search

Ny rektor var ved at kyle sin avis ud af vinduet

Den nye rektor på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole er bange for de tiltagende underholdningstendenser i branchen, fortæller han i et stort interview med Journalisten.dk.

Den nye rektor på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole er bange for de tiltagende underholdningstendenser i branchen, fortæller han i et stort interview med Journalisten.dk.

Det blev Jens Otto Kjær Hansen, der skal stå ved roret på det stolte Danmarks Medie- og Journalisthøjskole-skib (DMJX). Den erfarne mediemand, der både har virket som kommunikatør og Cavling-vindende journalist, har siden 2008 været den øverste direktør for DMJX. Han får nu titel af rektor for den fusionerede skole med afdelinger i Aarhus og i Emdrup ved København. En stor del af hans arbejdsliv kommer dermed til at foregå i en kuffert.

»Vi er ikke en skole med en filial. Vi er én skole, der har den udfordring at ligge to forskellige steder i landet. Og der skal være synlig topledelse, både i Aarhus og i Emdrup,« siger Jens Otto Kjær til Journalisten.dk.

Jens Otto Kjær er selv formet af Journalisthøjskolen – han sad på trappen, da Anker Jørgensen holdt indvielsestalen på skolen for 40 år siden og gik på et af skolens første hold. Men meget er sket siden da. Skolen er blevet udvidet og fusioneret med Mediehøjskolen i Emdrup, og Jens Otto Kjær Hansen kommer som rektor til at have ni forskellige uddannelser under sig.

»Vi er alle mediebrugere næsten døgnet rundt. I sådan en verden er der brug for mange forskellige kompetencer på højt niveau. Og vi skal være de bedste i Danmark til at udbyde dem,« siger Jens Otto Kjær Hansen.

En af uddannelserne er den nye kommunikationsuddannelse, der på sigt både kan tages i Emdrup og i Aarhus. Reklamerne for uddannelsen blev kraftig kritiseret for at spille på de værste fordomme om kommunikatører. Jens Otto Kjær Hansen kom selv fra kommunikationsbranchen, da han tilbage i 2003 blev hentet til DMJX for at lede skolens efteruddannelsescenter.

Lanceringen af den nye kommunikationsuddannelse faldt sammen med diskussionen om, hvorvidt journalister og kommunikatører overhovedet kan være i samme forbund. Det ser Jens Otto Kjær Hansen ikke noget problem i, og han ser slet ikke noget problem i, at journalister og kommunikatører går på samme skole.

»Man er helt galt på den med præmisserne for den diskussion. Vi lever i et samfund, der er drevet af medier og kommunikation. Og der er mange forskellige roller, der er lige vigtige for, at vores samfund kan fungere. At kommunikatører og journalister så en gang imellem kan støde sammen, det er en anden historie. Men det er en grundlæggende misforståelser at der skulle være et modsætningsforhold mellem journalister og kommunikatører,« siger han til Journalisten.dk.

Jens Otto Kjær Hansen mener, at den nye kommunikationsuddannelse opfylder et behov, der har været i branchen i mange årtier.

»Da jeg drev min egen kommunikationsvirksomhed var halvdelen af mine ansatte akademikere og den anden halvdel var journalister. Jeg drømte om at hyre nogen, der havde lidt fra begge verdener. Det kan vi give branchen med denne nye uddannelse.«

Mediebranchen bliver nemlig mere og mere integreret, og derfor håber Jens Otto Kjær Hansen at skabe mere synergi mellem skolens uddannelser. Når man kommer ud på medievirksomhederne vil man nemlig komme til at arbejde med både fotografer, grafiker og teknikere. Derfor er det vigtig at man allerede på skolen har oplevet det samarbejde, mener han.

»Jeg er jo selv et eksempel på en journalist fra en helt anden tid, hvor alting var exceptionelt opdelt. Men verden er blevet meget kompleks og det bugner af roller. Så vi skal være bedre til at få den fulde synergieffekt ud af alle vores uddannelser. Hvis man for eksempel skal lave et iPad-magasin skal man jo bruge både journalister, grafikere og folk, der kender til programmering. Alle de kompetencer kan man erhverve sig her på skolen.«

En af de største forandringer i mediebranchen er, at man nu selv praktisk taget kan starte sine helt egne medier. Jens Otto Kjær Hansen nævner selv en kritisk historie om netop DMJX, der blev startet af et nyt medie.

»Historien om afslagsbrevene med de uheldige formuleringer er jo et eksempel på en historie, der ikke kommer fra et etableret medie. Jeg kendte ikke til den blog, hvor historien opstod. Men det viser jo bare, at grænserne for medierne bliver mere udflydende.«

Men selvom mediebranchen er i opbrud, skal Danmarks Medie- og Journalisthøjskole holde fast i det, den er god til. Skolen skal blive ved med at have det praktiske islæt, der gør at de studerende er professionsklare når de forlader skolebænken. Og Jens Otto Kjær Hansen vil helst lære de studerende om den slags journalistik, han selv vandt Cavling-prisen for tilbage i 1978.

»Jeg var med til at starte dybdegravende journalistik i Danmark, så for mig er det hjerteblod at journalistikken går ind og tager fat om problemets kerne,« siger Jens Otto Kjær Hansen og peger på, hvad han mener, er journalistikkens største udfordring i dag.

»Jeg var lige ved at kyle min avis ud af vinduet i morges. Der var igen de der overskrifter med "Ekspert mener et eller andet". Journalistikken kan simpelthen ikke overleve på det kompetenceniveau. Vi fokuserer for meget på spillerne på banen i stedet for bolden. Det er overfladisk og personorienteret. Og hvis journalistikken bliver reduceret til det, så er det en del af underholdningsindustrien. Vi skal konstant udfordre alle samfundets institutioner, og vi skal belyse ting så effektfuldt, at det sætter dagsordenen. God journalistik skaber forandringer.«

Jens Otto Kjær Hansen går nu ind til en langt mere eksponeret rolle end han har været vant til de sidste fire år. Selvom han har været den øverste leder, har han gjort sit for ikke at overskygge de to rektorer i Aarhus og Emdrup, der hver især skulle profilere deres skoler. Men det ændrer sig nu. Hans nye job vil helt sikkert inkludere et par opkald fra Journalisten for en kommentar.

»Og den rolle vil jeg selvfølgelig udfylde. Men jeg vil forbeholde mig min ret til at tænke mig om og nogle gange afslå at komme med hurtige kommentarer. Jeg vil heller ikke gå ud og give aktører karakter – det interesserer mig ikke om Poul eller Erik siger X eller Y. Så I vil ikke se mig deltage i nogen heksejagter.«

Kommentarer
4
Martin Nielsen
22.06.11 14:02
Re: Ny rektor var ved at kyle sin avis ud af vinduet

Jens Otto Kjær Hansen siger: "'Ekspert mener et eller andet'. Journalistikken kan simpelthen ikke overleve på det kompetenceniveau."

Hvad menes der med denne sætning? 

Jeg synes, det er relevant at se på, hvorvidt kilder, der optræder i artikler som 'eksperter', reelt ER eksperter, der udtaler sig på baggrund af forskningsbaseret viden. 

Men at videreformidle en eksperts mening om "et eller andet" er da ikke per definition udtryk for et lavt journalistisk kompetence-niveau - hvis der er tale om ny eller for sagen relevant viden.

 

 

 

 

 

 

 

Fremhævet af Journalisten
Martin Nielsen
22.06.11 14:03
Re: Ny rektor var ved at kyle sin avis ud af vinduet

Jens Otto Kjær Hansen siger: "'Ekspert mener et eller andet'. Journalistikken kan simpelthen ikke overleve på det kompetenceniveau."

Hvad menes der med denne sætning? 

Jeg synes, det er relevant at se på, hvorvidt kilder, der optræder i artikler som 'eksperter', reelt ER eksperter, der udtaler sig på baggrund af forskningsbaseret viden. 

Men at videreformidle en eksperts mening om "et eller andet" er da ikke per definition udtryk for et lavt journalistisk kompetence-niveau - hvis der er tale om ny eller for sagen relevant viden.

 

 

 

 

 

 

 

Fremhævet af Journalisten
Ole Tingfinder
22.06.11 15:14
Re: Ny rektor var ved at kyle sin avis ud af vinduet

Velkommen til den kommende rektor på "det stolte skib". Jeg har haft lejlighed til at inspicere skibet lidt under vandlinjen. Det knager noget i fugerne og tager ildelugtende vand ind; Det bliver svært at holde det demokratiske krudt tørt. Se min seneste ramsaltede kommentar om, hvad der sker under dæk: https://journalisten.dk/intern-uenighed-om-tudekiks-brev-pa-dmjx#comment-10899. Jeg ydmyge landkrabbe beder kaptajnen overveje en anden kurs, når han på sin nye hyre entrer kommandobroen på sit nye hjem. Ellers må jeg fortsat vandre på kajen henmumlende a la Jon Stewart a la Goodfellas: "You invited us into your home, but you treated us with no respect" 

Fremhævet af Journalisten
Dorte Nielsen
18.01.13 11:23
Sent svar @ Martin Nielsen
Sent svar @ Martin Nielsen vedr. "Ekspert mener er eller andet"
Jeg skal jo ikke gøre mig klog på, hvad Jens Otto helt præcist mener med den sætning, der med fordel kunne uddybes.
Men alt for ofte hører man udtryk som: "(Den nyeste / al) Forskning viser, … at …
Det ligger som en implicit forudsætning i sådanne sætninger, at forskning er et konsensus-område, og alle 'eksperter' er enige. Så hvis journalisten eller en debattør har fundet en eller andrn forskningsrapport, som de måske hverken har forstået helt eller halvt, eller én eller anden ekspert, som de kan få til at udtale sig til mikrofon / rapport, så er diskussionen lukket og den journalistiske research slut.
Men hvor er kildekritikken?
Pt producerer PhD-fabrikken til overmål 'eksperter', i en grad så det er muligt at finde en 'ekspert' eller en 'forsker', der vil gøre sig til talsmand for hvilket synspunkt som helst.
Hvor valide er netop denne rapports eller denbe eksperts resuktater? Hvad mener andre forskere? Vi lever i en dissensuskultur, og journalistens opgave er at være kritisk validerende overfor alle sine kilder - også såkaldte eksperter og forskningsrapporter.
Det betyder, at journalisten skal gøre sit hjemmearbejde og gerne konfrontere - eller i hvert fald have kendskab til - flere eksperters og forskningsrapporters meninger og resultater og være i stand til at bringe denne viden i spil mhp at perspektivere den sag, som journalisten dækker. Det kan være OK at holde mikrofonen for en 'ekspert' - men den journalistiske opgave slutter ikke dér.
Husk at forskere også har interesser. Mange er orojektansatte, og når projektet er ved at udløbe, skal de ud og skaffe midler til fortsat ansættelse.
Så går de i medierne og kundgør, at de næsten liiige har løst kræftens gåde med det næste projekt, de har i støbeskeen. Men kradser man i overfladen viser det sig, at den metode, de nu vil undersøge, allerede er undersøgt i andre lande og fundet virkningsløs. Blot et mere eller mindre tænkt eksempel.
Vi har produceret for mange levebrøds-eksperter, der egentlig ikke er gode tænkere.
Og som min gamle gymnasie-fysiklærer, Hugo Asmussen, der også arbejdede på Niels Bohrs Institut, altid understregede: sandheden er noget vi konvergerer imod.
På egen hånd vil jeg tilføje: I bedste fald!
Og når det forholder sig således indenfor de (forholdsvis) eksakte naturvidenskaber, tør det være indlysende, at det i endnu højere grad er tilfældet i de langt mere upræcise og usikre social- og human-videnskaber.
Mvh - Dorte
Fremhævet af Journalisten

Husk at skrive dit fulde navn og en gyldig mail-adresse i felterne ovenfor, ellers vil din kommentar blive fjernet. Du kan se Journalistens regler for kommentarer her.
Tak fordi du deltager i debatten!

keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen