Mere end to ud af tre ansigter på skærmen tilhører mænd, når den almindelige tv-seer tænder for fjernsynet for at se en nyhedsudsendelse på en af Danmarks to hovedkanaler, DR og TV 2.

Mænd udgør nemlig i alt 68 procent af de studieværter, reportere, politikere, eksperter, case-personer og så videre, seerne møder i nyhedsudsendelserne.

Det gør nyhedsudsendelserne til den genre på tv, hvor kvinder er ringest repræsenteret ifølge tal fra en stor undersøgelse fra EU’s European Institute for Gender Equality (EIGE).

»Der er en prestige i nyheder, som der ikke er i for eksempel ’X Factor’, trods seertallene: At tolke virkeligheden og forklare, hvordan verden hænger sammen. Her er også Cavling og de store priser. Og jo mere prestigefyldt en genre er, jo mere traditionel vedbliver den at være i forhold til køn,« siger lektor Rikke Andreassen fra Roskilde Universitet, som står bag den danske del af undersøgelsen.

Den bygger på 122 af DR1 og TV 2’s egenproducerede programmer, der blev sendt en uge i februar 2013.

Fire ud af fem eksperter er mænd

I alt blev 2.359 personer registreret. Og tendensen er, at jo mere autoritet en optræden kræver, jo ringere er chancen for, at en kvinde kommer på.

Fire ud af fem ekspertkilder i den målte uges nyhedsudsendelser var mænd. Det samme var tre ud af fire politikere, der udtaler sig i politisk journalistik, til trods for at kvinder på målingstidspunktet sad på 40 procent af pladserne i Folketinget, 48 procent af ministerposterne og halvdelen af partilederpladserne.

Det viser ifølge Rikke Andreassen, at mændenes mediedominans er ude af trit med kvinders position i samfundet i øvrigt:

»Det passer ikke, når kvinders dårlige repræsentation forklares med, at de ikke er kravlet højt nok op karrieremæssigt. Vi har et tv-billede, som ikke harmonerer med vores virkelighed. Vi bliver ved at have et tv-billede, som om kvinder ikke er specielt uddannede eller er på Christiansborg,« siger hun.

Forsker: Gode viljer er ikke nok

Flere kvinder kom på skærmen, når det gjaldt underholdning og de faktuelle programmer i den uge, undersøgelsen dækker.

Underholdningsprogrammerne havde flest kvindelige værter, brugte oftere berømte kvinder end mænd som deltagere og havde flest kvindelige publikummer.

Men spørgsmålet er ifølge Rikke Andreassen, hvor hurtigt disse tendenser siver ned i de mere videntunge dele af sendefladen:

»Der er en pointe i at påpege, hvor langsomt det går. Derfor kan kanalerne godt tage op til overvejelse, om det er værd at fastholde, at der ikke er nogen politikker på de her områder.«

I Europa i øvrigt har især mange public service-kanaler banet vejen for øget ligestilling i form af politikker på kønsområdet, siger Rikke Andreassen. Og måske bør danske tv-stationer også overveje, om mere målrettede løsninger er vejen frem for dem:

»Jeg konstaterer, at 'den gode vilje' og 'hensigtserklæringer' ikke har ført til store ændringer, og det tror jeg heller ikke, at de vil gøre i fremtiden.«

DR og TV 2 afviser kvoter

I DR medgiver mediedirektør Gitte Rabøl, at det ser »sort ud« i mediebilledet på baggrund af undersøgelsen fra EIGE.

Men kvoter bliver næppe en realitet på DR:

»I forhold til medvirkende og eksperter i vores programmer er kvoter meget svært. Det er ikke sikkert, at der findes en kvindelig forsker, direktør og så videre på lige det område, som en given nyhed kræver. Der er vi ikke bedre end det samfund, vi er en del af,« siger hun.

Også på TV 2 er nyhedsdirektør Michael Dyrby ærgerlig over de nye tal:

»Det er fattigt, kedeligt og urimeligt, hvis der sidder 70 procent mænd i jakkesæt og taler på nyhedsfladen. Det er ikke et udtryk for det samfund, vi lever i.«

Når det gælder den politiske journalistik, afviser Michael Dyrby dog, at de kvindelige politikere er underrepræsenteret som kilder i TV 2-journalisternes historier, og at Christiansborg-journalistikken dermed tjener som særligt argument for, at kvinder er ringere repræsenteret, end deres positioner berettiger.

Undersøgelsen tager ikke højde for, hvor længe kilderne talte, eller hvor i udsendelsen de var placeret, og det er nødvendigt for at skabe et retvisende billede, mener han.

»Jeg synes ikke, der er et problem med den politiske journalistik, uanset hvor meget man måler op og ned. Der vil jeg tillade mig at kigge på, i hvilke sammenhænge kilderne er brugt. Jeg vil ikke være med til et én til én-princip: Når én kilde har sagt noget i ét minut, skal de andre have lov i ét minut. Det er en kedelig og rigoristisk måde at lave journalistik på, som ikke gavner nogen mennesker.«

TV 2 har et »klart« ansvar for at sikre en mere lige repræsentation af kønnene i nyhederne, mener nyhedsdirektøren. Men ligesom Gitte Rabøl kommer han ikke til at arbejde for, at der indføres håndfaste målsætninger om at øge antallet af kvinder i nyhedsbilledet, netop fordi kvantitative optællinger i journalistik er »noget fis«:

»Jeg medgiver, at der skal være flere kvinder, hvis tallet faktisk er 70 procent, for det er for meget. Men én til én-princippet giver et kedeligt journalistisk produkt.«

Men forstår du argumentet om, at udviklingen går langsomt, og at der måske skal tænkes i mere håndfaste løsninger?

»Ja, hvis man vil opnå en helt lige repræsentation, så skal man tænke alternativt. Jeg vil ikke arbejde for kvoter, jeg synes ikke, det kvantitative er interessant. Det nemmeste og mest blinde i hele verden er at tælle op.«