Nyhedsoverblik

data_usage
chevron_left
chevron_right
11:52 24.01.2022 Kerstin Bruun-Hansen

Nye tal fra Gallup: Lyttertal for 24syv stiger støt

Dagens radiolyttertal fra Gallup er god læsning for DAB-kanalen 24syv, der tidligere hed Radio Loud.

Tallene afslører nemlig, at 24syv i sidste uge havde 45.000 ugentlige lyttere i målgruppen over 12 år. Blandt de 15-50-årige, hvor 24syvs målgruppe befinder sig, var der i sidste uge 19.000 lyttere.

Lige siden kanalen gik i luften under navnet Radio Loud i april 2020, har der været stor bevågenhed om ungdomsradioens lyttertal. Adskillige gange har Gallup målt ingen eller meget få lyttere.

Men de seneste uger er det gået bedre med lyttertallene. I årets første og anden uge var der ifølge Gallup henholdsvis 18.000 og 15.000 ugentlige lyttere blandt danskere over 12 år, mens der i 2021’s sidste uge var 11.000.

SENESTE NYT

Flere nyheder