Det kan være, du mest har hørt om droner, når det drejer sig om krig. Men droner kan også bruges af virksomheder – og fotografer. Derfor har Trafikstyrelsen netop offentliggjort nye regler for, hvordan man må bruge droner til erhvervsmæssige formål i Danmark.
De nye regler gælder blandt andet, hvis man vil flyve med en drone i tæt bebyggede områder. Det betyder, at mange fotografer, der gerne vil bruge droner til opgaver, kan blive påvirket af de nye regler, fordi dronefotografi tit sker i den slags områder, fx når man vil tæt på en brand, en ulykke eller en stor offentlig begivenhed.
Men de nye regler får en blandet modtagelse. Især et krav om, at man ikke må flyve tættere end 200 meter på et ulykkessted, er de danske pressefotografer uenige i.
Krav om flyveprøve og dokumenteret erfaring
Begrænsningen på ulykkessteder er ét tiltag i de nye regler, der også slår fast, at det er forbudt at flyve tættere end 150 meter på Kongehusets ejendomme, politistationer, fængsler og militære installationer.
Samtidig bliver det et krav, at fotografen kan dokumentere, at han er dygtig nok til at flyve en drone, forklarer luftfartsinspektør Henrik Michelsen fra Trafikstyrelsen.
»Folk skal dokumentere for os, at de har erfaring, eller at de har modtaget undervisning i at flyve med droner. Vi vurderer så fra sag til sag. Ud over dokumentation vil vi også lave en flyveprøve,« siger han.
Henrik Michelsen kan ikke komme nærmere ind på, hvad en fotograf skal leve op til for at blive godkendt.
»Jeg kan ikke sige konkret, at han skal have 20 eller 30 timers erfaring. Det kommer an på mange ting, blandt andet om det er en let drone eller en stor sag på 25 kg,« forklarer han.
Fotoformand: For stramt krav
Lars Lindskov er formand for Pressefotografforbundet. Han fortæller, at flere kolleger er begyndt at eksperimentere med dronefotografi. Derfor hilser han det velkomment, at der kommer mere klare regler for, hvordan man kan bruge droner i tæt bebyggede områder.
»Jeg har ikke nærlæst alle reglerne, men umiddelbart er mange af dem rimelig forståelige,« siger han.
Lindskov er dog skeptisk over for reglen om, at der skal være en afstand på 200 meter til et ulykkessted.
»Det er for meget. Alle kan faktisk have en interesse i, at vi bruger droner til den slags, så der ikke nødvendigvis står tre tv-hold og 20 still-fotografer. Jeg synes, 100 meter ville være mere fair,« siger han.
Dronefotograf kritisk over for ulykke-regel
Pressefotograf Jens Tønnesen har selv brugt droner i sit arbejde. Han er også særligt kritisk over for kravet om, at man skal holde en afstand på 200 meter til ulykkessteder.
»Det er for meget, hvis man skal kunne bruge droner til at lave nyheder. Jeg kan godt se, at sådan en drone ikke skal falde ned i hovedet på en Falck-mand, der er ved at lave førstehjælp, men man kan sagtens holde sig 50 meter væk uden at genere nogen.«
Til gengæld anerkender han, at dronefotografer må igennem en flyveprøve og dokumentere erfaring, hvis de vil flyve droner i tæt bebyggede områder.
»Det synes jeg er fint. Hvis du skal flyve i den slags områder, så er det vigtigt, at du kan styre dit redskab. Men der er ingen tvivl om, at det vil betyde, at det kun bliver et fåtal af fotografer, der kommer til at leve op til kravene.«
Ulykker kan føre til strammere regler
Men Trafikstyrelsens Henrik Michelsen er uenig i, at 200 meter er for langt at skulle være væk fra et ulykkessted.
»Der var en sag i Norge, hvor en redningshelikopter ikke kunne komme ned, fordi der var droner i vejen. Derfor har vi indført den grænse her,« siger han.
Kunne det ikke være 100 meter i stedet?
»De her regler har været i høring hos både politi og beredskab, og vi har ikke hørt andet, end at det er et rimeligt krav. 200 meter kan lyde af meget for en pressefotograf, som gerne vil have et godt billede, men det er ikke nødvendigvis ret meget, når en helikopter skal lande. Så kan turbulensen fra rotorbladene godt blæse den drone langt væk.«
Han understreger, at det er nødvendigt at teste folk med en flyveprøve for at sikre, at de kan styre en drone i områder, hvor der kan være mange mennesker.
»I bund og grund skal det gøres så sikkert som muligt. Vil vi gerne undgå, at der sker grimme uheld med disse droner, som vil afstedkomme negativ fokus på droner generelt. Det vil i værste fald betyde et tilbageskridt for industrien og en strammere regulering, hvilket vi rigtig gerne vil undgå,« siger Henrik Michelsen.
De nye regler er trådt i kraft omgående.
2 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
Det er skægt, at Trafikstyrelsens mand Henrik Michelsen trækker redningshelikopter-kortet fra Norge og underligt at Journalisten lader ham slippe afsted med det.
I reglerne AIC B 08/12 side 2 pkt. 4 under krav til Kategori 1A UAS står:
"Det omgivende luftrum skal konstant overvåges, og flyvningen skal afbrydes omgående, såfremt et andet luftfartøj nærmer sig området."
Uanset om der er 200 meter eller 400 meter eller 50 meter til et uheld, målt fra dronen, skal den straks bringes til landing - denne regel er gældende altid og hele tiden, uanset hvad der filmes/fotograferes fra en drone.
Måske handler det slet ikke om sikkerhed, når afstandsreglen er på 200 meter.....?
Den nye regel er i grunden uendeligt ligegyldige, det har jo i mange år været næsten umuligt at sælge 112-billder til medierne, da det er blevet fast praksis, at der er brandfolk og reddere som tager billeder på ulykkestederne, som de kvit og frit leverer til medierne.
Med venlig hilsen
Niels Riis Ebbesen