I går blev det offentliggjort, at Jacob Nybroe allerede fra i dag er ny ansvarshavende chefredaktør på Jyllands-Posten.
Og han træder ind ad døren med et klart budskab til avisens medarbejdere og læsere: Fremover kan Jyllands-Postens læsere forvente mindre Muhammed og mere nærhed i form af forbruger- og familiestof.
»Vi holder foden solidt på speederen for graverjournalistikken og væsentligheden i vores nyhedsdækning. Men vi øger fokus på relevanskriteriet. Læserne skal i højere grad kunne kende deres eget liv i avisen. Og når jeg vil have mere stof, der er tættere på danskerne, må jeg også prioritere noget andet mindre. Derfor letter vi foden fra pedalen på dækningen af islam og integration,« siger Jacob Nybroe.
Han afløser Jørn Mikkelsen, der har valgt at stoppe som ansvarshavende chefredaktør efter otte år på posten. Tirsdag kom det frem, at også Jyllands-Postens journalistiske chefredaktør, Pierre Collignon, stopper.
’We report, you decide’
Den nye chefredaktør understreger, at han mener, Jyllands-Posten siden Muhammed-krisen har kæmpet en heroisk kamp for ytringsfriheden.
»Men i min optik er det kommet lidt ud af proportioner de seneste år,« siger Jacob Nybroe til Journalisten.
Jørn Mikkelsen sagde i et interview mandag, at mange på avisen havde det skidt med, at avisen blev aktivistisk under Muhammed-krisen. Er det også derfor, du vil skrue ned?
»Det er i hvert fald helt sikkert, at jeg står for en linje, der hedder ’we report, you decide’. Vi fremlægger noget, men folk må selv tage stilling. Det synes jeg også, at Jyllands-Posten har gjort. Men signalet i at have så massiv en dækning i så lang tid bliver, at avisen har et ærinde med sin journalistik. Og det er jeg ikke tilhænger af,« siger Jacob Nybroe.
Det digitale skal fylde mere
Til gengæld skal Jyllands-Posten være bedre repræsenteret uden for hovedstaden, ligesom det nære stof skal fylde mere og prioriteres højere.
»Det vil sige, at stof om for eksempel familie, bolig og skoleforhold bestemt vil nyde fremme. Det er ikke fladskærmsjournalistik, jeg taler om – det er kritisk forbrugerjournalistik og værdistof om måden, vi er sammen på,« siger Jacob Nybroe.
Men I er 15 færre på redaktionen efter den seneste sparerunde. Hvad skal der ellers laves mindre af?
»Det ved jeg simpelthen ikke endnu. Det, vi snakker om nu, er retninger. De mere konkrete planer skal jeg finde ud af sammen med medarbejderne,« siger han.
Hvad skal der ske på det digitale område?
»Der er ingen tvivl om, at det digitale område har en kolossal vigtig betydning for os. Så uanset hvilken skuffe, du trækker frem, vil det digitale komme til at fylde mere. Men mere vil jeg ikke sige om mine tanker om det digitale område endnu,« siger Jacob Nybroe.
10 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
Ny alliance, Rose/Lykkeberg, farer frem med ekstrem principfasthed, og den lille søde modstandsavis lægger nu ryg til forsvaret for den aldrig mere hellige ytringsfrihed, konkret manifesteret med forsvaret for retten til at pisse de mange ulykkelige mennesker i mellemøsten og nordafrika op og ned ad ryggen: https://www.information.dk/indland/2016/11/pansergeneralen-andre-mediechefer-forbliver-flyverskjul
Roses genopdagede fortælling, nu om, at han i sin tid - hvor han ellers var berømt nok for sin kamp for retten til at håne især en og kun denne minoritet alene under henvisning til ytringsfriheden, altså den principielle frihed til at provokere alene for at gøre det - var bundet på hænder og mund af lede ledere, som nu end ikke gider reagere på Ny alliances heroiske angreb på selv samme, vidner om resterne af værdidebatten, som gik af sporet.
Dansk Folkeparti fik sine mandater, fordi mediernes dagsorden var partiets.
Frygten for de fremmede var Roses kamp for ytringsfriheden iboende.
Morten Uhrskov og Jalving er tilbage på JP, hvor de udfolder sig under eget domæne, ansvar, men til fordel for omsætningen i samme butik.
Ny Alliance vil have del i omsætningen.
Og, som vi ved, den rene principfasthed kan spændes for enhver vogn. Det først det konkrete, som gør en forskel.
Enhver ytring falder som konsekvens af indre nødvendighed, frihed, på bekostning af alt det, som ellers kunne være sagt. (frihed og nødvendighed er i en hvis forstand to sider af det samme)
Alene det, at man ikke kan sige alt og det modsatte samtidigt hele tiden, gør, at enhver manifest anvendelse af ytringsfriheden vidner om fravalget af alle andre.
Søg på "paradoks vs. tautologi"
Søg på "mediernes kroniske uskyld"
Den fundamentale og forpligtende filosofiske afklaring omkring det, som her anvendes i Ny alliances tjeneste, og som hele tiden er blevet brugt, tror jeg ikke på.
Hvis man går søgningerne efter, så tror jeg at man kan forstå det.
Nybroe's udmelding lyder fornuftig. Også selv når man som jeg synes Rose's projekt med Muhammed-tegningerne var ok (at det gik helt galt efterfølgende skyldes primært vores empatiløse statsminister).
Hvis Nybroe vil bevise, han har nosser, kunne han flytte fokus til f.eks. Carolineskolen. I mange år er denne jødiske skole sluppet for at blive set efter i kortene. Den er domineret af Mosaisk Trossamfund - nu Det Jødiske Samfund, selv om det kun repræsenterer ca en fjerdel. Hvordan påvirker den sine elever? Hvilken betydning har det senere i deres liv? Og for samfundet?
Jeg ved ikke, om der er noget at komme efter, men hvorfor er det lige, at den friskole, der nok har den største betydning, som en af de få slipper for en kritisk granskning .
Sørgelig at den før så modige og hæderværdige avis nu også har lagt sig på ryggen for Islam og dets uhyrligheder.
Hvordan i alverden kan JP udnævne sådan en kujon som Jacob Nybroe til chefredaktør.
Sørgeligt.
Jeg forventer herefter en medlemsflugt fra avisen.
Rune Lykkeberg tager over efter JP: https://www.information.dk/debat/leder/2016/09/jyllands-postens-afsked-muhammed
Den lille søde modstandsavis må sno sig for at overleve, og benytter sig derfor af nyt opståede mulighed i markedet, i tomrummet efter JP.
Kampen for ytringsfriheden kombineres med kampen for fri hash (brugersegmentets hedeste ønsker om fri selv-medicinering kombineret med landbrugets behov for mere indtjening) skaber "sjove" alliancer, Morten Uhrskovs danskernes parti og 24/7 x Jalving...
Jeg håber at disse kræfter kan trække hinanden ned.
kære Sara Høyrup, Jyllands-Postens Muhammed-tegninger var resultatet et stringent journalistisk projekt, der handlede om at undersøge, om det var et udbredt fænomen, at danske tegnere ikke turde tegne profeten Muhammed. Hvis ikke galsindede islamister havde benyttet tegningerne til at instigere en verdensomspændende voldskampagne, ville historien have været en anden, end den den blev. Nu er det et faktum, at JP er gået over i den globale mediehistorie, uanset hvad Jacob Nybroe måtte mene om den sag. Det er samtidig et faktum, at ni af vore journalistkolleger fra det franske satiriske ugeblad Charlie Hebdo blev myrdet af islamistiske galninge, fordi de brugte deres ytringsfrihed til i satiriske former at kritisere islamiske autoriteter på samme måde, som de har gjort det over for kristne og jødiske autoriteter. Hvis ikke vi i Danmark, Europa og hele det vestlige samfund står fast på demokrati, retsstat, ytringsfrihed og menneskeret, er vi først i deep shit. Jacob Nybroe og hans chef, Stig Ørkov, kan gøre, hvad de vil med Jyllands-Posten. Og jeg ved godt, at mange danske journalister ikke gider at være 'soldater for ytringsfriheden', som Journalistens redaktør en gang formulerede det. Det står folk frit for at vælge, hvad de vil med deres journalistik. Men man har vel lov at bede om, at dem, der vælger mageligheden, i mindste undlader at pisse på de få journalister og redaktører, der tager journalistikkens egentlige nødvendighed alvorligt - også når de mødes af trusler mod deres liv og førlighed.
Flere