Da jeg var yngre, havde vi en leg, når vi var i biografen: Før reklamerne kunne man udfordre sidekammeraten ved at sige for eksempel “Elida-æbleshampoo”. Den udfordrede kunne så svare igen med for eksempel “Leve livet – hele livet – med pension i PFA”. Og når reklamerne var slut, talte man op: Den person, hvis reklame ikke var kommet, skulle spise sin billet.
Det lyder mærkeligt i dag. Men det var i provinsen, og det var før ecstacy. Og så var det dengang, en billet ikke var et mellemstort brev med reklamer, konkurrencer, og hvad der ellers skal til i dag for at fortælle, at jeg skal sidde på 7. række nummer 5.
Jeg er kommet i tanker om legen, fordi jeg har tilbragt hele sommeren – alle syv timer – plus de måneder man normalt henregner under sommer – i et sommerhus med noget så kitschet og retro-agtigt som en luftantenne med kun DR og TV 2. Og her er det så, at min leg kan leges:
Det går ud på at gætte, hvilken af TV-Avisens historier, der er tophistorien hos Nyhederne, for det er sjældent den samme. Bortset lige fra atomkrig, kur mod aids og dødsfald blandt kongelige hunde.
Et eksempel: TV-Avisen nævner hen imod slutningen, at en rocker fik et mindre knivstik af en andengenerationsindvandrer på et diskotek.
Så kan man roligt satse sin imaginære biografbillet på, at dén ryger op øverst i Nyhederne – især hvis Jes Dorph og Niels Brinch er i nærheden med et par hvide skjorter, en bekymret mine og to stole, de kan dreje rundt på foran kameraet.
Min statistik for de sidste par måneder er aldeles ustatistisk og dermed fremragende til tv-mediet:
31. maj: Bantex-fabrikken i Allerød brænder: I Radioavisen er det en lagerbrand. Hos TV-Avisen en storbrand. I Nyhederne er det en giftbrand.
30. juni: I TV-Avisen bliver tre flygtninge fra Østeuropa såret i en skudduel i Nordjylland. På TV 2 er det et internt opgør i den russiske mafia.
11. maj: Den fjerde Dogmefilm “The King is alive” har premiere i Cannes. TV-Avisen og Nyhederne sender begge live. TV-Avisen rapporterer om en lunken modtagelse – to tredjedele af publikum udvandrede under filmen, og ingen klappede. Altså en karakter på det jævne på vej mod en bundkarakter, konstaterer reporteren.
På TV 2 kan kollegaen, der står på det samme presseområde, konstatere, at 9 ud af 10 er oven-ud begejstrede og kalder den genial. Vi hører godt nok kun tre på vej ud af salen udtale sig, men de er godt tilfredse – men de er selvfølgelig også en del af den tredjedel, der blev tilbage i salen – altså ifølge TV-Avisen. Hvem de ni var og ud af hvilke ti, de var udvalgt, fik vi aldrig at vide.
TV 2 er klart bedst til at pumpe livet op til ordentlige nyheder. Men TV-Avisen kan også svinge sig op til et ordentligt oplæg. For nylig hørte jeg Trine Sick sige “Flere og flere tager nu ecstacy”, hvorpå fulgte et indslag om to unge, der blev syge af pillerne og et interview med den obligatoriske pige, der engang har taget ecstacy og nu var ked af det på fuld tid i samtlige medier.
Og sådan skal ordentlige nyheder være i dag. Sorte eller hvide. Alt det der grumsede pjat gider ingen høre om efter en lang dag ude i virkeligheden, hvor det hele jo netop er så gråt og så pokkers nuanceret.
De vil have “fantastisk” eller “skandale”. Det er et faktum. Seerne er helt vildt dumme og utålmodige. Hvis man ikke skærer det ud i pap, så zapper de eller slukker eller bliver piercet eller sender en SMS-besked eller tager rygeheroin. Det siger alle i branchen.
Godt nok fik jeg ikke at vide, hvor det med de “flere og flere” ecstacymisbrugere egentlig kom fra, men jeg bliver hængende på kanalen. For ud i den virkelighed skal jeg sgu ikke.
Så er det godt, at man kan lege “Tag billetten” foran skærmen.

Klummen skrives på skift af freelancejournalisterne: Jens Korse, Flemming Chr. Nielsen og Jens Vilstrup