search

Nyhedsanarkisten

Amerikaneren Matt Drudge vil få plads i historien, når det handler om journalistik på nettet. Langt over to millioner mennesker læser dagligt hans nyheder. Hans hurtighed på nettet har gjort ham kendt, berygtet og forhadt – det var hans fortjeneste, at Monica Lewinsky-sagen røg ud til verden.

En dag når historien om, hvordan internettet forandrede journali-stik, skal skrives, vil amerikaneren Matt Drudge ikke være til at komme udenom.

Et enkelt tal forklarer hans succes: 2,5 millioner læsere har inden for de seneste 24 timer været på hans web-side drudgereport.com – eller 520 millioner inden for det seneste år. Langt flere læsere end på nogen trykt publikation i USA.

Mange store amerikanske medier kaster milliarder ind på at finde den rigtige måde at udnytte nettet på. Både journalistisk og kommercielt. Ingen synes endnu at have fundet den eftertragtede opskrift på at spinde guld på nettet, og den journalistiske kvalitet står ikke som den åbenlyse sejrherre.

Set i det perspektiv er historien om Matt Drudge interessant. Han var nemlig en af de første, der opdagede nettets muligheder og hurtighed inden for nyhedsformidlingen. Det har både gjort ham kendt og berygtet. I visse politiske kredse i Washington og blandt de etablerede New York-medier endda forhadt.

Uden Matt Drudge er det ikke sikkert, at verden nogen sinde ville have opdaget en kvinde ved navn Monica Lewinsky. Det er en kendsgerning, at Matt Drudge var den første reporter i verden, der kunne fortælle historien om præsidenten og praktikanten og alle de saftige detaljer på et tidspunkt, hvor de etablerede amerikanske medier ømmede sig og var bange for at gå forrest. Ikke mindst Newsweek, der sad på historien i en uge.

Matt Drudge havde historien for sig selv i fire dage, mens de ansatte i Det Hvide Hus klikkede sig ind 7.500 gange for at følge dramaet, der først brød ud for alvor, da Washington Post gik ind i sagen.

Nu kan man i hans bog "Drudge Manifesto" læse historien om, hvilke tanker der fløj gennem hovedet på ham, da han skrev pressehistorie den 17. januar 1997 klokken 20.01 i Hollywood, Californien.

Drudge havde i virkeligheden fået tippet om historien to måneder tidligere af en kilde, hvis identitet han ikke vil afsløre. Men så meget står klart; det var en kilde, der jævnligt sendte ham e-mails med tip.

Pludselig en lørdag aften vendte kilden tilbage og fortalte, at Newsweek ville fortælle hele hi-storien i mandagens udgave. Matt Drudge fik blandt andet det råd at ringe til New York-forlæggeren Lucianne Goldberg, der kendte historien. Hun gav ham alle detaljerne, som hun kendte efter at have lyttet til de kontroversielle båndoptagelser, hvor Monica Lewinsky betror sig til veninden Linda Tripp.

"Hvad laver jeg? Vil jeg virkelig gøre det her? Ved denne kvinde, hvad hun snakker om? Hvis det er forkert, er jeg færdig. Slettet af li-sterne i underholdningssektionen på Yahoo. Forvist for altid til ConspiracyLoserListing. Tilbage til forretningen med souvenirs," skriver Matt Drudge.

 

Græd over Monica-historien
Han forklarer, at han græd, da han trykkede på tastaturet og sendte præsidenten til tælling, fordi han i det øjeblik vidste, at hans liv ville være forandret for altid.

Samme aften på den modsatte kyst ringede telefonen i Det Hvide Hus hos præsident Bill Clinton. Klokken var over midnat. Det var hans rådgiver Bruce Lindsey, der fortalte ham om, hvad man kunne læse på Drudge Report.
"Jeg husker den nat. Det var den nat, da portene blev blæst åbne. Nyheder var ikke længere kontrollerede og vil aldrig blive det igen. Alle kan alle steder fra dække hvad som helst. Og sende det ud til alle. Selv en nobody som mig," skriver Matt Drudge.

Det er fire år siden, at Drudge scoopede samtlige amerikanske medier fra sin lille 600 dollars lejlighed i den beskidte ende af Hollywood.

Historien gav berømmelse. Matt Drudge er ikke længere en nobody, som den etablerede presse kan ignorere. Fox gav ham sit eget tv-program, men som den anarkist han er, kunne han ikke leve med redaktionel indblanding og vendte Rupert Murdoch ryggen. ABC Radio satte ham på plakaten, og målt i antallet af lyttere er hans radioprogram en succes. Men det er først og fremmest på nettet, at han trives.

Drugdes metoder har skabt livlig debat i amerikanske pressekredse. Er det reel journalistik, han driver, eller er han blot en rygtespreder, der er klar til at trykke af uden at tjekke historien først?

Alene hans tilstedeværelse er et problem for de etablerede medier. Drudge opererer i den gråzone, der er mellem de første tips og oplysninger om en historie, til den er researchet færdig og klar til at blive trykt i en respekteret avis. Ofte får han tips om kommende historier fra redaktionerne på New York Times og Washington Post.

 

Adskillige brølere
Det betyder, at han ofte bruger oplysninger, der ikke holder. Matt Drudge er blevet sagsøgt for 30 millioner dollars af Bill Clintons tidligere rådgiver Sidney Blumenthal. Drudge skrev, at republikanerne gravede efter snavs på Blumenthal. Godt skjulte retsdokumenter afslørede, at han var dømt for at banke sin kone, skrev Drudge – men trak hurtigt historien tilbage og undskyldte.

Men skaden var sket. Blumenthal så snittet til at få ram på en af Clintons værste kritikere og sagsøgte ham med præsidentens tilladelse. Sagsanlægget – der også er rettet mod America Online, som er web-vært for Drudge Report – vil få principiel betydning for friheden på internettet.

Der har været andre brølere: "Det Hvide Hus ramt af ny DNA-terror: Teenager testet for Clinton faderskab", proklamerede han. Det eneste rigtige i den historie var, at et sladderblad var ude efter at dokumentere et årelangt rygte om, at Clinton havde et barn i Arkansas.

Drudge har også rapporteret, at alle Clintons tidligere kvindebekendtskaber planlagde et "topmøde", hvor de ville diskutere et fælles sagsanlæg mod Clinton. Og for nylig skrev han, at Clintons folk vandaliserede Det Hvide Hus for flere hundredetusinde dollars, inden de forlod det. Det må siges at være lidt af en overdrivelse.

Over for det står de klare scoop: Drudge Report var først med nyheden om, at Jack Kemp ville blive udpeget til republikansk vicepræsidentkandidat i 1996, først med historien om samarbejdet mellem NBC og Microsoft om etablering af tv-kanalen MSNBC, først med Prisesse Dianas død i USA (10 minutter hurtigere end de tre store networks) og først med historien om, at Jerry Seinfeld krævede en million dollars per episode af tv-serien "Seinfeld".

Fejlskuddene forklarer han med, at sådan er nyhedsbran-chen. Selv New York Times må æde egne historier, påpeger han.

Hans historier er sjældent gennemresearchet, og begge parter bliver næsten aldrig hørt.

"Det Hvide Hus besvarer ikke mine opkald," forsvarer han sig.

 

Bringer værtshussladder
Drudge skriver om alt det, som journalister går og snakker om, men sjældent får skrevet: Hvem sover med hvem, hvem står til fyring, hvad er under opsejling. Selv siger han, at han dækker medierne på samme måde, som de dækker politikere ved at rapportere om deres arbejde, før det er klart til at blive offentliggjort. Mens journalister normalt gør en dyd ud af både at være først og bringe rigtige oplysninger, er Drudge først og fremmest optaget af at være hurtigst.

Selv de kulørte blade tager afstand fra ham:

"Han ødelægger vores fordele. Han er så hurtig, at han kan have historien ude på fem minutter," siger Steve Oz, redaktør af National Enquirer.

"Jeg ville ønske, at vi kunne lukke Drudge. Han bringer mest værtshussladder og vilde spekulationer," mener Phil Bunton, redaktør af Star Magazine.

Trods de hårde ord er hans web-side et "must" for alle inden for nyhedsbranchen. Det er bemærkelsesværdigt, hvor mange politikere, der direkte eller indirekte refererer til noget, de har læst på The Drudge Report. Republikanske toppolitikere kan finde på at citere The Drudge Report som om, der var tale om AP eller Reuters.

 

Læser dagligt 35 aviser
En af forklaringerne på hans succes er hans evne til at finde de læseværdige og sensationelle historier. 95 procent af stoffet på The Drudge Report er link-henvisninger til historier i amerikanske, britiske, australske og andre engelsksprogede publikationer.

Matt Drudge siger, at han dagligt pløjer 35 aviser igennem for at finde egnet stof. Dertil kommer, at han har links til 100 af de mest interessante columnister og kommentatorer i USA.

Endelig modtager han dagligt omkring 1.000 e-mails med tips fra ganske almindelige folk.

"Nogle af mine bedste kilder er folk, der er til stede i et rum på et tidspunkt, hvor de ikke skulle være der," siger han.

I "Drudge Manifesto" indleder han med at bringe en online chat, han har med en ansat i Det Hvide Hus, der vil vide, om Drudge kender noget til, om en bestemt kongresmand er blevet anholdt.

Matt Drudge har stort set skabt sig selv og sit image, som han nøje plejer ved at gå med en blød hat, som var han trådt direkte ud af en spillefilm fra 1930erne.

Hans opstigen i medieverdenen er usædvanlig. Opvokset i Washington DC drømte han om at blive reporter på Washington Post, men han klarede sig dårligt i skolen og havde hverken penge eller forbindelser, der kunne bane vejen. Han endte som ekspedient hos 7-Eleven, hvor han om natten læste aviser og inde i sit hoved skrev nye indledninger og overskrifter på historierne.

Som tusinder af andre rodløse unge amerikanere søgte han mod vest for at finde lykken og endte i den billige ende af Hollywood. Han fik ansættelse i kiosken hos tv-stationen CBS, hvor han solgte souvenirs og gennem almindelig small-talk med kunderne begyndte at få indblik i Hollywood-kulturen. Han lærte, at det første skridt for en god reporter er evnen til at snuse omkring. Og det gjorde Matt Drudge.

 

Fik computer af sin far
Når han leverede varer rundt omkring i bygningen, smuttede han altid ind i kopirummet og gennemgik skraldespanden. Det var en guldgrube af oplysninger. Matt Drudge kom blandt andet i besiddelse af de seneste fortrolige seertal.
Men det var først, da hans fader aflagde ham et besøg og nærmest i desperation over sønnens dystre karriereperspektiver købte ham en computer, at der skete noget. Matt Drudge anede først ikke, hvad han skulle bruge den til.

Han kom på nettet og begyndte at e-maile sine oplysninger fra kiosken hos CBS hist og pist.

"Jeg fandt ud af at postere oplysninger på nyhedsgrupper på nettet. Jeg fik etableret en liste med e-mail adresser. En læser blev til fem. Fem blev til 100. Og hurtigere end du kan sige "Jeg har aldrig haft et seksuelt forhold til den kvinde" var det 1.000, 5.000, 100.000. Den efterfølgende web-side skabte næsten sig selv," siger Matt Drudge.

Drudge ser sig selv som en missionær for friheden på internettet. Mediernes monopol på nyhederne er forbi, proklamerer han. I dag kan alle gå ind og følge begivenhederne, uden at de forinden er blevet filtreret og analyseret af de etablerede medier.

"Internettet vil redde nyhedsbranchen. Jeg ser for mig en fremtid med 300 millioner reportere, hvor alle kan rapportere, hvor fra de har lyst og om hvad, det skal være".

Kommentarer
0
Denne artikel er lukket for kommentarer.
data_usage

SENESTE NYT

chevron_left
chevron_right
keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen