search

NY VIRKELIGHED FOR TV 2

10 års uafbrudt succes afløses af 10 procents fyringer. Panikken er begyndt at brede sig. »Folk løber hurtigere for at bevise, at de er uundværlige. Det er forfærdeligt at se,« siger medarbejder.
10 års uafbrudt succes afløses af 10 procents fyringer. Panikken er begyndt at brede sig. »Folk løber hurtigere for at bevise, at de er uundværlige. Det er forfærdeligt at se,« siger medarbejder.

Solen skinner på den udendørs frokostterrasse på Kvægtorvet. TV 2-medarbejderne er krøbet udenfor, for at nyde varmen, og selvom der grines højt ovre i det ene hjørne, er der en mat stemning.
»Vores selvtillid er væk. Det har givet plads for frygten,« siger en medarbejder.
»Der ligger en dyne af angst over stationen,« siger tillidsmand Claus Birch.
TV 2 har fået et chok.
Det hele begynder den 15. april, hvor den første ubehagelige overraskelse kommer. 93 millioner kroner skal spares. Forklaringen lyder, at de unge seere fravælger stationen og annoncørerne svigter. Medarbejderne er rystede. De har en klar fornemmelse af, hvor besparelserne skal falde.
Alligevel tager de beskeden roligt. Et udvalg bliver sat i gang med at se på hvilke områder, der kan spares. Direktionen vil først komme med et udspil i juni, og det er der jo lang tid til. Tingene falder hurtigt til ro.
»Vores udgangspunkt er at finde besparelser uden at fyre nogen. Det vil vi gerne hjælpe ledelsen med,« siger Claus Birch.
Så roligt var der. Dengang.
Så kommer det næste chok:
150 millioner skal spares.

Et direkte møde
Den 12. maj, kun godt tre uger efter første møde, bliver medarbejderne igen indkaldt og samles i studierne i Odense og København.Via en tv-link kan de direkte følge kollegaernes reaktioner. Live, på tv.
De dystretal bliver fremlagt af ledelsen. Folk sidder stille i de tætpakkede studier og hører på cheferne. Tallet 70 fyringer dukker op og folk er stille. Meget stille.
»Jeg var groggy og lamslået. Det er svært at forklare, men ikke engang i den fjerneste afkrog af min fantasi havde jeg forestillet mig det her,« som én siger.
Midt i mødet begynder medarbejderne langsomt at tale. Én foreslår sort skærm, men får ikke opbakning. Andre afkræver cheferne svar på, hvordan det overhovedet kan gå så galt, uden de opdager det.
Forklaringen lyder, at »estimaterne« var forkerte. Med andre ord, har ledelsen været for optimistisk.
I København forlader flere mødet.
»Der var nogle, der simpelthen ikke kunne holde ud at høre det, og bare satte sig op på deres kontor og kiggede ud i luften,« forklarer en mødedeltager i København.
Jørgen Flindt Pedersen holder sig i lang tid tilbage og lader de økonomiske chefer om at fremlægge de tørre tal. Men direkte adspurgt reagerer han.
»Vi har begået fejl, og jeg må tage min del af skylden. Men jeg gjorde jo bare, hvad vi alle gerne ville have. Jeg sikrede TV 2’s position over for DR, som Danmarks mest sete tv-kanal, og det skete med dansk-producerede programmer,« siger Jørgen Flindt Pedersen blandt andet.
Cheferne er selv tydeligt rystede.
I Odense går flere journalister hjem direkte efter mødet, selvom de er på vagtskemaet.
Om aftenen træder Claus Birch frem i nyhederne på de forskellige kanaler for, med sved på panden, at forklare medarbejdernes frustration over situationen.
Der skal spares 143 millioner kroner over de næste to år. Regionernes tilskud beskæres med 33 millioner; der skal købes for 50 millioner kroner færre programmer ude i byen; 30 millioner tages fra øvrige udgifter. Og ikke mindst, skal der spares 30 millioner kroner på personale. 70 medarbejdere skal fyres.

Usikkerheden
»Hej, nå er du her virkelig stadigvæk,« siger én til sin kollega, der går forbi på den lange midtergang i TV 2’s hovedbygning. Der bliver udvekslet indforståede smil. Galgenhumoren har vundet indpas, men der skal ikke graves længe for at finde alvoren.
»Vi er jo ikke en stor arbejdsplads, så de fleste kender hinandens fornavne. Og vi ved, at hver tiende af os skal væk. Det kan man se i ansigtet på folk, man møder,« siger journalist Jes Dorph-Petersen, der har været på stationenfra de første dage i 1988.
På den solbeskinnede terrasse ser han afslappet ud, men han føler heller ikke, at sædet brænder under ham, i modsætning til mange af hans kollegaer.
»Folk er begyndt at løbe hurtigere for at bevise, at de er uundværlige.Det er forfærdeligt at se,« siger han.
»Der er jo ingen der ved, hvilke retningsliner, der skal spares efter, så de fleste af os er bange eller nervøse. Det smitter og skaber en næsten paranoid stemning,« siger en anden medarbejder.

Et slag mod stoltheden
De ansattes kraftige reaktion kommer ikke kun, fordi mange skal fyres. Den voldsomme nedskæring er samtidig et dybt slag ind i den selvbevidsthed, der siden TV 2 i 1990 overhalede DR’s seertal, har givet medarbejderne stor selvtillid og stolthed.
»Vi har levet højt på en god stemning, gode seertal og en lyst tilat ofre sit hjerteblod for stationen. Det kan vi ikke regne med mere. Og jeg frygter de konsekvenser, det kan få, for hvad der kommer på skærmen. At TV 2 holder op med at være TV 2,« siger en medarbejder.
»Det er helev ores selvforståelse, der pludselig ramler«, siger en nyhedsjournalist, der har været med i mange år.
Også andre har de samme bekymringer.
»Jeg tror, den opofrelse, som medarbejderne har vist gennem årene risikerer at fordufte, når ledelsen viser, at det er medarbejderne, der betaler, når ledelsen laver fejl,« siger Claus Birch.
Han er vred.
»Det er nemt at være bagklog. Men jeg mener, at den satsning som ledelsen lavede sidste efterår, for at slå DR’s ratings, var helt hen i vejret. Min vurdering er, at den kostede omkring 30 millioner, eller det samme som nu koster 70 medarbejdere jobbet,« siger Claus Birch.
Frustrationen lyser ud af ham. For ifølge ham er DR slet ikke TV2’s direkte konkurrent. Det er de andre reklamekanaler, der i stedet har lukreret på giganternes kamp. Og det er for sent gået op for cheferne.
Alligevel var begejstringen dog stor på TV 2, også blandt medarbejderne, da efterårets store satsning lykkedes og DR blev slået. En satsning, der var med til at sikre TV 2’s position som Danmarks mest sete tv-kanal. I 1998 havde de 38 procent af seerne, mens DR måtte nøjes med 29 procent. Det var bare ikke godt nok, for seerne var, og er, for gamle for de annoncører, der bidrager med 80 procent af TV 2’s budget.
»Der er begået fejl, men nu må vi videre. Det kan lyde kynisk, men jo længere vi vælter rundt i denne her suppedas, jov ærre bliver det,« siger Niels Brinch, der er medarbejdervalgt medlem af TV 2’s bestyrelse.
Han understreger, at også han er vred og har mange ting, han gerne ville sige. Men han mener ikke, at det vil hjælpe på situationen at råbe op nu.
»Meget afhænger af det forløb, der nu skal til at i gang. Vi er nødt til at samarbejde. Et fyringsforløb, der strækker sig over tre til fire måneder vil kunne ødelægge den stemning, der har været med til at holde stationen godt kørende i så mange år,« siger han.

Opsigelse
»De kan da ikke fyre nogen i vores afdeling. Det ville da slet ikke give nogen mening. Vi kan jo dårligt nå det hele i forvejen« siger en medarbejder med et skævt smil. Fra frokostbordet kan han se direkte ind i det lokale, hvor tillidsmændene forhandler nedskæringer.
70 medarbejdere skal forlade stationen, og det betyder, at der skal laves aftrædelsesordninger. Ledelsen er kommet med et udspil.
»Det er skandaløst ringe,« siger Claus Birch.
»Deres tilbud lyder på den almindelige opsigelsesperiode, og så én måned ekstra per fire år, du har været på TV 2. Har du været her i alle 10 år, får du to måneder ekstra. Og det er endda kun for dem, der er over 55 år. Resten ryger bare,« siger Claus Birch og ryster på hovedet.
»Jeg troede sgu, det var løgn, da jeg så det.«

Fagligt lavt blus
Det faglige engagement på TV 2 har gennem alle årene været til at overse. Stationen har haft succes og ikke måttet kæmpe store faglige kampe. Groft sagt, har der kun været brug for tillidsmændene én gang om året. Nemlig når der skulle forhandles løn.
Sådan er det ikke nu. Det faglige apparat er blevet sparket i gang og kører på fuld tryk for første gang nogensinde. Tillidsmændene forhandler i døgndrift og der tales sammen. Også på tværs af faggrupperne.
»Hvis vi overhovedet skal se noget godt i det her, så er det, at det har skabt solidaritet blandt alle medarbejdere,« siger Jes Dorph-Petersen.

Kvaliteten
Besparelserne vil ikke kun ramme de afskedigede medarbejdere. Også de, der bliver tilbage, vil komme til at mærke den økonomiske tommelskrue.
»Der vil da helt sikkert være indslag, der ikke bliver lavet til Nyhederne, fordi vi skal spare. Men det er i orden. Bare det ikke går ud over kvaliteten i længden. For hvis først seerne forsvinder fra Nyhederne også, så begynder det hele at ramle,« siger Jes Dorph-Petersen.
Ikke alle tager den side af sagen så roligt.
»Betyder det her, at vi kommer til at lave dårligere fjernsyn? Kommer der begrænsninger på, så jeg for eksempel ikke kan tage til Sverige og lave et indslag, fordi det bliver for dyrt? Bliver det sværere at lave de anderledes indslag? Jeg ved, at jeg ikke er den eneste, der frygter, at TV 2 vil blive mere pølsefabrik nu,« siger en medarbejder på Nyhederne.
»Vi tager et spare-hug nu. Men det må ikke ske igen. Det kan stationen og medarbejderne ikke klare,« siger Jes Dorph-Petersen.

Kommentarer
0
Denne artikel er lukket for kommentarer.
data_usage

SENESTE NYT

chevron_left
chevron_right
keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen