Nyheder på mobilen har få læsere

Mobiltelefonen bliver slet ikke brugt til at læse nyheder i det omfang, som man i sin tid troede. Mobilen er mest til snak og SMS, er meldingen på den igangværende konference for den internationale avisbranche.

Mobiltelefonen bliver slet ikke brugt til at læse nyheder i det omfang, som man i sin tid troede. Mobilen er mest til snak og SMS, er meldingen på den igangværende konference for den internationale avisbranche.

Store mediehuse gør i disse år et stort nummer ud af at levere deres nyheder på alle platforme – heriblandt mobiltelefonen. Herhjemme har således både Politiken og Jyllands-Posten fine nyhedstjenester tilpasset mobilen, men det er noget nær spildte kræfter.

På den årlige konference for den internationale avisorganisation World Association of Newspapers (WAN) fortalte sociolog og seniorforsker ved Telenor Forskning & Utvikling Richard Seyler Ling blandt andet, at mobiltelefonen først og fremmest er et instrument til "den intime sfære",  skriver Journalisten.no.

»Dette er dårlige nyheder for en branche, som helst vil have, at publikum skal bruge mobiltelefonen til alle mulige slags avancerede ting,« sagde Richar Seyler Ling på konferencen.

Udsagnet blev dog til dels afvist af Johan Brandt, direktør for mobile tjenester på Svenska Dagbladet (DN.se).

»Vi er nødt til at se fremad. Vi kan ikke bare se på situationen, som den er i dag. Der er ved at ske ting og sager. Bare se på iPhone – den telefon har virkelig ændret mobil surfing,« sagde Johan Brandt, der mener, situationen for mobile nyhedstjenester minder om internettets tidlige dage. 

Læs også følgende reportage fra WAN: Mobile ads – a market ready to grow.

Få inspiration fra Japan til at bruge mobilen som platform i magasinhistorien Internet i baglommen

 

2 Kommentarer

torben elk
30. JUNI 2010
Re: Nyheder på mobilen har få læsere
fin service
Jens Andersen
3. JUNI 2008
Re: Nyheder på mobilen har få læsere

Ser vi bort fra de teknoforskrækkede, tror jeg en væsentlig årsag til manglende mobilsucces for aviserne er:

Det er absurt dyrt at bruge mobilt internet.

Det er for besværligt på en lille skærm.

Ingen merværdi - når jeg vil slå tid ihjel er der ofte en gratisavis i nærheden til at dække mit nyhedsbehov.