Ny tv-kanal med kunst og kultur

Tv-stationerne satser i stigende grad på niche-kanaler. Nu kommer der endnu en kanal med særlig fokus på kunst og finkultur.

Tv-stationerne satser i stigende grad på niche-kanaler. Nu kommer der endnu en kanal med særlig fokus på kunst og finkultur.

Det er britiske Sky, der lancerer endnu en kulturel tv-station. Den 20. oktober er der således premiere på SkyARTS 2, skriver MediaGuardian.

I forvejen står Sky bag SkyARTS 1, hvorved mængden af kultur- og kunst-programmer fordobles. Den nye 2'er vil især sætte fokus på klassisk musik og opera, men derudover kommer der også dans og andre finkulturelle programmer.

Den eksisterende kulturkanal – SkyARTS 1 – snævres samtidig ind til i højere grad at fokusere på nutidig moderne og undergrunds-kultur, live rock-koncerter og dokumentarprogrammer.

Endelig vil en særlig Sky Arts HD-kanal bringe indhold fra de andre stationer, men naturligvis i det forbedrede HD-format.

Tilsammen vil de tre kanaler dagligt bringe 36 timer kultur- og kunstprogrammer.

 

0 Kommentarer