Ny vært på Orientering: »Nu kan jeg drikke øl på en onsdag«

Journalist og radiovært Søren Carlsen skiftede 1. januar fra 'P1 Morgen' til 'Orientering', der er blevet relanceret: »Hvordan løsner man slipset og lægger noget mere smil og lethed ind i programmet uden at miste dybden og seriøsiteten?«
  • Agnete Schlichtkrull/DR
18.02.2014 · 09:34

Det er halvanden måned siden, journalist og vært Søren Carlsen fik en menneskelig døgnrytme igen. Det skete, da han skiftede værtsrollen på 'P1 Morgen' ud med en ny værtsrolle på 'Orientering'.

Jobskiftet falder sammen med, at 'P1 Orientering' har skiftet stil. Fremover skal programmet sende mere live, være mere aktuelt og mere nærværende, ligesom det skal præsenteres af to værter. Søren Carlsen vil være i studiet fire dage om ugen med allerede velkendte stemmer fra programmet: Anne Haubek, Karen Hjulmand, Steen Nørskov, Mogens Rubinstein og Brita Kvist Hansen.

Han har tre års erfaring fra 'P1 Morgen' samt seks år fra DR’s Udviklingsafdeling, hvor han har arbejdet med undervisning og programudvikling.

»Jeg kan bruge nogle af de ting, jeg allerede kan fra 'P1 Morgen', men det er også en ny værtsrolle for mig. Hele den proces tændte mig, og selvfølgelig også hvordan vi skaber et nyt 'Orientering', hvor vi både bevarer nogle gamle dyder og samtidig åbner for noget nyt.«

Betænkeligheder på redaktionen

Men det er også en stor udfordring at lave om på så stærkt et brand som 'Orientering', fortæller Søren Carlsen.

»Det er en redaktion med dygtige medarbejdere, som sætter en stor ære i det, de laver. Der har været meget betænkelighed på redaktionen over for, om man nu bevæger 'Orientering' i den rigtige retning. For det er en udfordring at bevare den store faglighed og samtidig bløde formidlingen op,« siger han og fortsætter:

»Det er en redaktionel prioritering, men det handler også om, hvordan vi fremtræder som værter. Gør to værter, at programmet bliver for sludrende eller for poppet? Hvordan løsner man slipset og lægger noget mere smil og lethed ind i programmet uden at miste dybden og seriøsiteten? Det er en stor udfordring som vært.«

Hvordan er det så gået?

»Det er gået bedre, end jeg havde forventet. Vi har flyttet programmet en del. Januar har også været en god nyhedsmåned. Statsministeren var i samråd, SF kollapsede. Det åbnede op for, at 'Orientering' har kunnet mere på dagen, og det er lykkedes rigtig godt,« siger Søren Carlsen.

Før blev omkring 30 procent af indholdet sendt live, mens resten var båndet på forhånd, fortæller han.

»Det skal der vendes rundt på nu, ligesom vi prøver at fokusere mere på indland. Det har været svært at have et centrum for programmet med alt det båndede materiale. Nu skal værterne og gæsterne i studiet være det centrale, så lytteren hurtigt kan afkode, at her er tale om et aktualitetsprogram, der sendes live.«

Tid til fordybelse om eftermiddagen

Søren Carlsen genkender i øvrigt skiftet. Han oplevede nemlig noget lignende på 'P1 Morgen'.

»Det program gik fra et mere traditionelt magasinprogram med mange forskellige indslag lige efter hinanden til et meget mere live-baseret aktualitetsprogram. Vi arbejdede meget med værtsrollen, og hvad man bruger hinanden til. Derfor kan jeg tage mange ting med derfra.«

Men bliver det ikke for meget af det samme på P1?

»Det er der en bekymring for. Der er mange, der mener, at det ikke skal være det samme, og det skal det heller ikke. Det skal være 'Orientering' på en aktuel måde. Tempoet er noget andet om eftermiddagen. Om morgenen er det hurtigt ind og ud. Der er lidt mere ro på om eftermiddagen.«

»Vi har mulighed for længere indslag og for at komme dybere ned i historierne. Vi har også fagmedarbejderne, der ikke bare er en del af den almindelige nyhedsstrøm, men som dækker områder som sikkerhedspolitik, bistandshjælp, Tyskland, Afrika, Mellemøsten. Vi har den særlige indsigt og tilgang til tingene, som vi skal bevare. Det er også derfor, det er udfordrende for mig, for jeg kan lære noget af programmet, og programmet kan forhåbentlig lære noget af mig.«

Hvordan er de nye arbejdstider?

»Det er dejligt at sove længe, og jeg har fået mine aftener tilbage. Jeg har store børn, så nu kan jeg igen være sammen med dem, når de er her om aftenen. Det er en kæmpe fordel. Min kæreste og jeg har på sin vis fået vores voksentid tilbage. Nu kan vi gå ud og drikke en øl eller gå i biffen en onsdag aften,« siger Søren Carlsen.

Kommentar

18/02/2014 - 18:12

Mikael Nielsen

ja så frygter man at Orientering også bliver ødelagt med alt det popsmarte - ping-pong og fjollede oplæg - ligesom P1 morgen blev det.

Seneste jobopslag

Senior Presserådgiver til KMD

KMD
Ansøgningsfrist: 15.04

Communication and Program Manager (barselsvikariat)

Unicef Danmark
Ansøgningsfrist: 01.04

Journalist til folkekirken.dk - barselsvikariat

Folkekirken.dk
Ansøgningsfrist: 26.03

Brandredaktør P1 og DR2

DR
Ansøgningsfrist: 22.03

Kommunikationschef til Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen

Københavns Kommune
Ansøgningsfrist: 31.03

Digital redaktør til Landbrugsstyrelsen

Landbrugsstyrelsen
Ansøgningsfrist: 26.03

BUPL søger en kreativ pressemedarbejder med skarpt politisk blik til vikariat

BUPL - BØRNE- OG UNGDOMSPÆDAGOGERNES LANDSFORBUND
Ansøgningsfrist: 28.03

Kommunikationschef til Red Orangutangen

Red Orangutangen
Ansøgningsfrist: 05.04

TV MIDTVEST søger kreativ og effektiv webklipper

TV MIDTVEST
Ansøgningsfrist: 15.04

Kommunikatør til A-kassen for Journalistik, Kommunikation og Sprog (AJKS)

A-kassen for Journalistik, Kommunikation og Sprog
Ansøgningsfrist: 22.03

TV2 ØSTJYLLAND søger redaktør

TV2 Østjylland
Ansøgningsfrist: 02.04

DIREKTØR - DANSK JOURNALISTFORBUND

Dansk Journalistforbund
Ansøgningsfrist: 07.04

SPECIALKONSULENT TIL STRATEGISK KOMMUNIKATION OG RELATIONSARBEJDE

INSTITUT FOR MENNESKERETTIGHEDER
Ansøgningsfrist: 29.03

Kommunikationsmedarbejdere

Københavns Universitet
Ansøgningsfrist: 22.03

Magasinlayouter til Djøfbladet

DJØF
Ansøgningsfrist: 22.03

Udviklingsorienteret Financial controller

Dansk Journalistforbund
Ansøgningsfrist: 20.03

Udviklingsorienteret økonomimedarbejder til Dansk Journalistforbund

Dansk Journalistforbund
Ansøgningsfrist: 20.03

Ansvarshavende redaktør til Uniavisen på Københavns Universitet

Københavns Universitet
Ansøgningsfrist: 19.03

Kommunikationschef

HR Navigator
Ansøgningsfrist: 01.04

Fagbladet Folkeskolen søger journalist

Fagbladet Folkeskolen
Ansøgningsfrist: 27.03