search

Nye muligheder frem for gamle vaner

Noget af det, der igen og igen undrer mig, er hvordan det kan være, at når der sker store forandringer, gør rigtig mange, hvad de kan for at blive hængende i gamle vaner så længe som muligt.

Noget af det, der igen og igen undrer mig, er hvordan det kan være, at når der sker store forandringer, gør rigtig mange, hvad de kan for at blive hængende i gamle vaner så længe som muligt. Nogle gange så længe, at det endda ender med at blive fatalt.

Det har sikkert noget med sikkerhed i en usikker situation at gøre, men alligevel? Hvordan kan det være, at man ikke bruger forandringens vinde som en naturlig anledning til gennemgribende at retænke, hvad det er, man har gang i? Det er jo alletiders mulighed – hvis man vælger at betragte det som sådan vel at mærke.

Jeg kom til at tænke på det igen, efter jeg læste og hørte Matt Locke fortælle om Channel4's nye måde at kommissionere uddannelsesprogrammer på. I gamle kaldte man producenterne ind og fortalte dem, hvilke typer TV-programmer, man var i markedet efter. Nu går man i stedet ud og fortæller, hvilke temaer, det er, der interesserer en, mens den underliggende præmis er, at det naturligvis er på tværs af platforme, det sker.

Sagt på en anden måde: Hvis et tema egner sig bedst til nettet, er det nettet, der skal prioriteres, mens andre platforme bliver sekundære og får til formål at støtte op og gøre det, de i sammenhængen er gode til. Det samme gælder, hvis det er TV, der menes at nå målet bedst eller print for den sags skyld. Pointen er, at man ser på (for)mål, før man ser på platforme.

Er det virkelig så svært? Jeg kan ikke se det. Men jeg kan se, at den tilgang til kommissionering eller i det hele taget overvejelser omkring produktion og distribution af indhold er vejen frem for mediehuse i bred forstand.

Hvorfor?

Jo, det sikrer, at det, der rent faktisk kommer ud, er relevant.

Det sikrer, at man ikke bruger en masse ressourcer på TV-programmer rettet mod f.eks. teenagere, når de forlængst er begyndt at bruge hovedparten af deres tid på nettet.

Det sikrer, at man får opmærksomhed fra de målgrupper, man forsøger at ramme (sandsynligheden stiger i hvert fald). Og i kommercielle medier, er det i sidste ende det, der betyder noget for annoncørernes interesse for at være med.

Alt dette blot for at illustrere, at en mindre paladsrevolution faktisk ikke behøver være så farlig eller svær – det er et spørgsmål om at turde se mulighederne.

Så findes der i virkeligheden nogen undskyldning for at blive hængende i de gamle vaner?

 

Kommentarer
0

Husk at skrive dit fulde navn og en gyldig mail-adresse i felterne ovenfor, ellers vil din kommentar blive fjernet. Du kan se Journalistens regler for kommentarer her.
Tak fordi du deltager i debatten!

keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen