search

Ny serie: Sådan kommer du tilbage efter stress

Journalisten fortæller de kommende dage om fem kolleger, der gik ned med stress, men kom op igen. Medierne skal tage mere ansvar, mener ekspert: »Ledelsen skal afsætte ressourcer til det, så både kolleger og nærmeste leder rent faktisk har mulighed for at give den vigtige støtte«

I en serie opsøger Journalisten fem kolleger, der er blevet slået af brættet på grund af stress, sygdom eller personlige problemer – men som er kommet tilbage mindst en erfaring rigere.

I flere tilfælde har de stressramte efterfølgende stiftet egne firmaer, hvor de selv er chefer. I alle tilfælde er arbejdsforholdene blevet forandret radikalt for at undgå ny stress.

Der er en, der går tur med sin hund tre gange dagligt, mens en anden har ændret rutiner, så der ikke bliver råbt beskeder hen over skærmene.

Du vil møde disse kolleger og historier i serien:

– Anna Grethe Jensen. Journalist på Nordjyske Mediers redaktion i Hobro. Hun betalte prisen for et åbent kontorlandskab og for mange opgaver. En dag talte hun 86 afbrydelser i løbet af en artikel. I dag er arbejdsrutinerne blevet lagt om: »Nu går vi ud i køkkenet, hvis der er noget, der skal vendes,« siger hun.

– Jon Rytter besluttede en sommerdag at forlade DR, hvor han har været både journalist, fotograf, klipper og tonemester. Han fortæller: »Jeg er lige blevet gift. Jeg er i godt sommerhumør, men da jeg ser DR, får jeg det fysisk dårligt.« I dag har han eget firma.

– Jeanette Lund arbejdede som kommunikationskonsulent i en nordvestjysk kommune. Hun gik ned en dag, hvor hun ikke kunne holde op med at græde. I dag er hun selvstændig: »Når sætningen ”Jeg skal bare lige”, dukker op, så sørger jeg for at skubbe opgaver.«

– Lisbeth Scharling gik ned med stress på Jyllands-Posten og blev senere fyret. I dag driver hun eget webfirma. »Det er først nu, fem år efter, at jeg er ved at komme mig over daglige træthedsanfald,« siger hun.

– Filmfotografen Jesper Jon Sørensen gik ned med druk og sygdom i julen 2011. Det kostede jobbet som fotograf på DR. Men han kom tilbage til jobbet igen. »Nu skal jeg sparke røv og få styr på familien,« siger han.

Beredskabet er vigtigt

I flere af Journalistens eksempler manglede arbejdspladsen et beredskab til at samle medarbejderen op, da stressen meldte sig.

Malene Friis Andersen, autoriseret psykolog ved Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, forklarer, at arbejdspladsens indsats er altafgørende.

»Når en ansat bliver syg, skal der selvfølgelig være et beredskab som psykologhjælp og andet. Men al forskning viser, at det, der har den største effekt, er, når virksomheden samtidig gør en indsats for at forbedre det psykiske arbejdsmiljø og skabe de nødvendige rammer for, at den sygemeldte kan komme tilbage,« siger hun.

Og der er også flere, der oplever, at en sygemelding med stress ikke medfører, at arbejdspladsen ændrer arbejdsmiljøet.

»Vi ser en høj gen-sygemeldingsrate blandt sygemeldte med blandt andet stress, og det kan tyde på, at der er et gap mellem planerne og det, der reelt bliver gennemført ude i virksomhederne,« siger hun.

Det kræver ressourcer at få en ansat tilbage fra en sygemelding

»Ledelsen skal afsætte ressourcer til det, så både kolleger og nærmeste leder rent faktisk har mulighed for at give den vigtige støtte i forløbet. Man kan ikke forvente, at de bare kan presse denne vigtige opgave ind i det daglige arbejde,« siger hun.

Ifølge Malene Friis Andersen er indsatsen en god investering.

»Man kan forebygge gen-sygemelding hos den tilbagevendte og måske samtidig forebygge sygemeldinger hos kollegerne.«

Sammenlignet med andre lidelser kommer flere stressramte tilbage på arbejdsmarkedet, men det er ikke altid til den samme arbejdsplads, som de forlod.

»Stresskurven er opadgående. Men min oplevelse er, at der er flere virksomheder nu end under finanskrisen, der har fokus på stress. Men kurven er endnu ikke knækket,« siger Malene Friis Andersen.

Lav rammer i fredstid

Arbejdsmiljøkonsulent hos Dansk Journalistforbund Eva Jakobsen er i kontakt med mange af de medlemmer, der bliver ramt af stress.

Hun genkender, at det svære ofte er at vende tilbage.

»Vi oplever tit, at det er et kritisk tidspunkt, når der skal til at aftales tilbagevenden. Det er ikke verdens nemmeste samtaler, og mange tabuer omkring stressramte og almindelig travlhed på arbejdspladserne vanskeliggør en fornuftig og åben snak om, hvad der skal til for at få den syge tilbage,« siger Eva Jakobsen.

I flere af Journalistens eksempler har de stressramte først fundet arbejdsfreden, efter at de er blevet deres egne chefer som selvstændige. De har opgivet arbejdspladsen.

Derfor er et vigtigt budskab, at planer mod stress skal laves, mens det går godt.

»Det mest optimale ville være, hvis de her planer blev udarbejdet i fredstid, inden de ansatte bliver syge,« siger Eva Jakobsen.

Læs første artikel

Du kan læse første artikel i serien her: 

»Jeg sov dårligt. Havde hjertebanken og migræne«

De næste fire artikler publiceres på journalisten.dk de kommende dage.

Kommentarer
0

Husk at skrive dit fulde navn og en gyldig mail-adresse i felterne ovenfor, ellers vil din kommentar blive fjernet. Du kan se Journalistens regler for kommentarer her.
Tak fordi du deltager i debatten!

keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen