle fortsætte den debatkultur, der var på Nyhedsavisen, hvor folk løbende diskuterede, hvad god journalistik er.
»Det ville vi gerne have, at folk tog med sig videre og ikke bare blev lønslaver,« siger David Trads.

PÅ NÆSTEN ALLE STORE danske medier – og såmænd også på mange små – er der i dag ansat tidligere medarbejdere fra Nyhedsavisen. Hele 53 procent er i fast arbejde, 20 procent har vikararbejde, og 14 procent er freelancere. Resten er på barsel, går i skole igen, en enkelt har skrevet en bog, og endnu flere har benyttet afbrækket til at rejse jorden tynd. Omkring hver niende er berørt af ledighed og modtager enten dagpenge eller supplerende dagpenge.
I undersøgelsen har vi spurgt de fuldtidsansatte medarbejdere, der var ansat lige inden den største fyringsrunde, og dem, der var ansat i det efterfølgende halve år, indtil de selv nåede at sige op, eller til avisen lukkede.

FOTOGRAF THOMAS ARNBO var en af dem, der forlod Nyhedsavisen i februar 2008, da omkring halvdelen af de ansatte blev fyret.
Det, Thomas Arnbo savner mest ved Nyhedsavisen, er fællesskabet med kollegaerne. I dag er han freelancefotograf og værdsætter det store netværk, han efter Nyhedsavisen har fået i hele mediebranchen. Det sker ofte, at han render ind i gamle kollegaer på de medier, han er i kontakt med.
»Det har været en god anbefaling at have med sig. På den måde er jeg kommet videre i min karriere, end inden jeg startede på Nyhedsavisen,« siger Thomas Arnbo.

ÉT ER, AT MEDARBEJDERNE savner Nyhedsavisen, men hvad med læserne? Holger Jensen på 70 år er en af dem, der fik Nyhedsavisen ind gennem brevsprækken i sin lejlighed i boligkomplekset Rosenhøj i udkanten af Århus. Han husker den udmærket, men savnet avisen har han ikke ligefrem.
»Nyhedsavisen. Det var da sådan noget gratis halløj. Den var der ikke meget sport i,« lyder hans første kommentar.
Han har ikke tænkt meget over, at Nyhedsavisen er væk.
»Jeg må ærligt indrømme, at jeg ikke køber aviser. Jeg går bare ind på pc'en og tjekker nyheder,« siger han og spørger så, om Nyhedsavisen begynder at udkomme igen.
»Jeg ville da ikke have noget imod det friske lille pust, Nyhedsavisen var.«

— — — — 

UNDERSØGELSE: Nyhedsavisen et år efter

Hvad laver de tidligere ansatte på Nyhedsavisen?
Ud af 75 tidligere ansatte på Nyhedsavisen, som har besvaret Journalistens undersøgelse, har 63 personer knap et år efter fuldtidsarbejde.
40 personer har fast arbejde, 15 er ansat i tidsbegrænsede stillinger og 10 arbejder som freelancere. Blandt de 8 personer, der har angivet, at de laver "andet", er halvdelen på barsel, og den anden halvdel er ansat som faste freelancere, i projektstillinger eller lignende. Kun to har angivet, at de er arbejdsløse.
Der er dog otte, som er berørt af ledighed, da de enten modtager dagpenge eller supplerende dagpenge.
Det gik hurtigt med at finde nyt arbejde. 63 personer havde fundet nye arbejdspladser inden for de første tre måneder, efter de sagde farvel til kollegaerne i hangaren.

Sådan gjorde vi
Hvad laver de tidligere ansatte på Nyhedsavisen?
Vi har sendt et online-spørgeskema til fastansatte redaktionelle medarbejdere fra Nyhedsavisen. Vi har dog kun sendt undersøgelsen til de personer, der enten var ansat, lige før skibet begyndte at kæntre ved en stor fyringsrunde i februar 2008, og til dem, der i løbet af det næste halve år selv sprang fra borde, og til de, der var med, da skuden sank. I alt 86 tidligere ansatte har vi sendt undersøgelsen til. Heraf har 75 personer udfyldt spørgeskemaet. Om de 11 personer, der ikke har svaret tilbage, ved vi, at seks i dag har fast arbejde, tre arbejder som freelancere, og to har vi ikke oplysninger på.

Et øjebliksbillede
Vi har i undersøgelsen spurgt til, hvad folk lavede den 1. august 2009, altså 11 måneder efter lukningen af Nyhedsavisen. Det har vi gjort for at tage et øjebliksbillede af den samlede gruppe.

Resultater:
Var du ansat fuld tid 1. august 2009?

Ja 63
Nej 12

Ansættelsesforhold 1. august 2009
Fastansættelse 40
Vikariat/tidsbegrænset 15
Freelance 10
Andet 8
Arbejdsløs 2

Hvor lang tid gik der, før du var i arbejde?
<- 1 måned 47
1-> 3 måneder 16
3 -> 6 måneder 7
6 måneder -> 2
Ikke haft arbejde 1
Ikke besvaret 2

Modtager du dagpenge eller supplerende?
Ja 8
Nej 67

 

Kommentarer
0
Denne artikel er lukket for kommentarer.
data_usage

SENESTE NYT

chevron_left
chevron_right
keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen