search

Nyheder, nyheder, nyheder

Jo, vi vil bringe nyheder på det relancerede Journalisten.dk.

Jo, vi vil bringe nyheder på det relancerede Journalisten.dk.

Hver morgen vil vi lave et nyhedsoverblik. En række noter om de væsentligste begivenheder inden for medier, kommunikation og journalistik med dybe links til kilderne. Vi vil prøve at være lidt utraditionelle i vores tilgang, så vi ikke udelukkende kommer til at omtale nyheder fra de tre store danske morgenaviser. Vi vil for eksempel holde øje med en lang række blogs i ind- og udland.

Nyhedsoversigten vil blive lagt på fra morgenstunden, så der er lidt godt at starte dagen på. Vi har ikke planer om at udsende oversigten som nyhedsmail – men man vil naturligvis kunne abonnere på den som rss-feed.

Derudover vil vi hver dag bringe mindst én egenhistorie. Ikke nødvendigvis en solohistorie, men i hvert fald en historie, vi har bragt videre med gedigent journalistisk håndværk.

Webredaktøren, det er mig, vil hver dag i sin blog analysere medieverdenens gang på baggrund af dagens presseklip, og Journalistens redaktør, min chef Jakob Elkjær, vil blogge om medier, mediepolitik og redaktionelle overvejelser på Journalisten.

I løbet af næste uge regne vi med at indgå de tre største aftaler med eksterne leverandører. Det drejer sig om informationsarkitektur, design og teknik. Når de er på plads, vil jeg kunne fortælle lidt mere om tidsplanen, som bliver stram. Deadline er stadig 1. maj.

Kommentarer
0

Husk at skrive dit fulde navn og en gyldig mail-adresse i felterne ovenfor, ellers vil din kommentar blive fjernet. Du kan se Journalistens regler for kommentarer her.
Tak fordi du deltager i debatten!

keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen