Da Kulturministeriet mandag præsenterede en ny rapport over danskernes adgang til abonnementsbaserede nyheder, konkluderede kulturminister Ane Halsboe-Jørgensen (S), at der er en stor ulighed i forhold til, hvem der får nyheder gennem et abonnement.

”Derfor er det vigtigt, at vi bruger de kommende medieforhandlinger til at sikre, at vi har et troværdigt og relevant dansk nyhedstilbud for alle danskere. Der er i mine øjne særligt behov for at styrke de lokale og regionale medier,” udtalte hun i en pressemeddelelse.

Og det er rigtigt, at en lidt større andel af københavnerne og borgerne i Nordsjælland køber abonnement på en nyhedstjeneste, men det er ifølge professor Kim Schrøder fra Institut for Kommunikation og Humanistisk Videnskab på RUC, hverken en ”bekymrende” eller ”en særligt markant” tendens.

”Jeg ved ikke, om de her tal er tydelige nok i forskellene til, at de specielt peger på de regionale og lokale medier. Det er ikke de store kløfter, der skiller de forskellige landsdele,” siger Kim Schrøder.

Han peger på andre grunde til at støtte de lokale og regionale medier økonomisk, og det handler om at undgå nyhedsørkener, men ikke om abonnenter.

”Hvis man skal fastholde et tilbud der, kan der være god fornuft i at kigge på mediestøtten.”

Journalistik for de rigere

Til gengæld er der en anden tendens, som er langt mere iøjnefaldende.

Nemlig at journalistikken i stigende grad super-servicerer den rigere og bedre uddannede del af befolkningen, mens andre grupper lades i stikken. Det svarer 47 procent af næsten 250 medieledere fra 52 lande i Reuters News-rapporten ’Journalism, Media and Technology Trends and Predictions 2021’.

Og der er noget om snakken – også herhjemme, når danskerne bliver spurgt til deres medieforbrug og adgang til abonnements-baserede nyheder.

På landsplan ligger andelen af danskere, der har tegnet et abonnement på trykte eller digitale nyheder, på 22 procent. Andelen følger husstandens indkomst, og dem med en højere indkomst er mest villige til at betale for at læse nyheder, viser tallene i Kulturministeriets rapport.

Det er et ganske forventeligt og ikke synderligt bekymrende resultat, mener Kim Schrøder.

”Der er nogen, der synes, at det er mindre vigtigt at betale for at få adgang til en nyhedstjeneste,” siger han.

Skal nok få nyheder alligevel

Kim Schrøder og hans kolleger har i en tidligere Reuters-undersøgelse spurgt danskere om, hvilke medier de er villige til at betale for digitalt. Og her vinder streaming over netnyheder.

”Folk vil meget hellere betale for streaming, fordi det er vigtigere for dem, og fordi de kan få nyheder andre steder uden at skulle betale. Med streaming er der ikke så meget andet at gøre end at tegne abonnement, hvis du gerne vil se noget bestemt på Netflix,” siger han.

Det oplagte spørgsmål er, om det er et problem for demokratiet, at det er en veluddannet og rigere del af befolkningen, der i høj grad tegner abonnement. Det er det kun i begrænset omfang, siger Kim Schrøder.

”Danskerne – også dem, der ikke betaler – er rimeligt velinformerede om vores samfund og om verden, fordi der er gode nyhedskilder. Det er derfor, vi har public service-medier,” siger Kim Schrøder.

Næppe en guldgrube i Nordjylland

Set fra mediebrugernes perspektiv er det ikke svært at få adgang til nyheder, og derfor ser Kim Schrøder heller ikke de store problemer på den måde.

”Men det er uomtvisteligt, at de kommercielle medier har udfordringer. Det er vigtigt, at vi har det kommercielle medieudbud, vi har nu,” fortæller Kim Schrøder.

Han forudser dog ikke, at der for kommercielle nyhedsmedier ligger en guldgrube begravet blandt nordjyder og husstande med lavere indkomst.

”Jeg har lidt svært ved at se, hvad der skal til, for at de vil betale. Hvis de har Netflix og HBO, vil de måske hellere have Disney+ end en avis. Det er tvivlsomt, at man kan få de mennesker til at bruge penge på det, medmindre man virkelig finder på noget nyt,” siger han.

Ane Halsboe-Jørgensen udtalte i går, at der er behov for at modernisere mediestøtten, så mediernes udbud bliver ved med at være relevant i forhold til danskernes medievaner.

Og lige præcis i forhold til det nye peger Kim Schrøder på en tendens i Reuters-rapporten. Nemlig at den yngre del af befolkningen virkelig har taget podcast til sig som medie.

”Hvis de lokale medier fik fundet en måde at lave podcast på, ville de måske kunne få flere ind på den måde.”