Medierne bør være mere tilbageholdende med at viderebringe undersøgelser, mener lektor Annette Holm fra Danmarks Journalisthøjskole.
Unge dropper kondomer. Danske forbrugere køber udenlandske kyllinger. Vi har mere ondt i hovedet end tidligere. Det vrimler med nye undersøgelser i danske medier. Men de bliver ofte ikke sat ind i en sammenhæng. Derfor opfordrer radiounderviser på Journalisthøjskolen Annette Holm medierne til at vise større besindighed i brugen af undersøgelser.
I forbindelse med et stort Public Service Projekt har hun optalt, at P3 Nyheder på fem tilfældigt udvalgte morgener i januar og marts omtalte 14 forskellige undersøgelser, to rapporter og tre meningsmålinger. Det er med et rundt tal tre undersøgelser per morgen og dermed over 1000 undersøgelser om året, skriver Annette Holm på sin blog.
Til Journalisten.dk siger hun:
"Der er en tendens til, at journalister falder på halen over undersøgelse, hvor der står en ekspert bag. Hvis det er en undersøgelse må det være rigtigt – og interessant for lytterne," siger Annette Holm, som ønsker at understrege at optællingen af de fem dages radionyheder naturligvis ikke kan kaldes videnskabelig.
"Jeg synes blot, at det er tankevækkende, at man bringer så mange undersøgelser uden at de bliver sat ind i en større sammenhæng," siger Annette Holm.
Ifølge Annette Holm er det et også problem, at man ved hjælp af undersøgelser kan manipulere medier til at ved bringe noget, som bliver præsenteret som sandheden, uden nødvendigvis at være det.
"Enhver der har deltaget i en undersøgelse ved, hvor mange fejlkilder der er", siger Annette Holm, der dog hæfter sig ved at P3 Nyheders redaktion trods alt også sorterer nogle undersøgelser fra.
Blandt de historier, som P3 Nyheder valgte at bringe, var for eksempel en undersøgelser om at unge dropper kondomer, at danske forbrugere køber udenlandske kyllinger, at vi har mere ondt i hovedet end tidligere, at hver femte elev i 10. klasse risikerer at blive ludoman, at netstuderende klarer sig godt, at gensplejset majs er sundhedsskadelig.
Et af de steder hvor man oplever mediernes efterspørgsel på undersøgelser tydeligst er blandt universiteterne. I perioden fra 2000 til 2004 steg omtalen af universiteterne i de største dagblade med 30 procent. Det viste en – undersøgelse – lavet af Mandag Morgen og Danmarks Pædagogiske Universitet i 2005.
"Tal tæller. Det er der ingen tvivl om. Meningsmålinger og store undersøgelser er langt bedre stof end tyve dybdegående interviews. Hvis 90 procent af befolkninger har den samme holdning til en bestemt sag, er det til at forstå og godt stof for medierne, " siger kommunikationschef Claus Holm fra Danmarks Pædagogiske Universitet, der var med til at lave rapporten.
Han mener, at medierne i stigende omfang citerer fra undersøgelser, fordi redaktionerne er under pres.
"Som journalist har man travlt. De har ikke tid til at tjekke tingene. Det betyder, at vi ser en åben ladeport".
I dag – den 16. marts 2007 – har P3 Nyhederne indtil videre kun to undersøgelser på programmet. Den ene handler om, at der er høj skilsmisseprocent i ægteskaber mellem danske mænd og thailandske kvinder. Og at en undersøgelse på 25 skoler viser, at eleverne ikke kender forskel på regering og folketinget.
Læs chefen for P3 Nyheders svar på kritikken.
1 Kommentar
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
Holm er inde på eksperter, der laver undersøgelser, men emnet rækker videre. Også aviser laver undersøgelser. Det samme gør ministerier. Og det næste er regionerne og kommunerne, der også vil blande sig i koret.
Derfor er problemer ikke undersøgelserne i sig selv, men alene den formidling, der finder sted - og her er det desværre sådan, at journalister er for ringe uddannet til at se bag om undersøgelserne.
Hvis vi som journalister kan afkode undersøgelserne og bruge dem til at skabe fokus og debat - er det udmærket.
Som ureflekteret videregivelse bliver det noget klump.