Panikdagen er blevet justeret, så branchen nu har tid til at læse de studerendes ansøgninger, inden de ansætter.
Kl 08:05 er panikdagens første praktikanter som regel blevet afsat. Men det er nu fortid, efter at praktikudvalget har besluttet at indføre en læserunde. Det betyder, at alle praktiksteder skal læse de kommende praktikanters ansøgninger igennem fra kl. 08:00 til kl. 09:30. Kredsen af Journaliststuderende (KaJ) har været med til at udforme forslaget.
»Nu kan man som studerende føle sig forholdsvis sikker på, at ansøgningen bliver læst, selv om den ligger nederst i bunken,« siger KaJ's repræsentant i praktikudvalget, Casper Dall, til Journalisten.dk.
Ifølge ham vil praktikudvalget ikke spille politi over for branchen for at sikre, at alle overholder den nye regel. Men han understreger, at det vil medføre sanktioner, hvis udvalget kan dokumentere snyd.
De tre kredse af journaliststuderende på RUC, SDU og DJH foreslog også at justere panikdagen yderligere ved at indføre en samtalerunde fra 09:30 til for eksempel kl. 12. Ansættelserne måtte så først ske efter samtalerunderne. Kredsene kunne dog ikke finde tilslutning til forslaget. Journalisthøjskolens repræsentant i praktikudvalget, rektor Anne-Marie Dohm, stemte imod forslaget.
»Vi har et system i dag, som er værdifuldt. 95 procent af de studerende er enten tilfredse eller meget tilfredse med systemet, og den succesrate er det vigtigt, vi fastholder. Derfor vil jeg se, om mere tid i form af en læserunde bidrager positivt til systemet, inden vi også indfører en samtalerunde,« siger Anne-Marie Dohm til Journalisten.dk
5 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
Den regel medvirker nok ikke til at de sidste fem procent bliver tilfredse. Match-dagen, og det samarbejde arbejdspladserne og udd. stederne har, er helt unikt. Prøv lige at spørge dem på Teknisk Skole om de får en praktikplads i løbet af tre dage.
Og tænk også denne tanke til ende - selvom det vil kræve nogle kraftanstrengelser at få en enig arbejdspladsfront til at efterleve den:
Arbejdspladserne dukker slet ikke op på skolen. De vælger i stedet at sætte en egen frist for hvornår de begynder at indkalde til samtaler. Det kunne for eksempel være 14 dage efter at ansøgningerne er modtaget. Herefter tager arbejdspladserne fat på samtaler på arbejdspladsens adresse og efter en samtale får man nogle dage senere at vide om man er sorteret fra eller stadig i blandt de fem der kæmper om tre pladser. Det tager tid og resten af semestret og helt op mod praktikstart kan de sidste studerende så gå og spekulere på om der overhovedet er en plads.
Jeg støtter idéen med en samtalerunde fra 09:30 til kl. 12, hvor ansættelserne måtte så først ske efter samtalerunderne. Dermed ville "panikdagen" komme til at ligne (lidt mere) et normalt ansættelsesprocess, hvor det gælder om at matche to parter, i stedet for at gå i panik sammen. Jeg er glad for at høre at 95 % af studerende er tilfredse med processen; jeg tvivler stærkt på, at mange arbejdsgivere ville dele den samme begejstring.
Langt større chance for et ordentligt match, skriver Mikkel Andersen. Større end 95%? For uanset panikken omkring fordelingen, ender mere end 95% af praktikforholdene med karakteren meget tilfredsstillende eller særdeles tilfredsstillende.
Og så er det en billig pointe at skrive, at det er symptomatisk for uddannelsessystemet, at det skulle tage så lang tid at få ordningen ændret. For det er jo netop ikke uddannelsessystemet, men parterne - nemlig branchen og praktikanterne - der forårsager problemerne. De tre uddannelsesinstitutioner har afsat tre dage til at fordele praktikpladserne. Der er mig bekendt ingen, der har sagt, at det er for lidt. Hvis det skulle komme på tale, så kan vi nok finde et par dage mere.
At de to parter ikke tør bruge den tildelte tid, kan vel ikke lastes SDU, RUC og Journalisthøjskolen? I virkeligheden beder man jo ikke systemet om mere tid - men om kontrol af alle de andre. Og her ville samtalerundent være rigtig svært at håndtere - for man kan ikke kontrollere i det lukkede rum.
Begrebet retfærdighed er jo rigtig svært. Syv ud af ti studerende får en plads, de faktisk har søgt Er det retfærdigt? Er det i virkeligheden kun halvdelen af jer, der har fortjent at få, den I elsker - og resten må elske den, I kan få? Hvordan vil I måle retfærdigheden? At alle ansøgninger bliver læst - uanset om det ændrer på resultatet?
Jeg tror ikke, vi kan gøre store-match-dag krisefri. Det ligger i selve konceptet: Jeg søger noget - og risikerer at blive vraget. Løsningen ligger ikke i strammere regler og mere kontrol - men i parternes erkendelse af, at det er et rigtig svært projekt - som kræver tid og nænsomhed - men som heldigvis har en indbyggest succesrate - et spændende fag og en engageret lærling.
Pia Færing, praktikvejleder Journalisthøjskolen
Det var da på tide, at systemet bliver ændret. Det har så også kun taget ekstremt mange år, hvilket jo er symptomatisk for uddannelsessystemet.
Korrekt, at mange er tilfredse, når de går hjem efter Panikdagen. Men en læserunde sikrer en retfærdig behandling af dem, der ligger nederst i bunken af ansøgere.
På den måde er der også langt større chance for at lavet et ordentligt match - end nogle forkvaklede panikløsninger klokken 0805.
Mikkel Andersen
Jeg tvivler på, at 95% af de studerende er tilfredse med systemet. Det behøver man vist ikke at have oplevet mange panikdage for at vide.
Det er vist mere korrekt, at en stor procentdel ender med at være tilfredse med praktiktiden, uanset hvor panisk praktikrunden forløb.
Håkon Stolberg
Formand
Kredsen af Journaliststuderende
Flere