Lige nu tegner tallene til, at 70 journaliststuderende vil stå uden en praktikplads efter Store Match Dag – bedre kendt som panikdagen – den 5. november.
Det er værre end sidste års panikdag, hvor der manglede pladser til 50 studerende.
Tidligere på året mødtes Danske Mediers Arbejdsgiverforening (DMA), Dansk Journalistforbund (DJ), uddannelsesinstitutionerne og Danske Medier for at løse problemet.
De besluttede, at DMA og DJ igen skal sætte sig sammen og forhandle om praktikanternes løn, selv om det ikke er første gang, de to parter har taget diskussionen.
Ikke nemt at tale løn igen
I dag får en journalistpraktikant cirka 16.000 kroner om måneden. Og arbejdsgiverne har meldt klart ud, at lønnen skal ned, hvis der skal være flere praktikpladser.
»I bund og grund hører jeg fra mange praktiksteder, at de ikke tager flere praktikanter på grund af omkostningsniveauet. Det har DJ og DMA aftalt at tale om,« siger Thomas Rønnow, adm. direktør i DMA.
Han tilføjer, at det »selvfølgelig ikke er nemt at skulle kigge på det her igen«, når parterne for nylig har afsluttet overenskomstforhandlinger, uden at en lavere løn til praktikanter var en del af aftalen.
I DJ er ledelsen enig i, at det bliver svært at nå en aftale.
»Der er et stærkt ønske fra uddannelsesinstitutionerne om, at vi i samarbejde men DMA kigger på det her problem. Vi holder som udgangspunkt den overenskomstaftale, vi allerede har indgået. Vi skal præsenteres for nogle rigtig gode argumenter og troværdige løfter for at tage lønforhandlinger op uden for overenskomstforhandlingerne. Det kan jeg ikke i øjeblikket se skulle være sandsynligt,« siger Lars Werge, næstformand i DJ.
Forslaget stødte på stengrund
Det er langtfra første gang, praktikanternes løn er til debat. Ved seneste overenskomstforhandlinger foreslog de studerende og DJ, at man var villige til at veksle en stigning i praktikanternes løn til andre fordele – for netop at holde lønnen i ro.
»Vi kom til overenskomstforhandlingerne med et ønske om, at lønnen ikke skulle stige yderligere, mod nogle garantier for blandt andet en kvalitetssikring af praktikken. Det forslag stødte på stengrund under forhandlingerne. Det endte med, at der blev aftalt en lønstigning i stedet,« fortæller Lars Werge.
Samme udlægning af forløbet har de studerendes repræsentant, Mathias Bay Lynggaard.
»DMA var ikke interesseret i at give os nogen som helst form for garantier eller rettigheder. De vil naturligvis gerne sænke vores løn uden at give noget igen, men det kunne vi ikke tage seriøst, for så er der ikke nogen forhandling,« siger Mathias Bay Lynggaard, der ud over at være talsmand for de studerende er hovedbestyrelsesmedlem i DJ og tidligere formand for KaJ.
Debatten kan køre til døde
Men arbejdsgivernes direktør, Thomas Rønnow, er langtfra enig i, at de ikke ønskede at forhandle om lønnen under overenskomsten.
»Vi er også kommet med forslag, som de ikke interesserede sig for. Den debat kan vi jo køre til døde, det får vi bare ikke noget ud af. Det vil blive ren mudderkastning. Hvis vi skal komme frem til noget konstruktivt, så skal vi se på det problem, vi har nu,« siger Thomas Rønnow.
Han mener, praktiklønnen er en væsentlig del af problemet med de manglende praktikpladser.
»Problemet med praktikpladser kommer til at eskalere i lang tid fremover. Der er for mig at se kun én måde at løse det på: At sænke omkostningsniveauet væsentligt for virksomhederne. Det er det, der afholder virksomhederne fra at tage praktikanter ind eller oprette yderligere praktikantstillinger. Vi skal ikke sænke noget for at hæve noget andet,« forklarer Thomas Rønnow.
Studerende: Løn er ikke det største problem
Den udlægning er Mathias Bay Lynggaard ikke enig i. Han mener ikke, at en lønnedgang nødvendigvis giver de studerende garanti for, at der kommer flere praktikpladser.
»Jeg ser ikke praktiklønnen som den største grund til, at der er mangel på praktikpladser. Hvordan kan vi være sikre på, at en lønnedgang giver pladser nok til alle? Det kan vi overhovedet ikke, for antallet af pladser varierer fra gang til gang alt efter, hvad medierne har økonomi til, og hvad der er hensigtsmæssigt i forhold til den uddannelsesmæssige kvalitet,« siger Mathias Bay Lynggaard.
Han mener i stedet, at problemerne primært skyldes helt andre faktorer. Han peger blandt andet på praktikanter i mediebranchen, som ikke er på DJ's praktikaftale og derfor får markant mindre eller ingen løn – og i stedet får SU.
»Der er alt for mange universitetspraktikanter i DR, og antallet er støt stigende. Der er også det forhold, at hvis man skal i praktik fra SDU eller RUC på en af TV 2 Regionerne, så bliver man tvunget til at tage 18 måneders praktik. Det er jo helt uholdbart, at det er praktikstederne, der skubber på for forlængelser. Hvis TV 2 undlod at praktikforlænge som nu, ville det med det samme skabe 10 nye praktikpladser,« siger han og fortsætter:
»Samtidig siger de, at de ikke har råd til at give så meget i løn. Det er jo noget pjat, for når man spørger rundt omkring, hvad folk synes om deres praktikanter, så er der mange steder, hvor praktikanterne i højere grad bliver opfattet som billig arbejdskraft og ikke dyr arbejdskraft. Thomas Rønnows ærinde er at forsøge at presse lønnen ned. Det er ikke sådan, det skal foregå.«
Rønnow: Medierne kan få AC-praktikanter gratis
Mathias Bay Lynggaard mener, at DMA bruger krisen med praktikpladserne til at presse lønnen – hvad siger du til det?
»Jeg synes ikke, vi presser tingene. Vi siger bare, hvad faktum er: Antallet af praktikpladser falder primært på grund af, at omkostningsniveauet er for højt. Vi hører, at der er en konkurrence, fordi medierne kan få AC-praktikanter gratis. Vi får at vide, at vores praktikanter er dyre. Så må man jo se på, hvad vi kan gøre for at få flere pladser. Vi har ikke en interesse i, at der skal mangle praktikpladser. Tværtimod,« siger Thomas Rønnow.
2 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
Jeg advarer DJ mod at gå ind i denne forhandling, og hvis DJ gør det alligevel, så vil jeg inddrages.
Vi er IKKE interesserede i at få flere og billigere praktikanter på Berlingske.
Vores praktikanter på Berlingske er så rigeligt deres løn værd, og bliver de billigere, vil nye praktikanter komme til at fortrænge faste job.
Uffe Gardel
Berlingske
Jeg har selv afsluttet min praktik for et par måneder siden, og jeg synes, en del af det, der står skrevet ovenfor, er opsigtsvækkende.
»Antallet af praktikpladser falder primært på grund af, at omkostningsniveauet er for højt«
Ser man det. Det er ellers mit indtryk, at rigtig mange praktikanter producerer MINDST lige så meget som deres fastansatte kolleger. Kvaliteten er som regel også på niveau eller over. Og så er det i øvrigt heller ikke alle steder, hvor der bliver sat store ressourcer af til at lave feedback, efterkritik og andet, som er tilrettelagt specifikt for praktikanter.
Jeg siger bare, at jeg godt kunne tænke mig at se HELE regnskabet, før jeg køber præmissen om, at det samlet set er en dårlig forretning at have praktikanter rendende. Indtil videre lyder det som en dårlig undskyldning, der er for let at lire af, fordi det kan være svært for folk at gennemskue - og få indsigt i - alle de variable. Det er mit helt klare indtryk, at det faktisk er en rigtig god forretning at have praktikanter i forhold til fastansatte.
Jeg synes, det giver mening at sætte praktiktiden til 12 måneder for ALLE praktikanter - også dem fra Aarhus. På den måde må der kunne skabes grundlag for flere pladser. Men derudover er der også brug for, at flere journaliststuderende tør vælge en praktikplads, som måske ikke lige er på et af de store dagblade. Let's face it, det bliver sgu kun sværere at få arbejde de steder, når man er færdig.
Selv kender jeg til flere virksomheder, som gerne vil have praktikanter - og som tidligere har forsøgt - men som ingen ansøgere fik. Det er lidt besynderligt, når vi så samtidig skal høre om, hvor forfærdeligt det er, at der mangler så mange pladser. Man får jo det indtryk, at der egentlig ikke mangler pladser; de mangler bare de 'rigtige' steder.
Det var bare det.