JUSTERING. For et år siden kom Politiken med et radikalt bud på en moderne avis. Det Ny Politiken skulle prioritere indblik og den fortællende journalistik og samtidig skrue ned for de fælles nyhedsartikler, som gratisaviserne flyder over med.

Med omlægningen røg nyhederne på nettet og blev kun omtalt i noteform i 1. sektion.

Siden relanceringen sidste år har Politiken vundet internationale priser for sit nye layout og avisen fik (endelig) sin Cavling. Omlægningen har været så gennemført, at avisfolk fra hele verden har været forbi Rådhuspladsen.

Den 25. september orienterede chefredaktør Tøger Seidenfaden medarbejderne på Politiken om, at avisen nu justerer konceptet, så aktuelle historier fra nyhedsstrømmen prioriteres højere i 1. sektion.

For læserne betyder ændringerne, at nyhedshistorier udviklet på Politikens netredaktion får en mere fremtrædende placering i papiravisen. Hidtil har nyhederne ligget i en vandret notespalte øverst på siderne i 1. sektion. Det stramme koncept har betydet, at noter om banale trafikuheld har stået side om side med noter om gårsdagens største fælleshistorier.

Politiken løser med Tøger Seidenfadens ord 'korsettet på overbliksbåndet', så redaktionen kan prioritere mellem stort og småt.

»Det er vigtigt for en avis at afspejle de rigtige proportioner. Hvad er store historier? Hvad er små historier? I stedet for, at det foregående døgns nyheder fra nettet står i nyhedsbåndet, skal de have en passende fylde, hvis historien er stor nok,« siger Tøger Seidenfaden.

Han henviser til, at læserne siden omlægningen sidste år tit har spurgt, hvorfor Politiken ikke har dækket bestemte sager. Forklaringen var ofte, at historien var blevet omtalt, men kun i overbliksbåndet.

FOR JOURNALISTERNE PÅ POLITIKEN betyder omlægninger, at indlandsredaktionen og erhvervsredaktionen nedlægges og bliver erstattet af to nye redaktioner: Nyhedsredaktionen, der skal levere de hurtige dagsaktuelle fælleshistorier til net og avis (ingen skal dog arbejde bimedialt), og indbliksredaktionen, der skal levere de undersøgende og kulegravende perspektivartikler, men også skal hoppe med på aktuelle sager.

Med den nye struktur er Lotte Hansen stoppet som erhvervsredaktør efter kun fem måneder på posten, og stillingen som indlandsredaktør har været ubesat, siden Jacob Svendsen valgte at gå tilbage til de skrivendes rækker. De to stillinger forsvinder nu.

Debatredaktør Jacob Fuglsang skal stå i spidsen for indbliksredaktionen, mens Christian Lindhardt bliver chef for nyhedsredaktionen.

Efter omlægningen sidste år er Politiken blevet kritiseret for at have svigtet nyhedsjournalistikken. Leder af journalistuddannelsen i Odense Troels Mylenberg har på Journalistens hjemmeside udtalt, at Politikens omlægning er beviset for, at Dagbladet Dagen ikke ville have kunnet fungere, selv hvis der havde været penge nok.

»Det lader sig ikke gøre at lave en avis, der er frakoblet nyhedsstrømmen, hvis man stadig vil være en avis,« siger Mylenberg.

David Trads fra Nyhedsavisen har kritiseret, at avisens indbliksartikler er for abstrakte. Der er grænser for, hvor mange principielle problemstillinger, læserne kan tage stilling til over morgenkaffen.

Hvad sker der med en avis som Politiken, når den mister sit nyhedsdrive?

»Vi har ikke mistet noget nyhedsdrive. Det er et ledende, misvisende og manipulerende spørgsmål. Jakob, du har selv bragt en artikel i det seneste nummer af Journalisten, der klart dokumenterer, at Politiken er landets mest citerede avis i Radioavisen og på P3 Nyheder. Enhver snak, om at vi har mistet nyhedsdrive, er nonsens. Samlet set laver vi flere nyheder end nogensinde før, fordi netredaktionen har været så produktiv,« siger Tøger Seidenfaden.

Han lægger ikke skjul på, at han finder Journalistens undersøgelse meget glædelig, fordi den bekræftede den fornemmelse, han hele tiden har haft: Politiken har samlet set – når man vel at mærke lægger avis og net sammen – ikke mistet grebet om nyhedsjournalistikken.

HVAD ER EN INDBLIKSARTIKEL? Det er et andet spørgsmål, som nu bliver præciseret af chefredaktionen.

»Sidste år talte vi om, at indblik kan være så meget, og det kan det selvfølgelig også. Men vi er nødt til at være mere præcise,« siger Tøger Seidenfaden.

Han siger, at der findes tre forskellige slags:

1. Egenhistorier af Mandag Morgen-typen baseret på undersøgelser.

2. Featureartikler, analyser eller baggrundsartikler om aktuelle sa-
ger på den offentlige dagsorden.

3. Undersøgende og kulegravende afsløringshistorier.

Hvad er en indbliksartikel så ikke?

»Skulle man nævne noget, så måtte det være den lidt blødere feature uden skarp nyhedskant, som efter et interessekriterium snarere fremover vil dukke op i særsektionerne i weekenden eller på kultursiderne,« siger Tøger Seidenfaden, der tilføjer, at der »deri ikke ligger, at vi har haft mange af dem det sidste års tid – blot at vi nu prioriterer skarpere omkring de tre angivne indblikshistorie-typer.«

Spørgsmålet er, om indbliksredaktionen også skal til at skrive sine artikler på den måde. I dag begynder de lange indbliksartikler (helt i ånden fra Dagen vil mange hævde) med featureindledninger, som gør det svært for den travle læser at forstå, hvad artiklen kort sagt handler om.

»Hvis du tvinger mig til at være masochistisk selvkritisk, så har der været eksempler på, at man gerne ville signalere, at historien var mere end en hurtig nyhed – og så ændrer man historien ved at skrive den op og 'gør noget fortællende ved den'. Det er vigtigt at lave appetitvækkende leads og menneskeliggøre historien, men hvis det skygger for den gode nyhed, duer det ikke,« siger Tøger Seidenfaden.

Han understreger, at læserne udtrykker stor tilfredshed med sidste års omlægning. Faktisk er andelen af tilfredse læsere steget fra 27-30 procent til 44 procent siden omlægningen. De utilfredse er imidlertid også steget. Tidligere udgjorde de utilfredse fire-fem procent. Efter relanceringen steg de ganske vist kortvarigt til 13-14 procent, men det tal er siden faldet til de sædvanlige fire-fem procent igen.

DET NY POLITIKEN ER BLEVET KALDT VIEWSPAPER i stedet for newspaper af blandt andre Politikens eksterne mediekommentator Søren Schultz Jørgensen. Det mest kendte eksempel på viewspaper er The Independent, som har opprioriteret holdningsstoffet og blander genrerne. I foråret skrev læsernes redaktør Lars Halskov, at det kunne være svært at se, hvem afsenderne var til oplysningerne i artiklerne:

»Artiklerne bliver til en hybrid mellem en baggrundsartikel, en kommentar og en analyse.«

Tøger Seidenfaden afviser blankt enhver diskussion om viewspaper.

»Nogle gang kan jeg blive en lille smule irriteret over folk, der siger, at Politiken er blevet viewspaper, og at vi har opgivet den tilstræbt objektive journalistik. Det har aldrig været på tale, at vores journalistisk skulle være mere subjektiv. Og folk henviser til The Independent … Jamen, The Independent har aldrig været vores forbillede. Vi har aldrig været mere optaget af at leve op til de journalistiske krav.« /

Det Ny Politiken # version 2.0

Erhvervs- og indlandsstof dækkes af nyhedsredaktionen og indbliksredaktionen.

Aktuelle historier får mere plads i 1. sektion.

Sporten flytter til 1. sektion.

Kulturen får to sider mere hver dag.