Fejlmeddelelse

Filen kunne ikke oprettes.

Nye dataregler er en kæmpe arbejdsbyrde for bureauerne

Hos mediebureauet MediaCom arbejder cirka 25 mennesker på at implementere EU’s nye persondataforordning. Og det digitale bureau Frankly har brugt et kvart årsværk. Men begge bureauer er positivt stemte. ”Jeg mener, at forordningen er helt essentiel,” siger MediaComs direktør
  • Collage: Journalisten
20.04.2018 · 12:03

Det er ikke kun medierne, der sveder over EU’s nye persondataforordning, der bliver aktiveret 25. maj. Bureaubranchen har også travlt.

”Vi har arbejdet seriøst med forordningen i mere end et år. Jeg vil anslå, at den berører cirka 25 mennesker på tværs af Norden, som har arbejdet med det i 18 måneder. Vi bruger rigtig meget tid på det,” siger Morten Kristensen, direktør i mediebureauet MediaCom.

”På personaledelen har vi uddannet en masse mennesker i det. Vi har også været ude at investere i yderligere juridiske kompetencer,” siger han.

Det digitale bureau Frankly har også meget at se til. Chris Pedersen, chief technology officer:

”Jeg vil gætte på, at vi har brugt et kvart årsværk på at implementere forordningen.”

Skal værne om privatlivet

Forordningen sætter et værn op om privatlivet på nettet og indfører skrappere krav end nogensinde til virksomheders håndtering af personhenførbare oplysninger. Og dét påvirker bureaubranchen og mediebranchen, hvor man for eksempel bruger data om folks adfærd til at målrette indhold, annoncer og emails.

MediaCom kombinerer for eksempel adfærdsdata fra nyhedssider og oplysninger fra annoncører. Formålet er at målrette annoncer til folk, der kunne være interesserede i de produkter, annoncerne handler om.

Dataene bliver anonymiseret, når de kommer ind i MediaComs systemer, men de udspringer altså af personhenførbare data.

Ikke for nybegyndere

Når forordningen bliver aktiveret, skal alle virksomheder stille med et totalt overblik over alle personhenførbare datastrømme, som de har med at gøre. Det gælder for eksempel mailadresser, ip-adresser og delvist slørede oplysninger.

En virksomhed skal også – på en brugers opfordring – stille med en komplet liste over alle oplysninger, virksomheden har om den pågældende bruger. Og så kan en bruger kræve at få alle de oplysninger, der drejer sig om hende, og som ikke er absolut nødvendige, slettet.

Chris Pedersen fortæller, at branchen er travlt beskæftiget med ’datahygiejne’ for tiden: Gamle data slettes. Nye it-systemer indføres. Alt skal dokumenteres. Og branchen og dens kunder skal altså forberede sig på at slette data på kommando.

MediaCom bruger også store kræfter på at sikre klare aftaler med eksterne data-leverandører i alle led af data-kæden – så bureauet ikke risikerer at bruge data, som andre indsamler ulovligt.

Meget af dataindsamlingen på nettet foregår via cookies. Og situationen er endnu ikke fuldt afklaret, hvad cookie-data angår. Nye såkaldte ePrivacy-regler fra EU afklarer cookie-situationen i 2019 – reglerne vil være en forlængelse af persondataforordningen. Men det kan betale sig at få fuld kontrol allerede nu.

Som Morten Kristensen siger det:

”Straffen for ikke at leve op til reglerne – dén er jo ret voldsom.”

Det kan koste op til fire procent af den årlige globale omsætning, hvis man ikke lever op til forordningen.

Der mangler tekniske løsninger

Ét af kravene i forordningen er altså, at alle data skal dokumenteres. Men dokumentationskravet er ”den nemme del”, forklarer Chris Pedersen fra Frankly: Det kan typisk klares med én til to A4-ark per case, fortæller han.

Derfra bliver det straks mere kompliceret.

”Brugerne har ret til at få alt at vide, som du har liggende på dem. Hvis vi snakker kampagner, så er det forholdsvis let, for de har en kort levetid, og der bliver sjældent samlet ret meget information ind. Men hvis vi snakker en e-shop, så er der pludselig meget data, der kan ligge i mange forskellige systemer,” siger Chris Pedersen.

Når en bruger beder om indsigt, har virksomheden 30 dage til at levere informationerne.

”Så man har en mulighed for at sætte nogle teknikere i gang med at sætte noget information sammen. Men hvis det er noget, man bliver udsat for ofte, så må man bygge nogle systemer, der kan gøre det automatisk,” siger Chris Pedersen.

Og lige nu mangler der gode tekniske løsninger, mener han.

”Der ligger meget arbejde i at bygge systemer, der kan gøre det automatisk. Og der er ikke nogen ’best practice’ endnu. Der er nogen, der reklamerer med, at de kan. Men der er ikke nogen, der er kommet ud som vindere, eller som er afprøvet,” siger han.

Ny generation af it-systemer på vej

Chris Pedersen, er der en ny generation af it-systemer på vej, der kan håndtere det her?

”Ja. Jeg vil forvente, at der dukker produkter op i den nærmeste fremtid, der kan håndtere det. Men det hele kommer an på, hvor mange mennesker der kommer til at benytte sig af retten til indsigt og retten til at blive slettet,” siger Chris Pedersen.

Helt umuligt er markedet dog ikke. Morten Kristensen fortæller, at MediaCom allerede har købt et nyt it-system.

”Meget, meget stor bevågenhed”

Når forordningen i dén grad sætter bureaubranchen på arbejde, så skyldes det, at branchens dataindsamling har forgrenet sig voldsomt i de seneste år.

”Der er to primære grunde til, at forordningen har meget, meget stor bevågenhed og betydning inde hos os,” forklarer Morten Kristensen fra MediaCom.

”Den ene grund er, at digital markedsføring fylder mere og mere. Stort set al vækst i markedet går til det digitale. Den anden grund er, at vores evner til at nå forbrugeren præcist bliver mere og mere sofistikerede. Vi får mere og mere sofistikerede systemer – og flere og flere koblinger mellem forskellige slags data – der alt sammen kan være med til at gøre annoncer mere målrettede og relevante,” siger Morten Kristensen.

”Jo mere komplekst det bliver, desto sværere bliver det at få klarhed. Derfor er hele den her proces med at kortlægge og sikre, at de enkelte aktører har orden i eget hus, ekstremt vigtig,” siger han.

Optimistiske chefer

På trods af besværet mener de to bureauchefer, at det er godt, at privatlivet nu sikres på nettet. Ikke mindst i lyset af Facebook-skandalen, hvor data-bureauet Cambridge Analytica misbrugte Facebook-data fra omtrent 87 millioner mennesker.

”Jeg mener, at forordningen er helt essentiel,” siger Morten Kristensen, der samtidig understreger, at dele af den godt kunne være formuleret klarere.

Chris Pedersen er også overvejende positiv, på trods af besværet.

”Der var kommet en ’gem alt, smid intet væk-mentalitet’ omkring data i it-branchen og medie-branchen. Og det gør, at der ligger utroligt mange persondata og flyder rundt omkring,” siger han.

”Nogle steder er det emails og postnumre. Andre gange er det kombinationen af flere datasæt, der pludselig kan være farlig. Så det er meget godt, at man bliver tvunget til at tage stilling til: Når vi er færdige med den her kampagne, så sletter vi data efter X antal måneder,” siger Chris Pedersen.

Og forordningen er ikke kun en økonomisk byrde – den giver også nye indtægter. Chris Pedersen fortæller, at kunderne har brug for konsulentbistand. Og arbejdsopgaver tager længere tid på grund af forordningens nye krav – og dét er godt for timetallet.

”Forordningen dukker stort set op i alle kundesamtaler. Det er blevet en merforretning for sådan nogle som os,” siger Chris Pedersen.

Kommentar

Seneste nyheder

18.05.2018 · 14:07

Når Twitter-kommunikation fejler

Søren Frandsen
18.05.2018 · 13:13

Det kan journalister lære af 18. maj

Søren Frandsen

Seneste jobopslag

Kommunikationskonsulent til udvikling og implementering

Region Nordjylland
Ansøgningsfrist: 10.06

Skatteministeriet søger intranetredaktør

Skatteministeriet
Ansøgningsfrist: 10.06

Content Manager til Gyldendal Forlag

GYLDENDAL
Ansøgningsfrist: 07.06

Enhedslistens folketingsgruppe søger presserådgiver

Enhedslisten
Ansøgningsfrist: 01.06

Pressemedarbejder til Det Tekniske Fakultet

SDU - Syddansk Universitet
Ansøgningsfrist: 30.05

Journalist med videoerfaring

Bolius Boligejernes Videncenter A/S
Ansøgningsfrist: 03.06

Pressemedarbejder til Borgmesterkontoret i Odense Kommune

Odense Kommune
Ansøgningsfrist: 10.06

Kommunikationsmedarbejder til Blå Kors Danmark (barselsvikariat)

Blå Kors Danmark
Ansøgningsfrist: 01.06

Herning Folkeblad søger magasin- og ugeavisjournalist

Mediehuset Herning Folkeblad
Ansøgningsfrist: 25.05

Sportsjournalist til Skive Folkeblad

Skive Folkeblad
Ansøgningsfrist: 28.05

Pressechef til Københavns Rådhus (barselsvikariat)

Københavns Kommune
Ansøgningsfrist: 07.06

Erfaren presserådgiver søges til Erhvervsministeriet

Erhvervsministeriet
Ansøgningsfrist: 04.06

Kommunikationskonsulent til MKB-Kommunikation, Aarhus Kommune

Aarhus Kommune
Ansøgningsfrist: 30.05

SKARP POLITISK REPORTER TIL TV 2

TV 2
Ansøgningsfrist: 23.05

Dygtig presse- og kommunikationsmedarbejder søges til Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet

Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet
Ansøgningsfrist: 03.06

Kommunikationsmedarbejder

Landbrug & Fødevarer
Ansøgningsfrist: 22.05

Ambitiøs samfundsskribent med lyst til fordybelse

Zetland
Ansøgningsfrist: 28.05

Samvirke søger Danmarks bedste madskribent

COOP
Ansøgningsfrist: 11.06