Medierne får oftere pressenævnskritik for mangelfuld research, der er kommet flere kilder på historierne, og flere mediearbejdspladser har i dag deres egne etiske regelsæt.

Det er nogle af de mest markante konklusioner fra to større specialrapporter om danske medier og journalistik, der offentliggøres i dag. Rapporterne er udarbejdet af medieforskere på Roskilde Universitet (RUC) for Kulturstyrelsens ”Rapportering om mediernes udvikling i Danmark”.

Den ene rapport fokuserer på mediernes etik, mens den anden fokuserer på journalistikken og mediernes indhold. Rapporterne bygger på resultater fra to omfattende undersøgelser af danske mediers etik og kvalitet.

Her får du et overblik over de mest bemærkelsesværdige konklusioner om de danske medier.

Mere kritik for mangelfuld research

En af hovedkonklusionerne i etik-rapporten er, at der er sket en stigning i andelen af klagesager, hvor Pressenævnet kritiserer mediet for mangelfuld research.

Etik-undersøgelsen tager udgangspunkt i den etiske praksis på de danske medier – blandt andet baseret på pressenævnssager fra 1992 og frem til i dag. Derudover bygger den på en spørgeskemaundersøgelse blandt journalister, en interviewundersøgelse samt en kortlægning af, hvilke medier der har valgt at fastsætte deres egne etiske retningslinjer.

En gennemgang af pressenævnssagerne viser, at 7 procent af Pressenævnets afgørelser handlede om mangelfuld research i 1992, men i 2012 var andelen steget til 24 procent. Til gengæld er der i dag færre sager om brud på aftaler, udeladelse af oplysninger og unødig identifikation end tidligere.

Mark Ørsten, medieforsker fra Roskilde Universitet og en af forfatterne til rapporten, vurderer, at fokus i Pressenævnets afgørelser har flyttet sig og i høj grad afhænger af, hvad der er oppe i tiden.

»Sagerne har i princippet ikke ændret sig så meget, og antallet af sager er nogenlunde konstant årene imellem, men det, man dømmer medierne for og forholder sig til, varierer,« forklarer han.

Kritik er tidens tegn

En del af det handler om, at Pressenævnet som institution har skullet finde sine fødder og opbygge en praksis. Men tidens debat om travlhed i medierne sætter fokus på journalisternes research – også i Pressenævnet, vurderer Mark Ørsten.

»Pressenævnet bliver med tiden klarere i mælet og inddrager flere dele af de produkter, det skal kaste dom over. Og så kan det måske have noget at gøre med, at man med det øgede mediepres er mere opmærksom på konsekvensen for researchen. Jeg ser det lidt som et tidens tegn. I øjeblikket foregår der en generel debat om travlhed i medierne,« vurderer Mark Ørsten.

Tænker du, at stigningen også kan skyldes, at journalisterne er blevet mere dovne og dårligere til at researche end tidligere?

»Det tror jeg ikke, de er – det er nok nærmere gået den anden vej. Journalister lytter også til tidens musik, og jeg tror om noget, at den journalistiske research er blevet grundigere og mere systematisk. Det skyldes også, at man har fået flere værktøjer og muligheder for at få informationer,« svarer Mark Ørsten.

Flere erhvervspersoner klager

I forhold til hvem der klager til Pressenævnet, er der også sket en ændring siden 1992. Undersøgelsen viser en vækst i andelen af erhvervspersoner og virksomheder, der klager til Pressenævnet. I 1992 var andelen 18 procent, mens den i 2012 var steget til 31 procent.

»Erhvervsjournalistikken er noget, som der i de senere år er blevet satset en hel del på, og det bliver samtidig kombineret med forbrugsstof. Så det er et emne, der på mange måder er eksploderet. Og virksomheder oplever en meget direkte effekt af at blive omtalt i medierne,« siger Mark Ørsten.

Han vurderer, at erhvervsfolk stiller store krav til journalisterne, netop fordi de påvirkes meget direkte af negativ omtale:

»Kravene til journalistikken stiger i den forstand, at der er en masse aktører, som er opmærksom på journalistik og på journalistiske produkter, og som også i stigende grad klager, hvis de føler, at journalistikken ikke lever op til standarderne,« siger han.

Færre klager fra politisk hånd

Privatpersoner er de mest almindelige klagere alle tre år og står for 30‐40 procent af de samlede klager. Det er også værd at bemærke, at der i 2012 er meget få klager fra politikere, politiske partier og offentligt ansatte, som tidligere har stået for en væsentligt større andel af klagerne.

Mark Ørsten vurderer, at det skyldes, at politikere og medier er vant til at samarbejde og derfor har en gensidig forståelse for hinanden.

»Der har man en meget god aftale med hinanden – de er de kilder, som journalister anvender hyppigst, så der er for det meste en meget klar arbejdsdeling om, hvem der gør hvad. Der er nogle ret faste arbejdsregler for, hvordan man arbejder sammen, så der er ikke så mange overraskelser der,« siger han.

Flere medier får egne etiske retningslinjer

En sidste konklusion fra rapporten går på mediernes etiske retningslinjer. Undersøgelsen af medierne viser, at der generelt er øget fokus på etiske retningslinjer på de danske redaktioner, og mange nøjes ikke med de eksisterende presseetiske regler, men fastsætter sit eget regelsæt.

Undersøgelsen viser, at 65 procent af de danske nyhedsmedier i dag er underlagt specifikke etiske retningslinjer, der enten er udarbejdet af mediet selv eller af det mediehus, det tilhører, og at størstedelen af disse er offentligt tilgængelige.

Det er en klar stigning i forhold til tidligere undersøgelser og en tendens, der ifølge Mark Ørsten findes en helt naturlig forklaring på.

»Hvis man gerne vil være på de sociale medier, finder man hurtigt ud af, at det er noget andet, fordi de presseetiske regler ikke dækker over, hvordan en journalist skal være på Twitter eller Facebook. Så der opstår ganske enkelt nogle nye udfordringer, som man som medie er nødt til at forholde sig til. Derfor kan det være nødvendigt at lave nogle retningslinjer, så alle i samme hus gør det samme,« vurderer Mark Ørsten, som også understreger, at tidens debat om etiske retningslinjer har haft indflydelse på mediernes valg.

Men hvad betyder det for et medie, at de etiske retningslinjer ligger offentligt tilgængelige?

»Det er et politisk signal at sende som medie for at vise, at man anerkender sit sociale ansvar, og at man har gjort sig nogle tanker om det. Hvis man spørger mediebrugere, så er de meget skeptiske over for mediernes indhold, så det er også en kunderelation, at man viser sine kunder, hvad man står for,« svarer Mark Ørsten. 

Flere kilder og færre enheder

Rapporten ”journalistiske kvaliteter” har også en række interessante pointer. Den fastslår blandt andet, at der er en forskel på den journalistik, der produceres til henholdsvis print og net, ligesom den viser, at journalister, politikere og befolkning ikke ser helt ens på journalistikkens kvalitet og platforme.

Undersøgelsen af den journalistiske kvalitet baserer sig på en dokumentanalyse af danske nyhedsmediers formålserklæringer og redaktionelle koncepter, en indholdsanalyse af danske nyhedsmedier, et casestudie af dagbladenes finanslovsdækning samt en spørgeskemaundersøgelse.

Rapporten konkluderer blandt andet, at kvaliteten i trykte medier og tv har forandret sig. Fra 1999 til 2012 er der kommet markant flere kilder i morgenaviser, nicheaviser og tv, mens de samme medier i perioden har produceret færre redaktionelle enheder.

Eksempelvis har forskerne undersøgt mediernes dækning af finansloven i henholdsvis 1999 og 2014. Antallet af redaktionelle enheder er blevet mindre, men emnet behandles mere kritisk og med flere kilder, lyder konklusionen.

Politikere og befolkning uenige om kvalitet

Samtidig viser analysen, at netmedier skiller sig ud med færre kilder og kortere artikler end de trykte.

I samme boldgade fastslår undersøgelsen, at der er kommet relativt flere nyheder i netmedierne fra 2008 til 2012, mens der er kommet relativt flere artikler i traditionelle baggrundsgenrer i printaviserne.

Og når vi ser på kilderne: Der er flest kilder i artikler om dansk politik, mens der er færre kilder på områder som kultur, erhverv og kriminalitet. De fleste kilder er mænd med en baggrund i politik eller erhvervsliv.

Forskerne har også undersøgt, hvilke medier danskerne mener har højest kvalitet. Her er der en interessant forskel på journalister, politikere og befolkningen generelt. Mens både journalister og politikere mener, at morgenaviser på papir har en højere kvalitet end tv, mener befolkningen omvendt, at tv har højere kvalitet end aviserne.

Når man spørger journalister, mener de hverken, at kvaliteten generelt i nyhedsmedierne er blevet bedre eller dårligere. Det samme svarer mediebrugerne. Men politikerne adskiller sig ved, at over halvdelen mener, at kvaliteten i nyhedsjournalistikken er faldet.

Du kan læse hele rapporten ”Medieetik” her

Du kan læse hele rapporten ”Journalistiske kvaliteter” her