"Nyheder er ikke viden"

 
06.02.2002 · 12:00

 

Bent Winther forlod stillingen som søndagsredaktør på Berlingske Tidende for at være redaktør for LOs nye ugebrev. Han var blevet træt af overfladisk journalistik og borgerlige journalister. To fænomener, som findes i hele den danske presse, mener han.

Det lyder først som ros.

"Jeg synes, aviserne er enormt gode til at producere nyheder."

Så aner man kritikken.

"Det er faktisk det, de er bedst til."

Inden Bent Winther svinger øksen over de danske aviser, hvor han har tilbragt de sene-ste ti år af sit arbejdsliv.

"Men de er ringe til at producere viden. Kommer vi til en ny erkendelse ved at læse avis? Får vi tingene sat sammen på en anden måde? Hvis vi tager alle nyheder, der står i aviserne, kan vi sætte en streg over dem en for en og sige: Nej, nej, nej. Det gør vi ikke. Dagblade er ikke vidensproducerende. De er nyhedsproducerende."

Bent Winther skiftede job 1. januar i år. Fra at have været søndagsredaktør på Berlingske Tidende bliver han nu redaktør på LOs nye ugebrev.

Ugebrevet har endnu ikke fået et navn og udkommer først omkring 1. april, men han sidder allerede på sit lille kontor i LOs hus i Københavns centrum og glæder sig.

Glæder sig til at producere en pendant til Ugebrevet Mandag Morgen, som bare skal se verden fra fagbevægelsens synspunkt. Et blad på 24 A4-sider, der i modsætning til aviserne har penge og tid til at gå i dybden og lave analyser og undersøgelser.

"Du skal ikke fremlægge det som om, jeg ragede uklar med Berlingske Tidende. Det gjorde jeg ikke. Men en væsentlig årsag til, at jeg skiftede job, er den her overfladiskhed på aviserne," siger Bent Winther.

Han mener grundlæggende, at Danmark mangler grundig journalistik, som man bliver klogere af - og som vel at mærke ikke er produceret med borgerlige skærmbriller.

Det vil han lave nu.

 

Borgerlige journalister
Den 37-årige redaktør er helt alene på redaktionen denne tirsdag i januar. De syv andre journalister er ansat, men ikke alle er begyndt. Der er tale om tunge drenge, nævner Bent Winther flere gange. Han betragter det som et løfte om, at ugebrevet kommer til at sætte dagsorden og lave citathistorier.

Men ikke som de andre medier gør det.

"Vi er i en tid, hvor medierne har lagt en meget liberal linje. Tag den sidste valgkamp. Der var meget få analyser af Venstres politik, også i den avis, hvor jeg var ansat(Berlingske Tidende, red.)."

Er den danske presse blevet mere borgerlig?

"Det er forkert at sige, at den er blevet mere borgerlig - sådan partipolitisk. Men der er sket en forskydning i de værdier, som journalister har inde i deres hoveder. Man er meget rettet mod det individuelle. Og så er der det med at bryde alt bureaukrati ned. Alt bureaukrati er ligesom det onde."

Så journalisterne er blevet mere borgerlige?

"Ja. Det tror jeg, de er. Det tror jeg helt sikkert, de er. Det tror jeg også, at man kan måle sig frem til."

Hvordan ser du det?

"Jamen, for eksempel den måde de skriver om fagbevægelsen på. Mange opfatter den som en stor betonklods, som i bund og grund bare ønsker nogle stive regler for sin egen skyld, og som er ledet af nogle velbjergede pampere. Det er det billede, mange journalister har."

Andre eksempler?

"Den massive fokusering på erhvervslivets vilkår - på direktørskift og aktiernes værdi. I stedet for at se, hvad den virksomhed producerer, og hvordan den behandler sine medarbejdere. Erhvervsjournalistik er meget bundlinjeorienteret."

Kan du nævne sager, som har været beskrevet højredrejet?

"Hele integrationen af indvandrere på arbejdsmarkedet. Det har kun været en diskussion om, at de var svære at integrere. De skulle bede fem gange om dagen, de kan kun spise halalkød og så videre. Sammenlagt nogle ting, der burde kunne løses. Men man kommer ikke videre. Det bliver overfladisk."

Hvordan oplevede du det med overfladiskheden på Berlingske?

"Det var ikke, fordi lysten og engagementet ikke var der. Men jeg oplevede en samfundspolitisk redaktion blive skåret voldsomt ned samtidig med, at kravene til, at der skulle produceres nogle linjer og fyldes nogle spalter, blev større. Det foregår ikke kun på Berlingske."

Hvilken journalistik giver det?

"Partsjournalistik, hvor du hører den ene part, og man siger: Det er en meget god nyhedshistorie, fordi sådan sagde han ikke sidste gang, vi snakkede sammen. Nu siger han noget nyt. For en god ordens skyld skal vi også høre modparten. Så får han lige et citat til sidst. Der er brug for noget modvægt til den type journalistik. Noget hvor man går mere analytisk til værks - hvor man kan gå mere i dybden. Og det er der ikke ressourcer til på aviserne i de her år."

Hvad er det ved Mandag Morgen, du gerne vil efterligne?

"Jamen, jeg tror, det er deres indsamling af datamateriale. Nu kommer jeg til at tænke på Politiken i sommer. Der var en diskussionen herhjemme om straffen for voldtægter, sådan en diskussion, der aldrig rigtig kom ud af stedet. Politiken lavede så en historie, hvor de havde kontaktet andre lande i EU. Den viste, at vi i Danmark ligger meget lavt. Og pludselig var der en masse ting, der rykkede sig. Det er også det, Mandag Morgen kan, når den er bedst."

Du kritiserer pressen for at være borgerlig, men bliver I uafhængige?

"Vi får ikke nogen, der læser os over skulderen. Hans Jensen skal ikke læse alle artiklerne. Men vi befinder os selvfølgelig i et vadested, for uafhængige er vi ikke. Vi har nogle grundholdninger. Men der, hvor vi er uafhængige, er på vores journalistiske metoder.

I vil støde på ting gennem jeres journalistiske research, hvor der er grundlag for at kritisere fagbevægelsen. Vil I kunne det?

"Ja. Altså det ville jeg elske."

Vil I også kunne kritisere LO?

"Det ville vi kunne. Men man skal ikke forvente historier i ugebrevet, som direkte går efter LO, eller som er sat i værk for at afsløre et eller andet i LO. Det må andre tage sig af."

Hvis det gør for ondt på LO, kan I ikke skrive det. Men hvis det er en overordnet kritik af fagbevægelsen, kan I godt skrive det?

"Det kommer an på, hvad det er. Vi vil ikke sætte researcharbejde i gang, som udelukkende har til formål at finde snavs og smuds. Men hvis det er noget, der handler om fagbevægelsen på det holdningsmæssige plan eller strukturen, så kan vi sagtens tage kritik op.

Bent Winther tegner en streg på en blok. I den ene ende af stregen skriver han "Radioavisen". I den anden ende skriver han "informationsjournalist".

"Vi befinder os alle sammen et eller andet sted herinde," siger han og kører rundt med sin kuglepen imellem de to yderpunkter.

"Jeg mener ikke, at vi er herovre," siger han og peger på informationsjournalisten. "Vi har meget frihed. Fordi vi har frihed til at bruge den journalistiske metode. Det her ugebrev kan være med til at frembringe ny viden. Det er ret ambitiøst. Men det mener jeg."

 

BENT WINTHER
- 1992, uddannet fra Journalisthøjskolen i Århus. Som nyuddannet ansat på Det Fri Aktuelt.

- September 1992 til Berlingske Tidende. _Her var han de næste ti år:

1993, politisk reporter.

1995, rejsende udlandskorrespondent.

1996 indlandsredaktør.

1999, reporter på samfundsredaktionen.

2000, søndagsredaktør.

- 1. januar 2001, redaktør på LOs ugebrev.

- Bent Winther er 37 år og gift med journalist Helle Ib, der er ansat på Jyllands-Posten. _De bor på Frederiksberg og har to børn. _Christine, 1 år, og August, 4 år.

UGEBREVET
- LOs ugebrev udkommer omkring 1. april. _I starten får ugebrevet et oplag på cirka 7.000. _Det er gratis for alle LO-medlemmer. Andre kan tegne abonnement. _Alle artikler kan læses på hjemmesiden, som ligesom ugebrevet ikke er navngivet endnu.

- Cirka 100 journalister søgte de fem stillinger på LOs nyhedsbrev. _110 søgte de såkaldte analytikerstillinger, herunder mange journalister. _De udvalgte blev:

- Journalist og red.sekr. Gladis Johansen, 37 år. Kommer fra stilling som red. sekr. på Berlingske Tidende.

- Journalist Jan Birkemose, 36 år. Fra Ekstra Bladets gravegruppe.

- Journalist Michael Bræmer, 47 år. Har været journalist i LO i tre år. Tidl. pressesekretær i Skatteministeriet.

- Journalist Gitte Redder, 40 år. Fra stilling som reporter på De 3 Stiftstidender og JydskeVestkystens Christiansborg-redaktion.

- Analytiker Noa Redington, 30 år, kommer fra stilling som pressesekretær i Økonomiministeriet. Tidligere på Weekendavisen som debatredaktør og europapolitisk medarbejder.

- Analytiker Lars Olsen, 46 år. Senest på weekend-nu. Tidligere politisk redaktør på Aktuelt.

- En journaliststilling er ikke endeligt afklaret.

 

 

Magasin: 

Kommentar

19/11/2010 - 11:04

Jens Stenfeldt

Perspektivet er skræmmende!

De fleste journalister kan kun lave nyheder. Det er de rigtige gode til. Få kan formidle viden og teori og endnu færre kan tænke strategisk. Dét er dilemmaet for danske journalisters kamp for arbejde. Der er alt for mange nyheds-snedkere og alt for få journalister, der har lyst til og evner at anvende teori, metoder, know how og strategisk tænkning til gavn for private virksomheder og myndigheder. Derfor er der stærkt brug for uddannelse og træning til danske journalister. For nyheds-arbejdspladserne er under forandring og afvikling, og det er bydende nødvendigt, at danske journalister – hvis de ønsker en fremtid og et fagforbund – at de øger deres kompetencer for at få andel i de jobs, der ligger i den private sektor. Mange virksomheder vælger i dag journalisterne fra, fordi de overhovedet ikke er klædt på til opgaven. I stedet går jobsene til DJØF´erne og HK´erne, der ikke er dygtigere, snarere tværtimod, men de arbejder smartere og er mere fleksible. Det er også en slags dygtighed, der belønnes.  

 

 

CAPTCHA
Dette er en test for at sikre at du ikke er en robot der blot spammer kommentarsporet.

Seneste jobopslag

Pressemedarbejder

Dansk Flygtningehjælp
Ansøgningsfrist: 25.02

Pressechef til pædagogernes fagforening

BUPL - BØRNE- OG UNGDOMSPÆDAGOGERNES LANDSFORBUND
Ansøgningsfrist: 08.03

Er du DR’s nye digitale madjournalist?

DR
Ansøgningsfrist: 24.02

Kommunikationschef

Økologisk Landsforening
Ansøgningsfrist: 06.03

Kommunikationschef

VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd
Ansøgningsfrist: 04.03

Adjunkt til Kommunikationsuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole

Danmarks Medie- og Journalisthøjskole (DMJX)
Ansøgningsfrist: 01.03

Pressechef med blik for et af Danmarks vigtigste erhverv

Landbrugsstyrelsen
Ansøgningsfrist: 03.03

Kommunikationsmedarbejder

Diabetesforeningen
Ansøgningsfrist: 22.02

Redaktør til Roskilde Festivals mediehus

Roskilde Festival
Ansøgningsfrist: 03.03

Kommunikationsmedarbejder til Bibliotekerne

Hillerød Kommune
Ansøgningsfrist: 20.02

Webredaktør (Barselsvikar) til Kommunikation på Københavns Universitet

Københavns Universitet
Ansøgningsfrist: 04.03

Kommunikationsmedarbejder

Region Hovedstaden
Ansøgningsfrist: 20.02

DR søger to erhvervsjournalister i Aarhus

DR
Ansøgningsfrist: 18.02

Skrivende redaktør til nyt magasin

Efterskoleforeningen
Ansøgningsfrist: 24.02

Marketing- og kommunikationsmedarbejder

Naturhistorisk Museum Aarhus
Ansøgningsfrist: 22.02

Rådgiver søges til Dansk Journalistforbund – Individuel Rådgivning

Dansk Journalistforbund
Ansøgningsfrist: 19.02