OPRÅB. Vulkanudbruddet i Island satte krisen i nyhedsformidlingen i Danmark krisen i nyhedsformidlingen i Danmark på spidsen. Hen over en weekend var der helsider i aviserne og breaking news på tv med "alt om udbruddet". Dansker-vinklen, "Vi vil hjem", fik vi også. Mandag kørte den korte version, så vi alle kunne være med, også dem, der ikke abonnerer på en avis eller så tv i weekenden.

Hvorfor bliver danske medier ved med at gentage vinkler, der allerede er dækket? Jeg nægter at tro, at jeg er den eneste, som er træt af, at de samme vinkler cykler rundt i den danske nyhedsstrøm. Som nyhedsjunkie er jeg ellers svær at slippe af med, men det er simpelt hen ved at blive for slemt. Sagen er, at nyhederne er blevet forudsigelige og uinteressante.

Jeg kender en del af forklaringen. Der er dødtravlt på redaktionerne, mængde og hastighed er blevet vigtigere end kvalitet. Vanetænkning hersker: Ingen led på historiens udvikling må springes over, for tænk nu, hvis vore kunder kun læser/lytter/ser vores medie! Velkommen til 2010: De fleste danskere er i kontakt med flere nyhedsmedier og så ofte, at de på et eller andet tidspunkt har hørt hovedhistorien.

Jeg ærgrer mig på min professions vegne, fordi jeg synes, at behovet for professionel og original journalistik aldrig har været større. Jeg frygter, at vi befinder os på en glidebane, som hver dag bliver stejlere og kortere: Jo flere hjørner, vi tvinges til at skære, jo mindre tid vi får lov at bruge på historierne og ideudvikling, jo ringere bliver indholdet. Forskellen på os og amatørerne fortaber sig. Med andre ord, vi graver vores egen grav.

Vi journalister må hastigt sadle om. Vi skal finde tid til research, tænke nyt og producere kvalitet. Vi skal bombardere redaktionssekretæren med bud på nye, relevante vinkler, selv om vi ikke bliver bedt om det. Det er det, vi siger, at vi kan, og det er nu, vi skal bevise vores værd. Hvis ikke vi skal kæmpe for værdien af vore spidskompetencer, hvem skal så?

Alternativet er, at vi snart lukker og slukker, og at cheferne sender depechen videre til sekretærkollegerne. De er såmænd meget hurtigere på tasterne end de fleste journalister – og ofte bedre til at oversætte. Er det det, vi vil?

– Lotte Dahlmann, kommunikationskoordinator, International Media Support