Ny SDU-uddannelse får kritik i uafhængig rapport

SDU vil ændre en af deres kandidatuddannelser i journalistik, så fx politifolk og sygeplejersker kan optages. Men uafhængig rapport bedømmer uddannelsen "delvist tilfredsstillende" på to punkter, bl.a. at der ikke er "sandsynliggjort behov på arbejdsmarkedet". Studieleder afviser den kritik  

Center for Journalistik på SDU har ansøgt om at omlægge deres kandidatuddannelse, cand.public B, så studerende med flere forskellige typer uddannelsesbaggrund fremover vil kunne komme ind. 

»Det nye ved denne her uddannelse er, at det er alle med en bachelorgrad, der kan blive optaget. Det betyder, at det er en anden type af fagligheder, der kan komme i spil, end vi ser i dag. I dag har de journaliststuderende meget den samme baggrund, og det vil vi godt være med til at ændre,« forklarer centerleder for Journalistik på Syddansk Universitet Peter Bro.

Han peger blandt andet på, at det ud over klassiske universitetsuddannede bachelorstuderende fra uddannelser som biologi, statskundskab og erhvervsøkonomi, også er uddannede politifolk, sygeplejersker, it-teknikere og lignende, der nu kan komme ind. 

Men et uafhængigt udvalg har netop vurderet, at den nye kandidatuddannelse på to ud af fem punkter kun er delvist tilfredsstillende.

Ledigheden stiger

Det første punkt, hvor den nye uddannelse ikke opfylder kriterierne til fulde, handler om, at SDU kun i nogen grad har ”sandsynliggjort et behov på arbejdsmarkedet” for de færdiguddannede fra uddannelsen.

Hvad siger du til formuleringen om, at I kun i nogen grad har sandsynliggjort et behov på arbejdsmarkedet for uddannelsens dimittender?

»Det er et udtryk for en generel tendens på arbejdsmarkedet. Der er mange fagområder, der oplever arbejdsløshed. Vi vil gerne være med til at udvide grænserne for, hvad journalistik er, og hvad det kan bidrage med i samfundet. Derfor håber vi netop, at de fagstærke journalister, som vi vil uddanne, i tiltagende grad kan finde fodfæste andre steder – for eksempel som fagstærke medarbejdere på nyhedsmedier, men også på fagblade, i myndigheder, organisationer, ministerier, vidensinstitutioner og så videre.«

Ifølge rapporten er antallet af færdiguddannede inden for området film- og medievidenskab/journalistik steget fra 183 i 2008 til 267 i 2010. Samtidig er ledighedsprocenten vokset fra 2 til 11 procent i samme periode. Udvalget henviser også til Dansk Journalistforbunds gennemsnitlige bruttoledighedstal fra 2013, som var på 6,9 % af forbundets medlemmer.

Er det ok at have en uddannelse, selv om ledigheden for dimittenderne inden for området stiger?

»Man kan altid diskutere, hvornår en uddannelse skal oprettes, og nu er det bare en omlægning, vi har ansøgt om. Men vi må sige, at de tal, vi ser for SDU-dimittender, viser, at de fleste finder ansættelser. Og med denne her uddannelse vil vi skabe grundlag for, at dimittenderne kan gå på jobjagt andre steder end de klassiske mediesteder. Når man ser på andre universitetsuddannelser, er der nogen med helt op til 80 % ledighed. Så er det altså noget helt andet, vi taler om for vores gruppe,« siger Peter Bro.

Tvivl om det videnskabelige niveau

Det andet kriterium, som SDU ifølge udvalget kun har opfyldt delvist tilfredsstillende, handler om uddannelsens struktur og tilrettelæggelse. Her fastslår udvalget, at det er ”uklart, om de studerende kan analysere og reflektere på det nødvendige videnskabelige niveau”. Det opnår man blandt andet ved at inddrage forskningslitteratur i undervisningen og sikre, at de studerende undervises af professorer.

Her erkender Peter Bro, at de skulle have været mere præcise i beskrivelsen af den nye uddannelse i ansøgningen:  

»Der har vi været for uklare i vores ansøgning. Den kritik har vi nikket til og sagt, det lyder som en god ide, så det er en fejl, at det ikke er blevet betonet tydeligere. Vi ønsker bestemt at bruge forskere og forskningslitteratur i undervisningen. Selvfølgelig skal de studerende undervises i de aktuelle forskningsresultater, og vi har jo heldigvis masser af dygtige forskere selv, så vi har skrevet tilbage til udvalget, at det krav vil blive opfyldt tilfredsstillende,« siger han.

Minder om RUC

I rapporten fremhæves det blandt andet, at den nye kandidatuddannelse på SDU vil minde mere om journalistuddannelsen på Roskilde Universitet. SDU ønsker at uddanne mere fagstærke journalister med den nye uddannelse, hvilket også er, hvad RUC gør, da de studerende på RUC også læser et andet akademisk fag.

Peter Bro mener dog, at der er en klar forskel.

»De studerende på vores uddannelse vil komme med tre eller tre et halvt års uddannelse inden for ét fagområde i for eksempel statskundskab eller biologi. På RUC har de jo både basisår og så 1,5 år med deres andet fag. Vores omlægning betyder, at de får fagligheden først, og så bygger oven på med journalistikken,« forklarer han.

Stor interesse

Det afgøres den 9.april på et rådsmøde, om omlægningen af cand.public B til cand.mag i journalistik godkendes. Peter Bro fortæller, at de på Center for Journalistik regner med at udbyde 30 pladser på den nye kandidatuddannelse til at starte med. Hvis der er mindre end 30 ansøgere, vil der ikke blive lavet en optagelsesprøve, men hvis der er flere, vil der blive lavet en optagelsesprøve, som man allerede kender det på bachelorjournalistuddannelsen på SDU.

Han fortæller også, at der allerede har været stor interesse fra studerende fra hele landet. Og det er til trods for, at SDU ikke har annonceret for uddannelsen, da den endnu ikke er endeligt godkendt.

»For mig er det et udtryk for, at den udfylder et eksisterende behov hos de studerende, som altså ikke bliver dækket på nuværende tidspunkt,« siger han.

Ifølge SDU's egen hjemmeside vil uddannelsen starte i september 2015, hvis den bliver godkendt på rådsmødet den 9.april.

0 Kommentarer