#fag10: En ny model til at måle journalistisk værdi gør op med det fremherskende ideal i mediebranchen om, at god journalistik er lig undersøgende- og Cavling-vindende journalistik. Forskernes nye model er tilpasset det enkelte medies målsætninger.
Mange web-journalister har uden tvivl oplevet frustrationen år efter år, når kollegaerne fra gravergrupperne bliver indstillet til den ene pris efter den anden, mens de selv arbejder i dobbelt tempo uden at få halvt så meget anerkendelse for deres indsats. Nu er der håb forude for alle de journalister, der leverer det daglige rugbrødsarbejde.

Medieforskerne Anker Brink Lund og Ida Willig har udviklet et nyt analyseværktøj, som blandt andet kan bruges til at måle, om medierne laver de rigtige historie til deres specifikke målgrupper.
"Vi har prøvet at tvinge redaktionerne til at tænke over, hvem vi som medier vil være noget for," siger professor ved CBS Anker Brink Lund.

Modellen er tegnet som en trekant, hvor hjørnerne repræsenterer hver sin journalistiske værdi. I det ene hjørne står der 'relevans', i det andet hjørne står der 'væsentlighed', og i det tredje hjørne står der 'fascination'. Historier, der både har relevans, væsentlighed og fascination lander lige i midten af trekanten, lige midt i 'bulls eye.' Men målet er ikke at alle historier skal leve op til alle kriterier. Det er ifølge forskerne en succes, hvis flest mulige historier lever op til to af kriterierne.

Der skal med andre ord ikke være alt for mange historier, der for eksempel udelukkende har væsentlighed og hverken fascination eller relevans- Som eksempel nævner Anker Brink Lund alle mellemregningerne på Christiansborg. De har måske nok væsentlighed, men ikke nødvednigvis relevans for målgruppen eller er særligt fascinerende. Sådanne historier kan for eksempel tilføres mere værdi ved at koble historierne til et personopgør, forklarer Anker Brink Lund.

Relevans-kriteriet er det det, der primært adskiller modellen, fra andre måder at diskutere journalistisk værdi. Modellen skal nemlig tilpasses det enkelte medie. Hvad der er relevant for B.T.'s læsere er ikke nødvendigvis det samme som på andre medier, eller som Anker Brink Lund formulerer det.

"Hvis vi har de samme værdier for alle, ville Politiken vinde hver gang," som Anker Brink Lund formulerer det.

Forskerne har afprøvet modellen af på både BT.dk, B.T. og Avisen.dk i løbet af fem hverdage. Inden de gik i gang med at vurdere medierne, bad de medierne om selv at definere, hvad der har relevans for dem, altså hvem de skriver til, og hvad deres profil som medie er. B.T.'s kernelæsere er for eksempel de 40-49-årige, avisens skal læses af lyst. Avisen skal guide læserne i deres liv, og provokere, når det er relevant. Hvis en historie lever op til B.T.'s egen definition af, hvad der er relevant, så får historien point for det i den nye model for journalistisk værdi.

På B.T. falder omkring 70 procent af historierne inden for målsætningen om at leve op til mindst to parametre, mens tallet for BT.dk ligger på omkring 60 procent. På B.T. har de grund til at være godt tilfredse.

"Der er ingen tvivl om, at det ligger fuldstændigt rigtigt på B.T- Den helt store udfordring er historierne, der ligger dernede," siger Anker Brink Lund og peger ned på det nederste venstre hjørne, hvor historier fra BT.dk – der kun har væsentlighed – bliver placeret. Dem er der 24 procent af.

Chefredaktør Olav Skaaning Andersen er overordnet godt tilfreds med resultatet. Han fortæller, at de på B.T. har arbejdet meget bevidst med at være et nyhedssite og ikke udelukkende satse på de mere underholdende indslag. Det kan være forklaringen på, at der er relativt mange historier, som udelukkende får point for at være væsentlige, men som ikke er relevante for mediet eller særlig fascinerende.

"Det er med velbegrundet hu, at vi har satset på at være et nyhedssite, så folk går ind hos os, når der sker noget. Vi har ikke et ønske om udelukkende at være et sundhedssite eller et underholdningssite. Det kan godt være, at vi skal skrue lidt på det, men det er et helt bevidst valg," siger han og fortæller, at Bt.dk har et støt stigende antal brugere.

Den nye model er endnu ikke færdigudviklet endnu og kommer ikke til at blive brugt til at uddele mediestøtte, forsikrer Anker Brink Lund.

En deltager ved sessionen på Fagfestival pegede på, at et problem ved modellem er, at de gode historier ikke nødvendigvis bliver placeret bedst i modellen, og at dårlig journalistik kan ramme plet.

For eksempel ville Kurt Lassens bog om den tidligere generaldirektør i DR, Kenneth Plummer, ramme lige i midten af modellen, selv om mange journalister sikkert hurtigt kunne blive enige om, at bogen er problematisk. Omvendt ville Jesper Tynells Cavling-vindende afsløringer falde udenfor og udelukkende få point for at være væsentlige, men mangle relevans og fascination.

Til det svarer Anker Brink Lund:
"Jeg tror, at det er rigtigt, at Jesper Tynells historier ville ligge som særdeles væsentlige, men ikke særlig relevante og fascinerede. De gav ingen citater. Det sparkede først røv, da han fik en Cavling. Det var først, da han fik kollegial anerkendelse, at historierne gik videre. Rådet er, at han næste gang skal skrue op for relevans og fascination, så han ikke skal vente på at få en Cavling, hvad han næppe gør to gange," lød det fra Anker Brink Lund.