Udviklingen i den amerikanske mediebranche går i øjeblikket kun en vej, og det er ned. I hvert fald for de traditionelle medier. Viacom og NBC er de seneste til at melde om store fyringsrunder.
Ifølge Dow Jones fortsætter den økonomiske krise med at ramme mediebranchen. Denne gang er det Viacom og NBC, som har meldt ud om nye afskedigelser i størrelsesorden 1350 job.
Alene Viacom skærer 7 procent af alle arbejdspladser væk – svarende til 850 stillinger -og nedskriver angiveligt dets værdier med 450 mio. dollar i fjerde kvartal.
Hvad angår NBC er der her tale om en noget mindre fyringsrunde. Her drejer det sig om tre procent af arbejdskraften – svarende til 500 job – som led i virksomhedens forsøg på at spare 500 mio. dollar på 2009-budgettet.
Dow Jones konstaterer videre, at der i mediebranchen som hele ikke er udsigt til den fede julestemning her kun tre uger før højtiden. Og analytikere vurderer endda, at der er flere fyringsrunder på vej.
Årsagen skyldes især et større skifte fra traditionelle media som aviser, magasiner og radio til nye media som internet.
Læs også artiklerne: En bølge af fyringer, 2009 bliver et barskt medieår samt Prognose: Mediebranchen halveret i 2013.
0 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.