I denne måned kommer det største antal nyuddannede journalister nogensinde ud på arbejdsmarkedet. 170 i alt. De bliver færdige på et tidspunkt, hvor arbejdsløsheden er stigende.

Statistikkerne taler deres eget dystre sprog. Det går den gale vej.

Blandt de studerende fra Danmarks Journalisthøjskole, der kom ud i juni 2000, var 30 procent fortsat arbejdsløse fire måneder efter. For det tilsvarende hold fra DJH juni 2001 var 50 procent af de nyuddannede tilmeldt Arbejdsformidlingen i oktober.

Som ny journalist er det blevet sværere at få fodfæste på arbejdsmarkedet, og ledigheden risikerer at stige yderligere, når antallet af nyuddannede nu vokser med 50 procent.

Mens der normalt uddannes omkring 110 journalister fra DJH hvert halve år, kommer der i denne måned desuden 55 fra Syddansk Universitet, SDU, og omkring fem fra RUC. Det samlede antal nyuddannede ventes dog at blive lidt lavere, fordi nogle vælger at fortsætte på kandidatuddannelsen på SDU.

 

Søg med det samme
Per Nielsen fra Journalistforbundets JobService har til opgave at vejlede ledige journalister. Han finder den nuværende jobsituation, hvor hvert tiende DJ-medlem er berørt af ledighed, bekymrende. Han siger, at den skærpede konkurrence mellem nyuddannede betyder, at de skal i gang med at søge job med det samme.

"Tidligere kunne man måske tillade sig at hvile på laurbærrene og holde lidt fri, når man kom ud fra skolen. Det går ikke i dag. Hvis man slapper for meget af, risikerer man at blive overhalet af det nye hold journalister, der kommer ud om seks måneder."

Han vurderer, at nyuddannede fra SDU og RUC især vil stå godt rustet til stillinger inden for kommunikationsbranchen, hvor der er behov for en akademisk tilgang og analytiske færdigheder. Kommunikationsbranchen er for øjeblikket et af de områder, hvor der er størst vækst i antallet af arbejdspladser.

Per Nielsen siger, at det er for ensidigt kun at satse på de store landsdækkende medier. Chancerne for at få en af de eftertragtede stillinger er så lille, at man risikerer at spilde sin tid, hvis man ikke også søger andre job.

"Mange af de nye, der kommer ud, skal nok forberede sig på at gå ledige i perioder i begyndelsen. De skal satse på vikariater og freelanceopgaver og søge ind på for eksempel distriktsblade, der ikke er forbundet med så stor prestige. De erfaringer, man kan få ved at arbejde forskellige steder, er givet godt ud, fordi det skaber kontakter, man kan bruge siden hen. Derudover skal man selvfølgelig blive ved med at søge drømmestillingerne, hvis det er inden for områder, man er god til."

 

Generation 1991
Det er imidlertid ikke første gang, at det har været svært for nyuddannede af finde et job. For omkring ti år siden oplevede en række af de nyuddannede fra DJH problemer med at komme fri af arbejdsløsheden. Ligesom i dag var hvert tiende medlem af Journalistforbundet berørt af ledighed, og også dengang havde hver anden nyuddannet ikke fast arbejde. Årgang 1991 fra DJH er blevet kaldt den tabte generation, fordi udsigterne til at få fast arbejde var så dårlige. Også den-gang var meldingen til det nye kuld, at de måtte sænke ambitionsniveauet. "Tag hvad som helst for at komme i gang. Lad være med at vente på det ideelle job," blev forbundets faglige sekretærer i efteråret 1991 citeret for i en artikel i JOURNALISTEN.

Per Nielsen var blandt dem, der dengang prøvede at holde fast i, at udviklingen ville vende. I dag siger han:

"Jeg er overbevist om, at konjunkturerne igen vil vende. I mellemtiden gælder det om at følge med i, hvor de nye job opstår og udnytte ledighedsperioden til at forbedre sine kvalifikationer. Kan man ikke få Arbejdsformidlingen eller Journalistforbundet til at betale for efteruddannelse, bør man for sin egen skyld prøve hos oplysningsforbundene og Åbent Universitet, hvor man kan tage webkurser eller opdyrke nye stofområder."

 

Freelancevejen
En af dem fra årgang 1991 var René Wibholdt. I dag er han freelancer i Århus med en omsætning pænt over gennemsnittet. Men tilbage i 1991 var udsigterne til en fast stilling meget dårlige. Der var stort set ingen job.

"Det så virkelig sort ud. Jeg prøvede at søge alle mulige steder bare for at få et job. Men intet lykkedes. Det var meget frustrerende," husker René Wibholdt.

Det hjalp heller ikke selvtilliden, at han samtidig kunne se, hvordan nogle af holdkammeraterne efterhånden fik gode jobs på store medier.

"Det var frustrerende at opleve, og jeg blev nok også lidt jaloux over det. Jeg havde jo en god uddannelse, som jeg gerne ville bruge til noget."

Efter at have været arbejdsløs i fem måneder hørte René Wibholdt ved et møde i A-kassen om mulighederne som freelancejournalist.

I forvejen vidste han kun ganske lidt om, hvordan det var at freelance, men efter mødet var han sikker på, at det var noget, han ville prøve.

Allerede den første dag som selvstændig solgte han to artikler, og en måned efter havde han en omsætning på 40.000 kroner.

Selv om der i dag er flere freelancere, og konkurrencen dermed er større, mener René Wibholdt, at der fortsat er penge at tjene, hvis man vælger de rigtige kunder.

"Der er fortsat gode muligheder inden for erhvervsstof, ugeblade og magasinpressen. Men det helt store vækstpotentiale er kommunikationsopgaver for private virksomheder, for eksempel produktion af kunde- og personaleblade."
Også Eva Plesner fra samme årgang søgte uden held en række stillinger, da hun blev færdig på skolen. Hun kom til samtale en enkelt gang, men fik ikke jobbet.

"Man er jo sårbar som nyuddannet, og det er ødelæggende for selvtilliden at møde afslag på afslag," husker Eva Plesner.

Det endte med, at hun i efteråret 1991 søgte og fik en plads på freelancebureauet Zebra i København. Hun tænkte, at selv hvis karrieren som freelancer skulle slå fejl, ville det være bedre end slet ikke at lave noget. Så snart Eva Plesner begyndte som freelancer, blev hun imidlertid så glad for det, at hun skrinlagde planerne om at finde et fast job. I løbet af et par måneder opbyggede hun en kundekreds bestående af fagblade, magasiner og ugeblade som Alt for Damerne. Free-lanceopgaverne var blandt andet med til at finansiere reportagerejser til Asien og Afrika.

Efter fire år som freelancer blev Eva Plesner i 1995 tilbudt et vikariat på Jyllands-Posten, hvor man havde læst hendes freelanceartikler, og siden har hun arbejdet på JP København.

"Hvis jeg ikke var begyndt som freelancer, havde jeg måske ikke fået jobbet på JP," siger Eva Plesner.

Hun mener ligesom Rene Wibholdt, at der fortsat er muligheder for at finde interessante opgaver for freelancere.

"Aviserne har jo et ønske om at bruge flere freelancere i fremtiden. Det kan forbedre mulighederne for at freelance – men også gøre det sværere at få en fast stilling siden hen."

 

Jeg har valgt at søge ind på kandidatuddannelsen på SDU, fordi jeg der kan kombinere et universitetsfag med, at jeg fortsat laver journalistiske produkter. Da jeg var færdig med praktikken, havde jeg lyst til at komme ud og arbejde med det samme igen, men der står ikke en fed stilling og venter på mig lige nu. Jeg tror, de to ekstra år vil give mig flere muligheder.
Ida Ebbensgård, SDU

Jeg har tænkt mig at finde nogle stabile erhvervskunder, der kan sikre mig en fast indtægt. Derudover vil jeg freelance for mine gamle praktiksteder Nordfoto og B.T.
Der bliver stort set ikke slået faste stillinger op, og når de gamle går på pension,
bliver stillingerne ikke genopslået. Derfor må man freelance, men det er svært at finde sig en kundekreds, uden at man tager dem fra en anden.
Kaspar Wenstrup, fotojournalist, DJH

Jeg vil freelance, alene eller sammen med andre. Jeg tror, at fremtiden ligger i at kunne tilbyde pakkeløsninger på tværs af medier. Folk, der vil overleve på at sælge en artikel om ugen, vil få det svært. Arbejdsmulighederne ser jo ikke så gode ud, men jeg er optimist.
Jeg tror, at jeg kan afsætte freelancestof inden for nicheområder som eksempelvis forsvar, sejlsport og forskning.
Peter Ernstved Rasmussen, SDU

Jeg har været heldig, fordi jeg har fået fast arbejde på min tidligere praktikplads, Reuter Finans. Når man ser på jobmulighederne, ser det ikke behageligt ud lige nu. Det vrimler jo ikke ligefrem med jobopslag. Hvis jeg ikke havde fået job, ville jeg nok havde sendt uopfordrede ansøgninger til nogle af erhvervsredaktionerne.
Lasse Friis, RUC

JOURNALISTFORBUNDETS JOBSERVICE HAR FøLGENDE RåD TIL NYE JOURNALISTER På JOBJAGT

– FIND STILLINGERNE SELV
Journaliststillinger bliver slået op mange andre steder end i JOURNALISTEN. Det er for eksempel en god ide at tjekke jobopslag på A-kassens hjemmeside og tilmelde sig jobportalen Job-index, der hver morgen sender mails med relevante stillinger inden for medieområdet.

– SØG UOPFORDRET
Mindst to ud af tre journaliststillinger bliver ikke slået op. Selv om det kan virke formålsløst at skrive til en arbejdsplads, der ikke mangler medarbejdere, gemmer arbejdsgiveren ansøgningen, hvis den er god nok. Det kan give bid, når en plads bliver ledig.

– SKRIV MÅLRETTEDE ANSØGNINGER
I stedet for at sende enslydende breve til arbejdspladserne, bør man researche på virksomheden og finde ud af, hvilken slags medarbejdere de har brug for. Når man har sendt ansøgningen, bør man ringe og tilbyde at komme forbi. Vis initiativ uden at være anmassende.

– HOLD NETVÆRKET VED LIGE
Det er vigtigt at bevare sine kontakter og skabe nye ved at møde andre journalister. Det kan man for eksempel gøre på FagFestivalen, delegeretmøder og kurser arrangeret af JobService.