search

Nyhedernes ligegyldighed

Lisbeth Knudsen har i dag en interessant klumme i sin avis.

Lisbeth Knudsen har i dag en interessant klumme i sin avis. Dels en hyldest til den kulegravende journalistik, dels en advarsel om det massive nyhedsudbud med tomme kalorier i. Baggrunden for det sidste er et forskningsprojekt, som citeres i klummen og som udstiller et interessant problem for nutidens nyhedsmedier.

Vist har vi alle en fornemmelse af, at nyhedsudbuddet er eksploderet de senere år med stadig flere nyhedsudsendelser på radio og TV, gratisaviser og naturligvis internettet. Forskere har nu sat sig ned og talt antallet af nyheder igennem og her afsløres mere end en fordobling i antallet af nyheder. Fra 32.000 til 75.000 – sorterer man genbruget væk er forholdet 18.362 enheder til 26.727. Og det er jo ikke fordi, der sker så meget mere i dag end for 10 år siden.

Mit gæt er, at navnlig kriminalstoffet i dag er massivt repræsenteret i forhold til før, hvor seriøse medier mente, at dette stof var for ufint. Sådan noget som kludemord tog man sig på ingen måde af – medmindre man var ansat på BT og Ekstra Bladet. I dag kører slige historier snildt rundt i alle medier. Så stort er udbuddet af krimihistorier, at folk har fået den klare fornemmelse af, at vi er langt mere udsat for kriminalitet i dag end i gamle dage. Det er ganske enkelt forkert, som det fremgår af en undersøgelse fra Det Kriminalpræventive Råd http://www.dkr.dk/det_kriminalpraaventive_raad/emner/undersaagelser/danskernes_udsathed_for_kriminalitet_2006_/composite-521.chtm. Danskerne er mindre udsat for kriminalitet end for 20 år siden, men dog meget mere udsat for krimijournalistik. For næsten at fordoble antallet er nyheder, er man også nødt til at indføre et helt nyt stofområde og det har så været med til at forvrænge billedet af virkeligheden.

Ligeså interessant for den journalistiske metode er en anden konklusion i undersøgelsen: Der er sket en fordobling i antallet af dem, der stadig følger med i nyhederne, men som ikke anser nyhedsudbuddet for at være umiddelbart relevant. Altså, må de følge med af andre grunde. Underholdning, måske?

Her stiller Knudsen også spørgsmål i stedet for at give svar.  Det kan jeg godt forstå, for det er netop dette, der har været genstand for utallige diskussioner på alverdens journalistiske seminarer de seneste 20 år. Kravet om relevans er blevet oversat til ”jordnært” og ”nærvær” og de to begreber er så blevet omsat til journalistik dikteret af cases og nære historier om naboen eller eksempelvis Kirsten, der måske er blevet myrdet af en, hun kendte. Menneskehistorier, som de er blevet kaldt og herefter helliggjort. Historier om økonomi og politisk substans er blevet underprioriteret eller helt smidt væk og i stedet har man leget aktieleg på børsen og kommenteret dette på linje med politik og sport. Som et spil, hvor spændingen er blevet anvendt for at skabe relevans – eller snarere underholdning for at fastholde publikums interesse. Tomme kalorier er blevet serveret pakket ind som nærende føde og folk har ædt og ædt uden at blive mætte. Uden at komme tættere på den sandhed eller de svar, som pressen er til for at give.

Ja, det er en trussel mod pressens demokratiske rolle, som Knudsen påpeger. Men hvem bærer ansvaret, hvis ikke de seneste 20 års mediebosser? Har I tolket de mange markedsundersøgelser forkert? Var det i virkeligheden ikke mere Hans Bischoff, folk ville have – altså pædagogisk formidling af svære sammenhænge?

Det er jo mere relevant for Hr. Jensen at vide, hvordan det står til med finanskrisen end at vide, hvem der myrdede Kirsten. Finanskrisen skal som al andet økonomisk stof formidles jordnært og nærværende for, at man skal kunne se sammenhængene ude i parcelhusene. Naturligvis. Men det kræver, at formidlerne og redaktørerne selv forstår sammenhængene. Og her løber vi så ind i endnu et problem for dansk journalistik. Manglende viden eller tid blandt formidlerne. Det har stigende produktionskrav og rationalisering på samtlige medier sørget for.

Hvad gør vi så nu, mediebosser? Kvalitetsjournalistikken skal have nye former, skriver Knudsen. Det er et fint, men også gratis udsagn.

Måtte man foreslå færre seminarer og i stedet mere uddannelse og bedre arbejdsvilkår for journalister i de kommende 20 år? Og mere væsentlighed frem for underholdning?

Kommentarer
0
Denne artikel er lukket for kommentarer.
keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen