Journalistforbundets nye medlemmer i specialgruppen Fotograferne har ingen uddannelse i pressejura. Derfor overtræder de ofte lovgivningen og de etiske regler, til skade for standens omdømme. Formanden for Fotograferne ønsker fokus på problemet.

Eksempel. En kvinde bliver dræbt i en færdselsulykke på den vej, hvor hun bor. Naboerne forsøger at redde hende, men forgæves. Ulykken har en meget stærk virkning på den dræbtes nabo. Senere samme dag møder en journalist og en fotograf op på mandens adresse, og idet manden åbner sin hoveddør, tager fotografen et billede af ham. Manden er rasende og siger, at han "ikke vil ha' sit billede i avisen". Billedet bringes i avisen næste dag.

Er det i strid med straffeloven? Er reglerne for god presseskik overtrådt?

Der findes en gruppe af Journalistforbundets medlemmer, som med stor sandsynlighed ikke kender svaret, og det er blandt andet medlemmerne af specialgruppen Fotograferne. De er nye i Journalistforbundet og er enten uuddannede eller reklamefotografer fra teknisk skole, hvor der ikke undervises i medieret eller presseetik. De fleste nye medlemmer beskæftiger sig med portræt- og reklamefotografi, men en del arbejder helt eller delvist med pressefotografi. Fotograferne adskiller sig fra den anden store gruppe fotografer, Pressefotografforbundet, hvor størstedelen af medlemmerne er uddannede pressefotografer.

"Jeg ved lidt om presselovgivningen, men jeg føler mig ikke godt nok klædt på," erkender Peter Thornvig, som er formand for Fotograferne. Han er selv uddannet reklamefotograf.

Peter Thornvig mener, det er et problem, at de fleste medlemmer af Fotograferne stort set er på bar bund, når det gælder medieret.

"Det er noget, vi skal tage alvorligt. Mange medlemmer kan komme i klemme, hvis de, der ikke ved noget, går rundt og kvajer sig. Det kan vi ikke have siddende på os som forbund," mener formanden for Fotograferne.

JOURNALISTEN beskrev i det seneste nummer, hvordan en fotograf, som netop er medlem af Fotograferne, kom på kant med både lovgivningen og god presseskik på grund af billeder fra en drukneulykke i Nordjylland taget på en tur med en lægeambulance. De pårørende truede med sagsanlæg, og lægeambulancen boykottede alt samarbejde med pressen.

Politiet træt af pressen
Pressefotograf Mogens Anthonsen er en af dem, der er blevet berørt af episoden. Han fortæller, at politiet i Nordjylland nu er begyndt at holde pressen væk fra de ulykker, som han blandt andet lever af at fotografere. Det betyder, at det er blevet meget svært for ham og andre pressefotografer at arbejde.

"Vi har fået et meget anstrengt forhold til politiet, og det har vi ikke haft før," siger Mogens Anthonsen.

Han laver primært billeder for Nordjyske Stiftstidende og TV2. Mogens Anthonsen er fortørnet over, at Journalistforbundet optager medlemmer, som ikke er uddannet, når der findes en uddannelse på Journalisthøjskolen.
"Der findes nogle fotografer, som ikke har fornemmelse for, hvad de må fotografere, og hvad de ikke må," mener Mogens Anthonsen, der har været i branchen i 30 år.

"Jeg sørger altid for, at der er Falckfolk eller læger imellem, når jeg fotograferer ulykker, så ofrene ikke kan ses eller genkendes på billederne. Det er meget ømtålelige emner, vi beskæftiger os med, derfor må man være meget varsom," siger Mogens Anthonsen.

Skolerne bakker op
Formand for Fotograferne, Peter Thornvig, er ked af situationen. Han ønsker at ruste sine medlemmer, så de får den fornødne indsigt i presselovgivningen, og det skal ske i samarbejde med Journalistforbundet.

Faktisk tilbyder Journalistforbundet allerede kurser i pressejura. Det er bare ikke mange, der kender til dem, mener direktør i Journalistforbundet Anne Louise Schelin, som står for kurserne.

"Det er ikke alle fotografer, der har fået presseloven ind med modermælken, så derfor skal vi gøre meget mere ud af at reklamere for de her kurser," siger Anne Louise Schelin.

Formanden for Medieudvalget, Lars Lindskov, som også er formand for Pressefotografforbundet, vil ligeledes gøre sit til, at der kommer mere fokus på problemet. Han vil i Medieudvalget arbejde for, at de, der har brug for det, får den fornødne information om presselovgivningen, for eksempel i en folder, som Medieudvalget vil udarbejde.

I fremtiden vil også reklamefotograferne lære presselovgivningen at kende. Lederne af både Københavns Tekniske Skole og Medieskolerne i Viborg er meget positivt indstillet overfor at tage det ind som en del af undervisningen.
Faglig sekretær Thorkild Sunesen tilkendegiver, at han vil stille et forslag om undervisning i presselovgivning på førstkommende møde i de lokale uddannelsesudvalg.

I øvrigt, så er fotograferingen af naboen ulovlig, det samme er offentliggørelsen. Begge er i strid med straffelovens §264d om privatlivets fred. Desuden er de presseetiske retningslinier overtrådt, da der skal vises størst muligt hensyn til ofre, vidner og pårørende til ulykker.

Eksemplet er fiktivt og lånt af afdelingsleder i informationsret på Danmarks Journalisthøjskole, Oluf Jørgensen.

FAKTA OM FOTOGRAFERNE I JOURNALISTFORBUNDET

– Specialgruppen Fotograferne:

Fotografer og billedteknikere, der overvejende arbejder inden for reklame, kommunikation, information og elektroniske medier som fastansatte eller freelancere. Størstedelen er uddannet fra tekniske skoler, en del er uden uddannelse. Der er cirka 600 medlemmer.

– Specialforeningen Pressefotografforbundet:

Pressefotografer og fotojournalister, som er ansatte på dag-, fag- og ugeblade, en del er freelancere. Uddannet fra Danmarks Journalisthøjskole eller mesterlære. Nogle er desuden reklamefotografer eller uuddannede. Der er 700-750 medlemmer.