Seks ud af otte vindere i konkurrencen Årets Pressefoto er fra den nye fotografuddannelse på DJH.

En sommerdag i 1996 modtog den første færdiguddannede fastbilledfotograf et bevis på at have gennemført den nye fotouddannelse fra Danmarks Journalisthøjskole. Siden har i alt 24 gennemført den nye uddannelse, og det kan virke som et godt udgangspunkt for at vinde priser.
Fotojournalisterne var endog meget flot repræsenteret, da Årets Pressefoto blev uddelt 6. marts i Brandts Klædefabrik i Odense.
Fire af de 24 færdiguddannede blev nemlig hevet op på podiet for at modtage kollegaernes hyldest, som vindere af en kategori i Årets Pressefoto 1998/99.
Èn vandt to kategorier og en enkelt af vinderne går stadig på Journalisthøjskolen. Sammenlagt har seks ud af de otte vindere altså været helt eller delvist igennem den nye fotografuddannelse, og derudover var der hædrende omtale til en række andre fotojournalister.
»De nye fotojournalister lærer mere og er bedre til at fortælle en historie på 2-4 billeder. De arbejder mere selvstændigt og finder selv historierne,« siger Søren Pagter, der var en af de tre dommere ved årets konkurrence. Og som i øvrigt er lektor på Journalisthøjskolen til daglig.
Søren Pagter mener også, at den nye uddannelse har givet sig udslag i, at billederne til konkurrencen er mere varierede og vovede end tidligere.

Vi er unge
»Det er i hvert fald ikke, fordi vi kommer fra uddannelsen, at vi vinder. Vi bruger al for lidt tid på at tage billeder, synes jeg. Det er, fordi vi unge – de unge vinder jo altid PF,« siger vinderen af kategorien Årets Danske Hverdagsbillede, Peter Overgaard Funch, som er fotojournalistelev. Han er enig i, at de studerende på uddannelsen lærer at se og fortælle en historie, men er dog yderst kritisk over for resten af uddannelsen.
»Vi skriver alt for meget, og der er for meget samfundsfag. Hvorfor skal vi lære at ‘knække et regnskab' – det tager jeg ikke bedre billeder af,« siger Peter Overgaard Funch.
En anden fotojournalist, Anders Vendelbo, der både blev Årets Pressefotograf og vandt kategorien Årets Sportsbillede, mener også, at alderen spiller ind.
»Vi er unge, og vi brænder mere end dem, der har været i faget i mange år. Derfor er det vel meget naturligt, at vi vinder meget,« siger Anders Vendelbo, der selv fik sit uddannelsesbevis stukket i hånden midt i januar i år.

Ny fortællemåde
Dommer Søren Pagter indrømmer også, at det ofte er de unge, der vinder. Men han holder dog fast i, at billederne har forandret sig i løbet af de sidste par år.
»Historierne bliver fortalt på en anden måde. Måske er der indimellem historier, vi har set billeder af før. Men nu vises de med anderledes nærvær, der kræver stor indlevelse af både fotograf og læser. Og vi har blandt dommerne prioriteret også at give plads til de alternative løsninger,« siger han.
Som eksempel nævner han Søren Bidstrups vinderserie i Åben Klasse, en billedserie fra Burning Man Festivalen i Nevada-ørkenen i USA. En andet eksempel er Nicolai Fuglsigs billeder i samme kategori af den atomforurenede by Muslomovo. Og ikke mindst Martin Dam Kristensens portræt af Ole Bornedal – en række billeder, der først er optaget på et smalfilmskamera.
»Vi bevæger os her på grænsen af, hvad der traditionelt betegnes som pressefotografi, men jeg vil nødig sætte grænser. For det vigtigste er jo udtrykket på billederne og hvordan folk læser billederne. Og med den her udvikling inden for fotografiet vil aviserne jo også blive mere interessante at se på i fremtiden,« siger Søren Pagter.